Beretning om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer

19-03-2021

Beretning nr. 13/2020

Beretningen handler om skifteretternes behandling af klager over og tilsyn med bobestyreres behandling af dødsboer. 

Formålet med undersøgelsen er at undersøge skifteretternes behandling af klager over og tilsyn med bobestyreres behandling af dødsboer, herunder om der i tilsynet udtages en stikprøve minimum hvert 2. år. 

Rigsrevisionen vurderer, at skifteretterne ikke i tilfredsstillende grad har ført et stikprøvebaseret tilsyn med bobestyrerne. Undersøgelsen viser, at 10 ud af de i alt 24 skifteretter ikke har udtaget en stikprøve minimum hvert 2. år, og 4 af disse skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for en 4-årig periode. Mere end hvert 3. stikprøvebaserede tilsyn giver imidlertid an­ledning til kritiske bemærkninger til bobestyrere, som ikke overholder de gældende regler. Konsekvensen af, at det stikprøvebaserede tilsyn i nogle skifteretter er begrænset, er, at der er risiko for, at skifteretterne ikke opdager, at bobestyrerne ikke overholder de gældende regler. 

Undersøgelsen viser også, at der bliver klaget over bobestyrerne i 2,7 % af alle bobestyrersager, og at klagerne får fuldt eller delvist medhold i 25 % af de klager, som skifteretterne realitetsbehandler. 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i marts 2020 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 19. marts 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 13/2020 om skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af skifteretternes behandling af klager over bobestyreres behandling af dødsboer. 

Af de ca. 54.000 dødsfald, der er i Danmark om året, behandles ca. 6.000 dødsboer af en bobestyrer, der typisk er en advokat med autori­sation.
Et dødsbo behandles af en bobestyrer, hvis skifteretten har udpeget en sådan, hvis det fremgår af testamentet, hvis arvingerne har besluttet det, eller hvis boet antages at være insolvent. Arvinger og andre parter i sagen kan klage over bobestyreren til en af Danmarks 24 skifteretter. Klagen kan bl.a. omhandle bobestyrerens sagsbehandling, salær og habilitet. Der kan klages til landsretterne over skifteret­ternes afgørelser over klager over bobestyrere. 

Statsrevisorerne konstaterer, at der i perioden 2009-2019 årligt er kla­get over bobestyrerne i gennemsnitligt 2,7 % af alle bobe­styrer­sager, og at skifteretterne giver klagerne fuldt eller delvist medhold i 25 % af de realitets­be­hand­lede klager. 

Statsrevisorerne finder, at skifteretternes stikprøvebaserede tilsyn med, om bobestyrerne overholder gældende regler, har været utilstrækkeligt i perioden 2016-2020. Dette begrundes i, at tilsynet alene har omfattet 1,3 % af bobestyrersagerne, på trods af at mere end hvert 3. tilsyn har ført til kritiske bemærkninger til bobestyreren. Hertil kommer, at landsretterne i 18 % af klagerne over skifteret­ternes afgørelser har givet klagerne fuldt eller delvist medhold eller hjemvist klagen til fornyet behandling hos skifteretten. Der er således risiko for, at bobestyrerne i flere tilfælde ikke overholder gældende regler, og at dette ikke opdages. 

Statsrevisorerne bemærker, at der er store forskelle med hensyn til, hvor ofte skifteretterne har gennemført stikprøvebaserede tilsyn i perioden 2016-2020, varierende fra en tilsynsprocent på 5,2 % til 0 %. En stor del af skifteretterne – 10 ud af 24 skifteretter – har ikke udtaget en stikprøve minimum hvert 2. år, og 4 skifteretter har ikke udtaget en stikprøve inden for 4 år."

Beretningshistorik