Beretning om indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

17-12-2020

Beretning nr. 7/2020

Beretningen handler om ministeriernes indsats for at undgå, at statsansatte begår svig. Ansatte i staten kan fx begå svig ved at misbruge statens midler til at foreta­ge private indkøb eller udbetale penge til egen konto. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om der i ministerierne er tilfredsstillen­de forretningsgange og interne kontroller til at begrænse risikoen for ansattes besvigelser. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Havde ministerierne i 2019 en tilfredsstillende styringsramme i forhold til at forebygge risikoen for besvigelser begået af statsansatte vedrørende tilskud, indkøb og løn?
  • Havde ministerierne i 2019 en tilfredsstillende systemunderstøttelse af funktionsadskillelse i de fællesstatslige it-systemer?
  • Havde ministerierne i 2019 i praksis tilfredsstillende interne kontroller til at begræn­se risikoen for besvigelser begået af statsansatte vedrørende indkøb og løn?
  • Havde ministerierne i 2019 tilfredsstillende it-understøttede kontroller i de anvend­te tilskudssystemer? 

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes forretningsgange og interne kontroller i 2019 samlet set ikke var tilfredsstillende i forhold til at begræn­se risikoen for, at statsansatte kunne begå besvigelser. Rigsrevisionen har ik­ke fundet konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men har konstateret en række svage kontroller, som betyder, at det for statsansatte ville have været muligt at begå svig uden at blive opdaget. Konsekvensen heraf er, at der i 2019 – og i princippet flere år bagud – kan have fundet uretmæssige udbetalinger sted i forbindelse med statsansattes forvaltning af tilskud, indkøb og løn. 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i april 2020 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. december 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 7/2020 om indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse på baggrund af en række konkrete sager, hvor statsansatte har begået svig og svindel på vedlige­holdelses­området i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, svindel med tilskudsmidler på socialområdet og svindel med refusion af udbytte­skat. Undersøgelsen viser, at Rigsrevisionen ikke har fundet flere konkrete tilfælde af svig begået af statsansatte, men at der er risiko for, at der i 2019 og flere år bagud kan have fundet uretmæssige udbetalinger sted, når statsansatte har forvaltet indkøb, løn og tilskud. 

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at ministerierne generelt har så svage interne kontroller og forretningsgange, at det er muligt for statsansatte at begå svig på indkøbs-, løn- og tilskuds­området, uden at det bliver opdaget. 

Statsrevisorerne indskærper, at ministerierne generelt bør styrke deres ledelsesfokus på tilrettelæggelsen af den interne kontrol og risikostyring. 

Statsrevisorerne finder, at der er behov for en generel oprustning i forhold til, om kontrollerne vedrørende forvaltning af indkøb, løn og tilskud fungerer hensigtsmæssigt og i tilstrækkelig grad forebygger statsansattes mulighed for at begå svig. Der er i den forbindelse behov for, at Finansministeriet i højere grad udbreder viden, vejled­ning og rammer for ministeriernes styrkelse af kontrolmiljøet, herunder funktionsadskillelse og kontroller i fællesstatslige it-systemer. 

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved disse risikofaktorer:

  • Selv om ministerierne tilkendegiver, at de har etableret basale kontroller såsom funk­tions­adskillelse og logning af brugerhandlinger, har den øverste ledelse i ministerierne ikke i tilstrækkelig grad ført tilsyn med, om kontrollerne forebygger ansattes mulighed for at begå svig.
  • Det er muligt at omgå den systemunderstøttede funktionsadskillelse i de fællesstatslige it-systemer IndFak (indkøb og fakturering), RejsUd (rejseafregning) og SLS (løn), fx via lokale tilpasninger eller tildeling af brugerrettigheder. Det er i praksis sket i 13 ud af 15 ministerier, uden at ministerierne har gennemført kompenserende kontroller for at undgå besvigelser.
  • 4 ud af 5 udvalgte ministerier, der anvendte it-systemet TAS til forvaltning af tilskud, gjorde det uden tilstrækkelig kontrol med styring af brugerrettigheder og logning og uden tilstrækkelig kontrol af privilegerede brugere.
  • Der er risiko for, at medarbejdere kan anvende statslige betalingskort til privat forbrug, som bør imødegås med fastsatte retningslinjer og monitorering. 

I undersøgelsen er der således konkrete eksempler på, at medarbejdere har brugt statslige betalingskort i Justitsministeriet og Klima-, Energi- og Forsynings­ministeriet i strid med gældende regler. Der er også konkrete eksempler på, at ansatte har brugt statslige beta­lings­kort og tankkort i Forsvarsministeriet i strid med Forsvarsministeriets og Finansministeriets gældende regler. Det finder Statsrevisorerne meget utilfredsstillende. Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at Forsvarsministeriet gentagne gange er blevet gjort opmærksom på et mangelfuldt kontrol­miljø på indkøbsområdet, senest i beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019."

Rigsrevisionens notat af 12. april 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 7/2020 om indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser.

Notatet er baseret på redegørelser fra udlændinge- og integrationsministeren, udenrigsministeren, transportministeren, forsvarsministeren, indenrigs- og boligministeren, beskæftigelsesministeren, erhvervsministeren, skatteministeren, uddannelses- og forskningsministeren, statsministeren, social- og ældreministeren, børne- og undervisningsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, miljøministeren, justitsministeren, sundhedsministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, kirkeministeren, finansministeren og kulturministeren.

Notatet handler om de initiativer, som ministrene har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

  • 13 ministeriers (Statsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Udlændin­ge- og Integrationsministeriet, Social- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kirkeministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Transportministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Sund­hedsministeriet og Miljøministeriet) opdatering af ministerieinstrukser med eksplicitte beskrivelser af hovedelementerne i ministeriets tilrettelæggelse af den interne kontrol og risikostyring
  • 2 ministeriers (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Transportministeriet) fortsatte arbejde for at sikre en betryggende funktionsadskillelse ved lokal anvendelse af de fællesstatslige it-systemer IndFak og RejsUd
  • Forsvarsministeriets arbejde med tankkort- og betalingskortområdet
  • Justitsministeriets arbejde med at implementere nyt kontroldesign for betalingskort
  • 3 ministeriers (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet og Kulturministeriet) arbejde med at forbedre kontrollen i TAS samt Kulturministeriets arbej­de med at forbedre kontrollen med biblioteksafgiften
  • Finansministeriets arbejde med vejledninger om udarbejdelse af ministerie-, virksomheds- og regnskabsinstruks samt en vejledning om lønkontrol
  • Finansministeriets udvikling af SLS, som vil standse hele lønnen til en person, hvis der ligger ikke-godkendte indtastninger.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik