|
Indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet
Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet |
September 2024
|
Den samlede indsats med at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, har været utilfredsstillende. Ingen af myndighederne på Justitsministeriets område efterlever målsætningerne for sagsbehandlingstid.
Det samlede forløb fra anmeldelse af kriminalitet, til barnet på 10-14 år påbegynder indsatsen, tager gennemsnitligt 142 dage. For unge på 15-17 år er det samlede forløb gennemsnitligt 269 dage.
Undersøgelsen viser, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har begrænset viden om kommunernes udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i hver 4. sag bruger mere end 3 uger på at igangsætte et forbedringsforløb, selv om forløbet burde igangsættes med det samme efter afgørelsen i nævnet.
|
|
Statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Juni 2024
|
Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb.
Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.
Finansministeriet har ikke – som de øvrige ministerier – en fast procedure for opfølgning på brugen af leverandørerne på aftalerne, men har fulgt op på ad hoc-basis.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Sagsforløb i det familieretlige system
Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet |
Februar 2024
|
Social-, Bolig- og Ældreministeriet og domstolene under Justitsministeriet har trods flere ekstrabevillinger ikke sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der starter i Familieretshuset og afgøres i familieretten, var mere end 1 år i 2023 og dermed 4 uger længere end i 2020.
|
|
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Oktober 2023
|
Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.
Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
|
|
Politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
Justitsministeriet
|
Juni 2023
|
Andelen af sager, hvor NC3 gennemfører en indledende efterforskning, er i 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser faldet markant i perioden. I 2019 gennemførte NC3 en indledende efterforskning i stort set alle sager om grooming og sextortion, som NC3 sendte til politikredsene, mens dette kun skete i 15 % af sagerne i 2022. Den samme tendens gælder sager om digitale sexkrænkelser.
NCIK gennemførte i 2019 indledende efterforskning i ca. 2/3 af sagerne om økonomisk kriminalitet. I 2022 blev under halvdelen af sagerne efterforsket af NCIK.
Ved udgangen af 2022 havde 25.181 sager om økonomisk it-kriminalitet hobet sig op i NCIK. Sager, som afventer videresendelse til en politikreds eller henlæggelse.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Størstedelen af ministerierne har tildelt betalingskort til mellem 20 % og 30 % af deres ansatte, mens det er under hver tiende ansat i Skatteministeriet og Justitsministeriet, som har haft et betalingskort i undersøgelsesperioden.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Skifteretternes tilsyn med konkursboer
Justitsministeriet
|
Marts 2023
|
Rigsrevisionen vurderer, at nogle skifteretter ikke i tilstrækkeligt omfang har ført et stikprøvebaseret tilsyn med kurators forvaltning af beholdninger og værdipapirer i konkursboer. I gennemsnit giver hvert tredje af de stikprøvebaserede tilsyn anledning til bemærkninger til kurator – for nogle skifteretter er andelen endnu højere. Til trods for denne relativt høje andel af bemærkninger er omfanget af tilsynet i nogle skifteretter begrænset, og én skifteret har slet ikke ført tilsyn.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Byretternes sagsbehandlingstider for straffesager
Justitsministeriet
|
Maj 2022
|
Domstolene har til en vis grad opfyldt sine egne mål for korte sagsbehandlingstider i byretterne, samtidig med at sagsbehandlingstiderne for straffesager er steget. Justitsministeriet og domstolene har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider, og Domstolsstyrelsen har kun i begrænset omfang iværksat de initiativer, der var besluttet for at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
|
|
5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden
Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Januar 2022
|
Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket betyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-systemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og misbrug. De fleste af kravene skulle have været implementeret den 1. januar 2020.
|
|
Politiets patruljering og overvågningskameraer
Justitsministeriet
|
Oktober 2021
|
Politiet har ikke gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet patruljering.
Politiet har ikke udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet. Rigsrevisionens analyse viser, at politiet kunne have udvalgt lokationer, som dækkede godt 140 % flere anmeldelser. Det svarer til knap 10.000 flere anmeldelser på 1½ år.
|
|
Retspsykiatriske patienters forløb
Justitsministeriet og Sundhedsministeriet
|
April 2021
|
Undersøgelsen omfatter bl.a. Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet. Justitsministeriet og regionerne har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at retspsykiatriske patienter får et sammenhængende forløb. Myndighederne har for størstedelen af patienterne ikke overholdt alle krav til det retspsykiatriske behandlingsforløb.
|
|
Skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer
Justitsministeriet
|
Marts 2021
|
Der er stor variation mellem, hvor hyppigt de enkelte skifteretter har gennemført stikprøvebaserede tilsyn. Én skifteret har gennemført tilsynet i alle 5 år i perioden 2016-2020, og yderligere 3 skifteretter har gennemført tilsynet i 4 af årene. 4 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for en 4-årig periode.
|
|
Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud
Justitsministeriet
|
December 2020
|
Politiet har delvist forbedret resultaterne på indbrudsområdet. Politiet har ikke forbedret produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud. Politiet har forbedret udvalgte dele af efterforskningen af indbrud, men de tilgængelige data indikerer, at politiet ikke har nået sine mål.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Undersøgelsen viser konkrete eksempler på, at medarbejdere har brugt statslige betalingskort i Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
12 departementer/styrelser (19 %) har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. 5 departementer (Erhvervsministeriets, Finansministeriets, Miljø- og Fødevareministeriets, Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets departementer) har udført en fælles kontrol på kantineområdet.
|
|
Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme
Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet
|
Januar 2020
|
De 3 ministerier har ikke i tilstrækkelig grad understøttet de forpligtede virksomheder i at opdage og underrette om hvidvask og finansiering af terrorisme. Hvidvasksekretariatet (under Justitsministeriet) har i utilstrækkelig grad udnyttet underretningerne fra virksomhederne.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Justitsministeriet, herunder Datatilsynet, og Finansministeriet, har ikke i tilstrækkelig grad understøttet de øvrige myndigheders styring af databehandlere.
|
|
Indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav
Justitsministeriet og Skatteministeriet
|
August 2019
|
Justitsministeriets indsats for at opkræve politibøder og
-krav og oversende disse til inddrivelse hos Skatteministeriet er ikke tilfredsstillende.
|
|
Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne
Justitsministeriet
|
Marts 2019
|
Kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte og fodlænkeafsonere er ikke tilfredsstillende, og der er risiko for, at personer, der afsoner i fodlænke eller er prøveløsladt, behandles forskelligt i forskellige afdelinger.
|
|
Åbne data
Alle ministerier
|
Marts 2019
|
Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:
- At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
- At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
- At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.
|