Rigsrevisor er i medfør af rigsrevisorloven uafhængig. Uafhængigheden indebærer bl.a., at det ikke er muligt at klage til hverken Statsrevisorerne eller Folketingets formand over revisionen, valg af metode og rapporteringsform. Men der er altid mulighed for, at de reviderede i forbindelse med revisionen kan drøfte eventuelle uhensigtsmæssigheder i forhold til timing, processer, formuleringer mv. med Rigsrevisionens ledelse.
Efter rigsrevisorloven skal udkast til beretninger til Statsrevisorerne sendes i høring hos ministeren. Læs mere her. Her kan ministeriet komme med bemærkninger til valg af metode, faktuelle forhold og konklusioner, og de revideredes bemærkninger indarbejdes i videst muligt omfang i den endelige rapport. Det er dog i sidste ende rigsrevisor, der konkluderer, vælger metode mv.
Som offentlig myndighed skal Rigsrevisionen overholde de generelle regler, der gælder i forhold til fx aktindsigt og tavshedspligt. Efter § 1 i instruks for rigsrevisor finder bestemmelserne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen nemlig tilsvarende anvendelse for Rigsrevisionen. Det vil sige, at man som borger eller myndighed kan klage over Rigsrevisionens afgørelser, herunder om:
- personale- og ansættelsessager
- aktindsigt
- tavshedspligt
- inhabilitet.
Folketingets formand er klageinstans for rigsrevisors afgørelser.