Beretning om politiets patruljering og overvågningskameraer

15-10-2021

Beretning nr. 2/2021

Beretningen handler om politiets patruljering og overvågningskameraer. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet har sikret målrettet patruljering og har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kameraerne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgs­mål i beretningen: 

  • Har politiet gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet patruljering?
  • Har politiet udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet? 

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet ikke har sikret målrettet patruljering og ikke har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kameraerne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet. Konsekvensen er dels, at politiet ikke indfrier potentialet for at bruge patruljebilerne bedst muligt, dels at politiet kunne have sigtet flere gerningsmænd ved hjælp af overvågningskameraerne. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politiet kunne have mere end fordoblet effekten af overvågningskameraerne – svarende til mindst 389 flere sigtelser på et år – hvis kameraerne var blevet opsat på de steder med mest gadekriminalitet i stedet for på de steder, politiet udvalgte. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2020.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Rigsrevisionen har udarbejdet en animationsvideo, som forklarer en række af beretningens væsentligste resultater:

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 15. oktober 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Forud for flerårsaftalen for 2016-2019 (forlænget til 2020) om politiets økonomi og arbejde iværksatte Rigs­politiet, Justitsministeriet og Finans­ministeriet en budgetanalyse. Budgetanalysen viste, at politiet ikke var gode nok til at styre, koordi­nere og sikre en hensigtsmæssig placering af patrulje­bilerne. 

Det var i flerårsaftalen et mål, at politiet i højere grad skulle målrette patruljeringen på baggrund af systematiske analyser af krimi­nalitetsmønstre. 

Folketinget har i perioden 2018-2020 bevilget 17,6 mio. kr. til indkøb og opsætning af 450 overvågnings­kameraer. Formålet var dels at skabe tryg­hed i områder, hvor der er jævnlige episoder med vold og uro, dels at forebygge og efter­forske kriminalitet. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ik­ke har sikret, at politiets patrul­jering har været mere målrettet krimi­nali­tets­mønstret. Undersøgelsen viser, at politiet i gennem­snit i 28 % af tiden har patruljeret i områder, hvor kriminalitets­niveauet ikke lag­de op til det. 

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at politiet ik­ke har udvalgt lokationer til opsæt­ning af overvågnings­kame­raer på en måde, der sikrer størst mulig effekt på utrygheds­skabende gadekri­minalitet. Undersøgelsen viser, at en mere opti­mal opsætning af overvågningskameraerne kunne have dækket ca. 140 % flere anmeldelser. 

Dette er i strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårs­aftalen for 2016-2019 for politiet blev indgået, og da bevillingerne til overvåg­nings­kamera­er blev givet.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgelsen: 

  • De 5 undersøgte politikredse har i mellem 64 % og 80 % af tiden gennemført målrettet patruljering, dvs. at patruljeringen generelt har fulgt kriminalitetsmønstret.
  • Politiet har ikke sikret sig tilstrækkelig viden, inden kamera­loka­tionerne blev udvalgt. Politiet har således ikke sikret, at der blev udarbejdet systematiske analyser af kriminalitetsniveauet, eller sikret overblik over, hvor politiet allerede havde opsat overvågnings­kame­raer. Det skyldes, at politiet ikke havde registreret alle kameraerne i registret POLCAM, som siden 2018 har været tilgængeligt for alle poli
  • Politiet kunne have opnået mellem 660 og 1.920 flere sigtelser på et år, hvis overvågningskameraerne var blevet opsat på de steder, hvor der var mest gadekriminalitet.
  • Rigsrevisionens effektundersøgelse kan ikke påvise, at overvåg­nings­kameraerne har haft en kriminalitetsforebyggende effekt, men der ses en efterforskningsmæssig effekt. 

Statsrevisorerne skal pege på, at politiet har potentiale for en mere effektiv resursestyring ved at opstille mål for sin patruljering. Statsrevisorerne skal anbefale, at politiet i overensstemmelse med flerårsaftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret patruljering. Politiet har også potentiale for i højere grad at målrette opsætning af fremtidige over­våg­nings­kameraer, hvis politiet tilvejebringer og benytter viden om effekten af kameraerne."

Beretningshistorik