Beretning om politiets brug af fotovogne til hastighedskontrol

03-02-2025
Beretning

Beretning nr. 10/2024

Beretningen handler om politiets brug af fotovogne til hastighedskontrol. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet har en tilfredsstillende brug af fotovogne, så vognene bedst muligt kan bidrage til at reducere antallet af hastighedsoverskridelser og trafikuheld.

Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har politiet en tilfredsstillende planlægning af hastighedskontrollen udført med fotovogne?
  • Har politiet placeret fotovognene, så der er sammenhæng mellem den udførte hastighedskontrol og niveauet for hastighedsoverskridelser og uheld? 

Rigsrevisionens vurderer, at politiets brug af fotovogne ikke er helt tilfredsstillende. Politiet kan i endnu højere grad placere fotovognene på de steder og tidspunkter, hvor der er for høj fart og trafikuheld. Ved i højere grad at bruge tilgængelige data til at placere fotovognene vil politiet kunne bidrage mere til at reducere antallet af hastighedsoverskridelser og uheld.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2023.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 3. februar 2025  behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 10/2024 om politiets brug af fotovogne til hastighedskontrol

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Fotovogne er et centralt værktøj i politiets indsats mod for høj fart på vejene. Ca. 90 % af alle hastighedsovertrædelser registreres således ved brug af fotovogne. Politiet udstedte i 2023 bøder for 759 mio. kr. på baggrund af hastighedsmålinger fra fotovogne. 

Med flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023 blev politiet bevilget 100,7 mio. kr. til at udskifte eksisterende fotovogne og anskaffe 25 nye vogne. Politiet råder over 107 fotovogne fordelt på landets 12 politikredse. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet har en tilfredsstillende brug af fotovogne, så vognene bedst muligt kan bidrage til at reducere antallet af hastighedsoverskridelser og trafikuheld. 

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Justitsministe­riet ikke har sikret, at politiet i højere grad har placeret fotovogne på de strækninger og tidspunkter, hvor der hyppigst er for høj fart og sker trafikuheld. 

Statsrevisorerne skal pege på, at politiet kan bidrage til at styrke trafiksikkerheden yderligere ved i endnu højere grad at anvende tilgængelige data til at placere fotovognene på de steder og tidspunkter, hvor der er for høj fart og trafikuheld. 

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgel­sen: 

  • 9 ud af 12 politikredse har ikke brugt data til at udpege tidsrum for, hvornår hastighedskontrollen skal foregå.
  • Alle politikredse bortset fra Københavns Vestegns Politi har udvalgt strækninger til kontrol på baggrund af politiets egne hastighedsmålinger og data om uheld.
  • I alle 12 politikredse er der strækninger, hvor politiet slet ikke har opsat fotovogne, selv om strækningerne er mere hastighedsbelastede end de strækninger, hvor politiet har opsat fotovogne.
  • På landsplan, dvs. politikredsene set under ét, udfører politiet en passende kontrol på 85 % af de strækninger, hvor der er opsat fotovogne, mens politiet underkontrollerer på 12 % af strækningerne og overkontrollerer på 3 % af strækningerne.
  • Bornholms Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi har den største andel af strækninger, der er underkontrollerede, nemlig 18-20 %. Nordsjællands Politi og Sydøstjyllands Politi har med henholdsvis 6 % og 5 % den største andel af strækninger, der er overkontrollerede.
  • Politiet skønnes at bruge ca. 16-22 % (ca. 18.000-24.000 timer) af deres kontroltimer på at overkontrollere på tidspunkter af døgnet og ugen, hvor niveauet for hastighedsoverskridelser og uheld ikke tilsiger så højt et kontrolniveau."

Beretningshistorik