Beretning om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

23-09-2024
Beretning

Beretning nr. 21/2023

Beretningen handler om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet har sikret en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Lever myndighederne op til de målsætninger for sagsbehandlingstid, der er fastsat i bemærkningerne til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet?
  • Fører ungekriminalforsorgen tilsyn med, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efterleves i overensstemmelse med reglerne, og reagerer ungekriminalforsorgen, når børn og unge ikke følger nævnets afgørelse? 

Rigsrevisionen vurderer, at den samlede indsats med at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, har været utilfredsstillende. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2023.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 23. september 2024 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 21/2023 om indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Hvert år mistænkes eller sigtes ca. 6.000 børn og unge i alderen 10-17 år for kriminalitet på grund af overtrædelse af straffeloven. 

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft den 1. jan­uar 2019, og der blev afsat ca. 160 mio. kr. årligt til at gennemføre refor­men. Loven omfatter børn og unge mellem 10 og 17 år, der har begået enten per­sonfarlig eller anden alvorlig kriminalitet. Et centralt ele­ment i reformen er at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der begår alvorlig kriminalitet, herunder at der fastsættes korte frister for sagsbehandlingen. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og Soci­al-, Bolig- og Ældreministeriet har sikret en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet. 

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at ingen af myndig­hed­­er­ne på Justitsministeriets område efterlever målsætningerne for sagsbehandlingstid over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet. Konsekvensen er, at perioden, fra politiet modtager en an­meld­else om kriminalitet, til barnet eller den unge oplever en kon­sekv­ens af kriminaliteten, er væsentligt længere, end det var tilsigtet med reformen. 

Statsrevisorerne kritiserer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets viden om og opfølgning på kommunernes ud­møntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser har været utilstrækkelig og mangelfuld.

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgel­sen: 

  • Ca. hvert 3. barn eller ung mistænkes eller sigtes for nye kriminelle forhold, mens de venter på, at Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om en indsats. I 80 % af disse tilfælde er der tale om ny alvorlig kriminalitet.
  • Det samlede forløb fra en anmeldelse af kriminalitet, til barnet på 10-14 år påbegynder forbedringsforløbet, tager gennemsnitligt 142 dage. For unge på 15-17 år tager det samlede forløb fra anmeldelse, til forbedringsforløbet påbegyndes, gennemsnitligt 269 dage.
  • Ifølge lovbe­mærk­ningerne bør et forbedringsforløb være igangsat 59 dage efter politiets mistanke til et barn (10-14-årig) og 116 dage efter politiets sigtelse af en ung (15-17-årig). For de 10-14-årige er der en gennemsnitlig fristoverskridelse på tværs af myndighederne på i alt 42 da­ge, svarende til 71 %, i forhold til den del af sagsbehandlingen, hvor der er frister. For de 15-17-årige er der en gennemsnitlig fristoverskridelse på i alt 117 dage, svarende til 101 %, i forhold til den del af sagsbehandlingen, hvor der er frister.
  • Kommunerne bruger i hver 4. sag mere end 3 uger på at igangsætte et forbedringsforløb, selv om forløbet burde igangsættes med det sam­me efter afgørelsen i Ungdomskriminalitetsnævnet.
  • En stor andel af de 17-årige, som begår alvorlig kriminalitet, vil ikke kun­­ne nå at få et forbedringsforløb, når den gennemsnitlige sagsbehand­lingstid i et forløb er så lang. Det skyldes, at forbedringsforløbet, herunder alle foranstaltninger, tilsynsmøder og kontrol, ophører, når den unge bliver 18 år.
  • Ungekriminalforsorgen gennemfører langt de fleste tilsynsmøder og kontroller inden for tidsfristerne, men reagerer ofte ikke rettidigt eller slet ikke, hvis barnet eller den unge ikke overholder sit forbed­rings­forløb. I perioden 2019-2023 har ungekriminalforsorgen ikke reageret rettidigt i 44 % af overtrædels­erne.
  • I 19 % af de sager, som ungekriminalforsorgen skulle have indberettet til Ungdomskri­minalitetsnævnet, når barnet eller den unge gentagne gange ikke lever op til aftalerne i forbedringsforløbet, er der ikke sket indberetning. 

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet bør følge op på undersøgelsens resultater, herunder på, hvorfor kommunerne i ca. hver 4. sag bruger mere end 3 uger på at igangsætte det forbedringsforløb, der skal hjælpe barnet eller den un­ge ud af kriminalitet. 

Statsrevisorerne er også enige med Rigsrevisionen i, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet bør indskærpe over for kommunerne, at de har pligt til at indberette til Danmarks Statistik om udmøntningen af Ungdomskriminalitets­­nævnets afgørelser."

Beretningshistorik