Den 26. juni 2023 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 20/2022 om politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Det fremgår af flerårsaftalerne for politiets og anklagemyndighedens økonomi, der blev indgået i perioden 2016-2023, at der er behov for en målrettet og prioriteret indsats mod cyberkriminalitet, herunder digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet.
Som led i indsatsen mod den stigende it-kriminalitet oprettede politiet i 2014 specialenheden National Cyber Crime Center (NC3), og i 2018 blev specialenheden Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk kriminalitet (NCIK) oprettet.
Hensigten med de 2 specialenheder var bl.a. at styrke efterforskningen ved centralt at foretage en indledende visitation og efterforskning i sagerne, inden sagerne sendes videre til den relevante politikreds, der foretager den videre efterforskning med henblik på at rejse sigtelse.
Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets indsats for at understøtte politiets efterforskning af digitale seksualforbrydelser og økonomisk it-kriminalitet har været utilfredsstillende i perioden 2019-2022.
Andelen af sager, hvor Rigspolitiets specialenheder NC3 og NCIK har gennemført indledende efterforskning, er faldet i perioden. Specialenhederne har således ikke i tilstrækkelig grad levet op til hensigten om på tværs af landet at bistå politikredsene med efterforskningen.
Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at NCIK’s lange sagsbehandlingstider i mange tilfælde har påvirket efterforskningen af sager om økonomisk it-kriminalitet negativt, og at NC3’s gennemførelse af en indledende efterforskning i 3 ud af 4 typer digitale seksualforbrydelser er faldet markant.
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at efterforskningspotentialet herved kan gå tabt, og at de forurettede kan lide svie, smerte og tab. Det kan krænke borgernes retsfølelse.
Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:
- I 2019 gennemførte NC3 indledende efterforskning i stort set alle sager om digitale seksualforbrydelser, mens der i 2022 kun blev gennemført indledende efterforskning i 15 % af sagerne om grooming og sextortion og i 6 % af sagerne om digitale sexkrænkelser. NC3 har dog gennemført indledende efterforskning i stort set alle sager om seksuelt misbrug af børn på nettet i hele perioden.
- NC3’s sagsbehandlingstider er faldet markant fra 44,2 dage i 2019 til 2,7 dage i 2022. Det indikerer, at NC3 prioriterer at sende sagerne hurtigt ud i politikredsene frem for at foretage den indledende efterforskning, som tiltænkt.
- Rigspolitiet har ikke givet NC3 kompetence til at henlægge sager. Det bidrager ikke til en effektiv brug af resurser, fordi NC3 dermed skal videresende alle sager til politikredsene, uanset om de har et efterforskningspotentiale.
- I 2022 henlagde politikredsene mere end 50 % af de sager om digitale seksualforbrydelser, som de modtog fra NC3.
- NCIK’s gennemførelse af en indledende efterforskning i sager om økonomisk it-kriminalitet er faldet fra ca. ⅔ af sagerne i 2019 til under halvdelen af sagerne i 2022.
- NCIK’s sagsbehandlingstider er mere end fordoblet fra i gennemsnit 77,1 dage i 2019 til i gennemsnit 157,3 dage i 2022.
- Selv om NCIK hvert år har øget færdigbehandlingen af sager om økonomisk it-kriminalitet, var der ved udgangen af 2022 en ophobning af 25.181 sager med en gennemsnitsalder på 604,3 dage. Det medfører risiko for, at sagerne forældes."