Whistleblowerordning

Rigsrevisionen har udarbejdet en whistleblowerordning. Formålet er at øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i Rigsrevisionen.

I oktober 2019 vedtog EU et whistleblowerdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2019/1937 af 23. oktober 2019), der forpligter Danmark til at vedtage en lov om, at der skal indføres whistleblowerordninger på både private og offentlige arbejdspladser. 

I juni 2021 vedtog Folketinget lov om beskyttelse af whistleblowere, som sikrer en særlig beskyttelse af whistleblowere og stiller krav om, at der skal etableres whistleblowerordninger på en række arbejdspladser.

Justitsministeriet sendte i oktober 2021 ”Vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser” i høring. Vejledningen er udarbejdet med henblik på at understøtte implementeringen af whistleblowerloven på offentlige arbejdspladser.

Formålet med en whistleblowerordning er at: 

  • øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold i myndighederne uden at frygte for negative konsekvenser
  • beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen
  • opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet i myndighedernes ydelser. 

En whistleblowerordning er med til at fastholde tilliden til Rigsrevisionen som en troværdig organisation, der administrerer sine betroede midler rigtigt og ordentligt. 

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold. Ordningen begrænser ikke offentligt ansattes ytringsfrihed. Ordningen udelukker heller ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler.

Whistleblower
Den person, der indberetter oplysninger om mulige overtrædelser. 

Berørt person
Den person, som i indberetningen angives at have begået overtrædelser. 

Whistleblowerenhed
Enhed, der behandler de indberetninger, som modtages i whistleblowerordningen. Whistlebloweren­heden består af en medarbejder fra stabsafdelingen, HR-chefen og den kontorchef, som deltager i Samarbejdsudvalget. Enhedens opgaver er at: 

  • modtage (og registrere eller dokumentere) indberetninger og have kontakt med whistlebloweren
  • bekræfte modtagelsen af indberetningen inden for 7 dage
  • videregive ansvaret for undersøgelsen til chefen for den berørte person
  • følge omhyggeligt op på indberetninger
  • give feedback til whistlebloweren hurtigst muligt og ikke senere end 3 måneder fra bekræftelsen af modtagelsen. 

Chef for den berørte person
Chefen for den berørte person får som udgangspunkt ansvaret for at undersøge den indberetning, som kommer via whistleblowerordningen. Hvis den berørte person er en kontorchef, er det således som udgangspunkt vedkommendes afdelingschef, der undersøger indberetningen. Chefen vurderer, hvilke medarbejdere og chefer der skal involveres for at belyse indberetningen bedst muligt, og beslutter udfaldet af undersøgelsen. Hvis en indberetning omhandler rigsrevisor, bliver undersøgelsen foretaget af et advokatfirma.

Lov om beskyttelse af whistleblowere forpligter udelukkende til at oprette en whistleblowerordning for virksomhedens egne arbejdstagere. Loven giver dog mulighed for, at den enkelte virksomhed kan gi­ve andre persongrupper adgang til ordningen. Rigsrevisionen har valgt at inkludere nedenstående per­songrupper, da de kan have kendskab til oplysninger, der falder ind under lovens anvendelsesområde: 

  • tidligere ansatte – forudsat at oplysningerne i indberetningen er opnået i den periode, hvor den ansatte arbejdede i Rigsrevisionen
  • personer, der har haft en forretningsmæssig forbindelse til Rigsrevisionen, fx leverandører af varer og tjenesteydelser (dette gælder også, hvis leverandøren har fået kendskab til alvorlige forhold, inden en kontrakt blev indgået)
  • personer, der har været i ansøgningsproces i Rigsrevisionen
  • ansatte i de institutioner og virksomheder, som Rigsrevisionen reviderer
  • samarbejdspartnere, der reviderer sammen med Rigsrevisionen. 

Andre personer, der kan have oplysninger, som falder ind under lovens anvendelsesområde, kan også benytte whistleblowerordningen.

Hvis du tilhører de ovennævnte persongrupper, kan du afgive følgende indberetninger: 

Indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten
Det gælder enhver overtrædelse af de EU-retsakter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, og der er ikke krav om, at der skal være tale om en alvorlig overtrædelse. Det kan fx være om offentlige udbud, finansielle tjenesteydelser eller beskyttelse af privatlivets fred. Se eventuelt mere i kapitel 1 i EU-direktivet. 

Indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold
Der skal som udgangspunkt, jf. forarbejderne til loven, være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse. Der skal således en vis grovhed og alvorlighed til, før en hændelse eller en række hændelser falder ind under whistleblowerordningen. Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurdering, om indberetningen kan anses for at vedrøre en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold i øvrigt. Inden for whistleblowerordningen vil dog i almindelighed falde oplysninger om: 

  • Strafbare forhold, herunder overtrædelse af eventuel tavshedspligt, fx misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri og bestikkelse.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af god adfærd, fx i forbindelse med gaver, tjenesterejser, repræsentation og indkøb af varer og tjenesteydelser.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivning om magtanvendelse, forvaltningsloven og offentlighedsloven samt grove eller gentagne tilsidesættelse af god offentlig forvaltningsskik, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejning og proportionalitet. Det samme vil være bevidst vildledning af borgere eller samarbejdspartnere.
  • Grove eller gentagne fejl og mangler vedrørende udførelse af revisionen.
  • Grov tilsidesættelse af ansættelsesretlige regler.
  • Grove krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.

I dette afsnit kan du læse om, hvad der ikke er omfattet af whistleblowerordningen. Det skal i stedet løses gennem dialog på arbejdspladsen, fx ved at du henvender dig til din nærmeste leder eller tillidsrepræsentant. 

Du kan ikke indberette om: 

  • overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, fx sygefravær, alkohol, påklædning og privat forbrug af kontorartikler, og oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter
  • dit eget ansættelsesforhold, herunder konflikter mellem medarbejdere, samarbejdsvanskeligheder eller forhold, der hører under det fagretlige system, medmindre der er tale om seksuel chikane eller anden form for grov chikane
  • uenigheder med Rigsrevisionen om resultater og metoder
  • forhold i institutioner og virksomheder, som Rigsrevisionen reviderer (her henviser vi til institutionernes og virksomhedernes egne whistleblowerordninger). 

Bemærk, at der ikke må indgå klassificerede oplysninger i din indberetning.

Der kan være indberetninger, som ikke falder inden for lovens anvendelsesområde, men som Rigsrevisionen alligevel vælger at reagere på. Det forudsætter, at der er hjemmel til at videregive oplysningerne efter anden lovgivning.

Du kan indberette til Rigsrevisionens whistleblowerordning via vores whistleblowerportal.

På portalen indtaster du din indberetning og uploader eventuelle filer. Filer bliver sendt krypteret og kan derfor ikke læses af andre.

Når du har indtastet din indberetning, bliver du bedt om at kopiere et indberetningslink og oprette et password. Du skal gemme link og password, hvis du ønsker at tilgå din indberetning senere. Kvittering for modtagelse og opfølgende spørgsmål fra Rigsrevisionen vil blive sendt til portalen, da vi ikke har din mailadresse eller andre kontaktoplysninger.

Det skal understreges, at vi kun kan kommunikere med dig via portalen. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind og svare på eventuelle spørgsmål fra os.

Ønsker du at være anonym, skal du være opmærksom på, at du ikke oplyser dit navn eller andre personhenførbare oplysninger, fx adresse og telefonnummer – heller ikke i eventuelle vedhæftede dokumenter. Bemærk, at nogle dokumenttyper kan indeholde informationer om, hvem der har oprettet eller redigeret dokumentet (metadata).

Når sagsbehandlingen af din indberetning er afsluttet, vil din indberetning og eventuelle andre oplysninger om indberetningen blive slettet fra whistleblowersystemet. Oplysningerne vil stadig fremgå af Rigsrevisionens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, hvis oplysningerne er omfattet af journaliseringspligten.

Hvad skal du beskrive?
Skriv gerne så mange oplysninger som muligt. Jo mere detaljeret, du kan skrive din indberetning, jo bedre muligheder har vi for at undersøge den. Vi anbefaler, at du som minimum besvarer nedenstående spørgsmål. 

  • Navn og telefonnummer (hvis du ønsker at oplyse det).
  • Hvad er dit forhold til Rigsrevisionen? (ansat, tidligere ansat, kommende ansat, samarbejdspartner m.m.)
  • Hvad ønsker du at indberette om?
  • Hvordan har du fået kendskab til forholdet?
  • Hvornår har forholdet fundet sted? (skriv start, slut og varighed)
  • Hvilke personer er involverede i forholdet?
  • Hvilke personer kan vide mere om forholdet?
  • Har du tidligere henvendt dig til andre om forholdet?

Du skal trygt kunne henvende dig uden at være bekymret for repressalier. Rigsrevisionen tolererer ikke gengældelse eller andre repressalier mod dig, når du i god tro sender en indberetning. At være i ”god tro” betyder, at du på tidspunktet for indberetningen har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger er korrekte, og at oplysningerne er omfattet af lovens anvendelsesområde. Som udgangspunkt er der også ansvarsfrihed for at skaffe sig adgang til oplysninger, som lovovertrædelsen eller forholdet vedrører. Det forudsætter dog, at du ikke har skaffet oplysningerne ved en ulovlig handling.

Rigsrevisionen kan efter whistleblowerloven behandle personoplysninger, herunder følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for at behandle en indberetning. De andre bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder fortsat, herunder de grundlæggende behandlingsprincipper og krav om behandlingssikkerhed. 

Særlig tavshedspligt
De personer, der er udpeget til at modtage og behandle indberetninger, har som udgangspunkt tavshedspligt om de oplysninger, der indgår i indberetningerne. Oplysninger om din identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke din identitet direkte eller indirekte kan udledes, må derfor ikke videregives uden dit udtrykkelige samtykke. Det vil dog være muligt at videregive sådanne oplysninger, hvis det er nødvendigt for at imødegå lovovertrædelser mv. 

Den særlige tavshedspligt indebærer desuden, at indberetninger, der er omfattet af whistleblowerlovens anvendelsesområde, ikke er undergivet aktindsigt.  

Herudover kan Rigsrevisionen undtage fra indsigtsretten, ligesom det også vil være muligt at fravige oplysningspligten i databeskyttelsesforordningen. Endelig er forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse fraveget for så vidt angår whistleblowerens identitet. 

Du kan læse mere her.

Hvis du henvender dig anonymt
Du har mulighed for at indgive din indberetning anonymt. Det er dit eget ansvar at udelade navn eller andre oplysninger, der kan lede tilbage til dig. Vær opmærksom på, at de oplysninger, du indberetter og de dokumenter, du vedhæfter, kan sandsynliggøre eller afsløre din identitet. 

Hvis vi ikke kender din identitet, kan der være tilfælde, hvor vi ikke kan undersøge din indberetning tilstrækkeligt. I så fald kontakter vi dig via den e-mail, du benyttede til at sende din indberetning. Så får vi bedre muligheder for at undersøge, om vi kan gå videre med din indberetning. 

Hvis du henvender dig med navn
Når du henvender dig med navn, vil din identitet bliver kendt af whistleblowerenheden. Din identitet og dine oplysninger, ud fra hvilke din identitet direkte eller indirekte kan udledes, må ikke videregives til andre end whistleblowerenheden uden dit udtrykkelige samtykke.

Hvis det er dig, som indberetningen drejer sig om, vil du som udgangspunkt blive inddraget i undersøgelsen. Vi sørger for, at du får god mulighed for at beskrive din oplevelse af det, som fremgår af indberetningen. Du er velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant og benytte vedkommende til sparring og/eller som bisidder. 

Der kan være oplysninger, som du ikke kan få indsigt i. Det skyldes, at whistlebloweren skal give sit udtrykkelige samtykke til, at du får oplysninger om whistleblowerens identitet og andre informationer, der kan sandsynliggøre vedkommendes identitet. 

En indberetning til en whistleblowerordning vil ikke i sig selv medføre, at du som berørt person bliver part i en sag, som indberetningen vedrører. Der kan dog være tilfælde, hvor det er tilfældet. Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse er fraveget for så vidt angår whistleblowerens identitet.

Lov om beskyttelse af whistleblowere forpligter virksomheder til årligt at offentliggøre den aktivitet, de har haft efter denne lov. 

I Rigsrevisionen offentliggør vi statistik for årets indberetninger i årsrapporten og orienterer Samarbejdsudvalget på førstkommende møde i udvalget. Årsrapporten ligger på hjemmesiden og er tilgængelig for Statsrevisorerne og andre, der har interesse.

Etableringen af den interne og eksterne whistleblowerordning begrænser ikke din ytringsfrihed som offentligt ansat. Der vil således fortsat være ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de gældende regler.

Som en del af EU-direktivet og lov om beskyttelse af whistleblowere er der etableret en ekstern whistleblowerordning som supplement til de whistleblowerordninger, der er etableret på de enkelte arbejdspladser. Der er ikke krav om, at du først skal benytte Rigsrevisionens interne whistleblowerordning. ”Vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser” anbefaler dog at indberette internt i de tilfælde, hvor overtrædelsen kan imødegås internt, og hvor du vurderer, at der ikke er risiko for repressalier. Den eksterne whistleblowerordning er etableret under Datatilsynet, og du finder ordningen her.

Kontakt

Britt Scherfig
Chefkonsulent