Beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

24-01-2020
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 9/2019

Beretningen handler om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Erhvervsministeriets, Justitsministeriets og Skatteministeriets indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme har været effektiv. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet understøttet de forpligtede virksomheder i at opdage og underrette om mulig hvidvask og finansiering af terrorisme?
  • Har Hvidvasksekretariatet under SØIK udnyttet underretningerne fra de forpligtede virksomheder tilstrækkeligt i udarbejdelsen af videregivelser?
  • Har de relevante myndigheder givet feedback om, hvordan videregivelserne er nyttiggjort med henblik på at sikre en målrettet indsats?

Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriets samlede indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme ikke har været effektiv, og at særligt Justitsministeriets indsats har været utilstrækkelig. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende. Konsekvensen er, at der er risiko for, at hvidvask og finansiering af terrorisme ikke i videst mulig omfang er blevet bekæmpet.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i december 2018 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 24. januar 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om statens ind­sats mod hvidvask og finansiering af terrorisme er effektiv.

Hvidvaskloven forpligter en række virksomheder (fx pengeinstitutter, realkreditinsti­tutter, advokater og spiludbydere) til at underrette Hvid­vask­se­kretariatet, hvis de har mistanke om, at transaktioner vedrører hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet, Erhvervs­sty­relsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet fører tilsyn med, at de forpligtede virksomheder lever op til lovens krav. Antallet af underret­ninger er steget markant de senere år. Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) skal analysere og vurde­re, om underretningerne skal videregives til myndigheder under Justitsministeriet og Skatteministeriet, hvor de skal nyttiggøres til fx politikredsenes og Politiets Efterretningstjenestes (PET) efterforskning af strafbare forhold eller til afgørelser i Skatteforvaltningen.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Erhvervsministeriets, Skattemini­ste­riets og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at mis­bruge danske virksomheder og det finansielle system til hvid­vask og finansiering af terrorisme.

Statsrevisorerne kritiserer:

  • At de 3 ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ikke effektivt har understøttet de forpligtede virksomheder i deres arbej­de med at opdage og underrette om mistænkelige trans­aktioner.
  • At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttig­gjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndig­heder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.
  • At politiet, SØIK og PET ikke i tilfredsstillende grad har givet Hvid­vasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretnin­ger er blevet anvendt til. Det har gjort det vanskeligt for Hvidvask­­sekretariatet at give de forpligtede virksomheder en fuldstæn­dig tilbagemelding om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke har kunnet udarbejde en fuldstændig statistik til Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne baserer bl.a. sin kritik på:

  • De nationale risikovurderinger skal bruges til at målrette indsatsen. Hvidvasksekretariatets risikovurdering af hvidvask er imidlertid først blevet færdig i 2019, og PETs risikovurdering af finan­siering af terro­risme bliver først færdig i 2020, selv om risikovurderingerne allerede i 2017 blev kritiseret for ikke at leve op til interna­tio­nale standarder.
  • Ingen af tilsynsmyndighederne har udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering. Finanstilsynet og Erhvervs­styrelsen har i perioden 2016-2018 kun kontrolleret 3 % af de forplig­tede virksomheder, som de skal føre tilsyn med, mens Spillemyndig­heden har kontrolleret 25 % af spiludbyderne.
  • Hvidvasksekretariatets model til screening af underretninger er for sim­pel og sikrer ikke, at de mest risikofyldte underretninger udtages til gennemgang.
  • Hvidvasksekretariatets analysearbejde og unikke adgang til at se på tværs af underretningerne har kun i begrænset omfang tilført værdi til sekretariatets videregivelser. Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet 3 oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af resursemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.
  • SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgø­re, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 %, og PET ikke kan opgøre det."

Rigsrevisionens notat af 20. maj 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Notatet er baseret på redegørelser fra justitsministeren, erhvervsministeren og skatteministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

  • Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke kontrolindsatsen over for de forpligtede virksomheder, herunder arbejdet med at gøre risikoscoremodellerne bedre og øge antallet af inspektioner
  • Erhvervsministeriets og Skatteministeriets initiativer til at styrke vejledningsindsatsen over for de forpligtede virksomheder og udfaldet af Erhvervsministeriets dialog med Advokatrådet om revidering af Advokatrådets vejledning
  • Hvidvasksekretariatets arbejde med at udvikle og opgradere screeningsmodellen og udviklingen i antallet af efterforskningsoplæg
  • myndighedernes initiativer til at sikre feedback til Hvidvasksekretariatet om brugen af videregivelserne, herunder om der er stillet krav til PETs feedback
  • Hvidvasksekretariatets arbejde med at give konkret feedback til de forpligtede virksomheder. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik