Beretning om politiets patruljering og overvågningskameraer

15-10-2021

Beretning nr. 2/2021

Beretningen handler om politiets patruljering og overvågningskameraer. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet har sikret målrettet patruljering og har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kameraerne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgs­mål i beretningen: 

  • Har politiet gennemført en tilfredsstillende indsats for at opnå målrettet patruljering?
  • Har politiet udvalgt lokationer til opsætning af overvågningskameraer, som har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet? 

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet ikke har sikret målrettet patruljering og ikke har sikret, at politiet har placeret overvågningskameraer, så kameraerne har ført til størst mulig effekt på bekæmpelsen af utryghedsskabende gadekriminalitet. Konsekvensen er dels, at politiet ikke indfrier potentialet for at bruge patruljebilerne bedst muligt, dels at politiet kunne have sigtet flere gerningsmænd ved hjælp af overvågningskameraerne. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at politiet kunne have mere end fordoblet effekten af overvågningskameraerne – svarende til mindst 389 flere sigtelser på et år – hvis kameraerne var blevet opsat på de steder med mest gadekriminalitet i stedet for på de steder, politiet udvalgte. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2020.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Rigsrevisionen har udarbejdet en animationsvideo, som forklarer en række af beretningens væsentligste resultater:

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 15. oktober 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Forud for flerårsaftalen for 2016-2019 (forlænget til 2020) om politiets økonomi og arbejde iværksatte Rigs­politiet, Justitsministeriet og Finans­ministeriet en budgetanalyse. Budgetanalysen viste, at politiet ikke var gode nok til at styre, koordi­nere og sikre en hensigtsmæssig placering af patrulje­bilerne. 

Det var i flerårsaftalen et mål, at politiet i højere grad skulle målrette patruljeringen på baggrund af systematiske analyser af krimi­nalitetsmønstre. 

Folketinget har i perioden 2018-2020 bevilget 17,6 mio. kr. til indkøb og opsætning af 450 overvågnings­kameraer. Formålet var dels at skabe tryg­hed i områder, hvor der er jævnlige episoder med vold og uro, dels at forebygge og efter­forske kriminalitet. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet ik­ke har sikret, at politiets patrul­jering har været mere målrettet krimi­nali­tets­mønstret. Undersøgelsen viser, at politiet i gennem­snit i 28 % af tiden har patruljeret i områder, hvor kriminalitets­niveauet ikke lag­de op til det. 

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at politiet ik­ke har udvalgt lokationer til opsæt­ning af overvågnings­kame­raer på en måde, der sikrer størst mulig effekt på utrygheds­skabende gadekri­minalitet. Undersøgelsen viser, at en mere opti­mal opsætning af overvågningskameraerne kunne have dækket ca. 140 % flere anmeldelser. 

Dette er i strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårs­aftalen for 2016-2019 for politiet blev indgået, og da bevillingerne til overvåg­nings­kamera­er blev givet.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgelsen: 

  • De 5 undersøgte politikredse har i mellem 64 % og 80 % af tiden gennemført målrettet patruljering, dvs. at patruljeringen generelt har fulgt kriminalitetsmønstret.
  • Politiet har ikke sikret sig tilstrækkelig viden, inden kamera­loka­tionerne blev udvalgt. Politiet har således ikke sikret, at der blev udarbejdet systematiske analyser af kriminalitetsniveauet, eller sikret overblik over, hvor politiet allerede havde opsat overvågnings­kame­raer. Det skyldes, at politiet ikke havde registreret alle kameraerne i registret POLCAM, som siden 2018 har været tilgængeligt for alle politikredse.
  • Politiet kunne have opnået mellem 660 og 1.920 flere sigtelser på et år, hvis overvågningskameraerne var blevet opsat på de steder, hvor der var mest gadekriminalitet.
  • Rigsrevisionens effektundersøgelse kan ikke påvise, at overvåg­nings­kameraerne har haft en kriminalitetsforebyggende effekt, men der ses en efterforskningsmæssig effekt. 

Statsrevisorerne skal pege på, at politiet har potentiale for en mere effektiv resursestyring ved at opstille mål for sin patruljering. Statsrevisorerne skal anbefale, at politiet i overensstemmelse med flerårsaftalen fra 2016 arbejder mere med analysebaseret patruljering. Politiet har også potentiale for i højere grad at målrette opsætning af fremtidige over­våg­nings­kameraer, hvis politiet tilvejebringer og benytter viden om effekten af kameraerne."

Rigsrevisionens notat af 19. januar 2022

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra justitsministeren. Rigsrevisionen konstaterer, at Statsrevisorernes bemærkning om, at politiets indsats har været i strid med de intentioner, Folketinget havde, da flerårsaftalen for 2016-2019 for politiet blev indgået, og da bevillingerne til overvågningskameraer blev givet, ikke har givet anledning til, at justitsministeren har iværksat nye initiativer.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 

  • Justitsministeriets arbejde med at opstille og følge op på mål for, om politiet indfri­er målsætningen om mere analysebaseret patruljering fra den forrige flerårsaftale
  • Justitsministeriets arbejde med at sikre, at lokationer til de resterende 150 overvågningskameraer finansieret af Akt 91 10/12 2020, som endnu ikke er opsat, udvælges, så politiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at føre til størst mulig effekt.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 21. februar 2022

Beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer

Sagen optages i Endelig betænkning 2021 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning: 

"Statsrevisorerne undrer sig over, at justitsministeren ikke vil anerkende resultaterne af Rigsrevisionens undersøgelse. Undersøgelsen viser dels, at politiets patruljering ikke i tilstrækkelig grad har været mere målrettet kriminalitetsmønstret, dels at politiets opsætning af overvågningskameraer ikke har sikret størst mulig effekt på utryghedsskabende gadekriminalitet. 

Efter ministerens opfattelse giver Rigsrevisionens undersøgelse ikke et retvisende billede af den indsats, der fra politiets side er ydet for at optimere den samlede anvendelse af beredskabet, herunder ved hjælp af politiets driftsstyringsprojekt og projekt om analysebaseret patruljering. 

Statsrevisorerne er enige med ministeren i, at politiets beredskab løser mange forskelligartede opgaver, men finder, at dette ikke bør afholde politiet fra at analysere beredskabets patruljeringstid og -steder. 

Statsrevisorerne vil drøfte dette med justitsministeren, ligesom Statsrevisorerne vil bede ministeren redegøre for, hvordan politiet fremadrettet vil sikre, at overvågningskameraer opsættes, hvor der er behov for en særlig tryghedsskabende indsats, og hvor der jævnligt opstår episoder med vold og uro."

Rigsrevisionens notat af 2. november 2022

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer. 

Notatet er baseret på en supplerende redegørelse fra justitsministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:  

  • Justitsministeriets arbejde for at sikre måling af beredskabets performance, herunder den analysebaserede patruljering, og om dette fører til konkrete mål
  • Justitsministeriets arbejde med at gøre GPS-data fra patruljebilerne tilgængelige for politikredse og resultatet af Rigspolitiets overvejelser om, hvordan GPS-dataene kan bruges til at tilrettelægge politiets patruljering
  • Justitsministeriets arbejde med at sikre, at lokationer til de resterende 150 overvågningskameraer finansieret af Akt 91 10/12 2020, som ikke var opsat ved beretningens afgivelse, udvælges, så politiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at føre til størst mulig effekt.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 1. august 2023

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2021 om politiets patruljering og overvågningskameraer. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • Justitsministeriets arbejde for at sikre måling af beredskabets patruljering, herunder den analyse-baserede patruljering, og om dette fører til konkrete mål
  • Justitsministeriets arbejde med at gøre GPS-da­ta fra patruljebilerne tilgængelige for politikredse og resultatet af Rigspolitiets overvejelser om, hvordan GPS-dataene kan bruges til at tilrettelægge politiets patruljering
  • Justitsministeriets arbejde med at sikre, at lokationer til de resterende 150 overvågningskameraer finansieret af Akt 91 10/12 2020, som ikke var op­sat ved beretningens afgivelse, udvælges, så politiet kan dokumentere, at kameraerne forventes at føre til størst mulig effekt. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik