Beretning om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler

10-06-2024
Beretning

Beretning nr. 17/2023

Beretningen handler om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om 5 udvalgte ministerier i tilfredsstillende grad bruger de fællesstatslige indkøbsaftaler. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har ministerierne brugt fællesstatslige indkøbsaftaler ved de indkøb, hvor de er forpligtet til det?
  • Har ministerierne understøttet, at de bruger de fællesstatslige indkøbsaftaler? 

Rigsrevisionen vurderer, at 2 af de 5 udvalgte ministerier i tilfredsstillende grad har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler. Det gælder ikke for de 3 resterende ministerier. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at staten ikke opnår det fulde besparelsespotentiale, der er ved at bruge indkøbsaftalerne. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i marts 2023.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 10. juni 2024 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2023 om statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Staten køber årligt varer for ca. 5 mia. kr. hos de leverandører, der er indgået fællesstatslige indkøbsaftaler med. Formålet med aftalerne er, at staten opnår bedre priser og vilkår. Ministerierne har pligt til at bruge de fæl­lesstats­lige indkøbsaftaler i det omfang, det er angivet i de enkelte aftaler. 

Formålet med undersøgelsen – som er stikprøvebaseret – er at vurdere, om Justitsministeriet, Fi­nans­ministeriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Fødevare­mini­ste­riet i tilfredsstillende grad bruger de fællesstats­lige indkøbsafta­ler. Ministerierne er udvalgt blandt de ministerier, der har den største indkøbsvolumen i 2022 inden for indkøbskategorier, som er dækket af de fællesstatslige indkøbsaftaler. 

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Erhvervsmini­ste­riet, Kulturministeriet og Fødevare­mini­ste­riet i flere tilfælde ik­ke har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, hvor de er forpligtet til det. Derved er der risiko for, at de 3 ministerier har købt for dyrt ind. 

Statsrevisorerne konstaterer, at Justitsministeriet og Fi­nans­mini­ste­ri­et i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb har brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Dette finder Statsrevisorerne tilfredsstillende. 

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende undersøgelsesresultater: 

  • Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Er­hvervs­­mini­steriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb.
  • Bortset fra Justitsministeriet har alle undersøgte ministerier fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.
  • Erhvervsministeriet har ikke fulgt op på brugen af leverandørerne på aftalerne.
  • Ingen af ministerierne undersøger, om institutionerne rent faktisk køber de varer, som er omfattet af aftalerne."

Beretningshistorik