Beretning om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Den 24. januar 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om statens ind­sats mod hvidvask og finansiering af terrorisme er effektiv.

Hvidvaskloven forpligter en række virksomheder (fx pengeinstitutter, realkreditinsti­tutter, advokater og spiludbydere) til at underrette Hvid­vask­se­kretariatet, hvis de har mistanke om, at transaktioner vedrører hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet, Erhvervs­sty­relsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet fører tilsyn med, at de forpligtede virksomheder lever op til lovens krav. Antallet af underret­ninger er steget markant de senere år. Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) skal analysere og vurde­re, om underretningerne skal videregives til myndigheder under Justitsministeriet og Skatteministeriet, hvor de skal nyttiggøres til fx politikredsenes og Politiets Efterretningstjenestes (PET) efterforskning af strafbare forhold eller til afgørelser i Skatteforvaltningen.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Erhvervsministeriets, Skattemini­ste­riets og særligt Justitsministeriets indsats ikke effektivt har levet op til hvidvasklovens formål om at forhindre kriminelle i at mis­bruge danske virksomheder og det finansielle system til hvid­vask og finansiering af terrorisme.

Statsrevisorerne kritiserer:

• At de 3 ministeriers kontrol- og vejledningsindsats ikke effektivt har understøttet de forpligtede virksomheder i deres arbej­de med at opdage og underrette om mistænkelige trans­aktioner.
• At Hvidvasksekretariatet ikke i tilstrækkelig grad har nyttig­gjort underretningerne og sendt dem videre til de relevante myndig­heder – på trods af at sekretariatet fagligt har vurderet, at der var grundlag for at udarbejde flere efterforskningsoplæg.
• At politiet, SØIK og PET ikke i tilfredsstillende grad har givet Hvid­vasksekretariatet feedback om, hvad de videresendte underretnin­ger er blevet anvendt til. Det har gjort det vanskeligt for Hvidvask­­sekretariatet at give de forpligtede virksomheder en fuldstæn­dig tilbagemelding om sagernes status, ligesom Finanstilsynet ikke har kunnet udarbejde en fuldstændig statistik til Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne baserer bl.a. sin kritik på:

• De nationale risikovurderinger skal bruges til at målrette indsatsen. Hvidvasksekretariatets risikovurdering af hvidvask er imidlertid først blevet færdig i 2019, og PETs risikovurdering af finan­siering af terro­risme bliver først færdig i 2020, selv om risikovurderingerne allerede i 2017 blev kritiseret for ikke at leve op til interna­tio­nale standarder.
• Ingen af tilsynsmyndighederne har udvalgt virksomheder til kontrol ud fra en systematisk risikovurdering. Finanstilsynet og Erhvervs­styrelsen har i perioden 2016-2018 kun kontrolleret 3 % af de forplig­tede virksomheder, som de skal føre tilsyn med, mens Spillemyndig­heden har kontrolleret 25 % af spiludbyderne.
• Hvidvasksekretariatets model til screening af underretninger er for sim­pel og sikrer ikke, at de mest risikofyldte underretninger udtages til gennemgang.
• Hvidvasksekretariatets analysearbejde og unikke adgang til at se på tværs af underretningerne har kun i begrænset omfang tilført værdi til sekretariatets videregivelser. Hvidvasksekretariatet har af egen drift kun udarbejdet 3 oplæg til efterforskning i perioden 2016-2018, og sekretariatet har afholdt sig fra at udarbejde flere, angiveligt fordi politikredsene af resursemæssige årsager ikke ønskede at modtage dem.
• SØIK og Skatteforvaltningen kan for perioden 2016-2018 stort set opgø­re, hvordan videregivne underretninger er blevet brugt, mens politiet kan redegøre for 78 %, og PET ikke kan opgøre det."