Beretning om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Den 16. maj 2022 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Hvert år bliver der anlagt mere end 200.000 straffesager ved de danske domstole, hvoraf mere end 95 % anlægges ved de 24 byretter i Danmark. Den samlede bevilling til alle landets retter er steget med 9,1 % i perioden 2016-2021. For at nedbringe sagsop­hobningen på straffesagsområdet, bl.a. som følge af COVID-19, har Folke­tinget endvidere tilført området bevillinger i 2019, 2020, 2021 og senest 16 mio. kr. i 2022 til hurtigere sagsbehand­ling af straffesager.

Folketinget har vedtaget flere æn­drin­ger af retsplejeloven, hvoraf det fremgår, at sagsbehandlingstiderne ikke må være unødigt lange, og at inten­tionen er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Justi­ts­mi­niste­riet og dom­stolene har ligeledes selv fastsat mål om kortere sagsbehand­lings­tider for straffesager.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke har for­mået at realisere Folketingets og egne mål om at nedbringe byretternes sagsbehandlingstider for straffe­sager i perio­den 2016-2021.

Byretternes sagsbehandlings­tider er steget i perioden og er så lange, at det i nogle tilfælde har medført, at den dømte har fået strafrabat. Det har negative konsekvenser for borgernes rets­følelse. Statsrevisorerne finder det i den forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrelsen ikke har fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider. Domstolsstyrelsen har heller ikke undersøgt årsagerne til den stigende forskel mel­lem byret­ternes sags­behandlingstider, eller om styrelsens resurse­tilde­ling til retter­ne i tilstrækkelig grad kompenserer for strukturelle forskelle mellem retter­ne. Sådanne undersøgelser ville have kvalificeret grundlaget for Justits­­­mini­steriets og domstolenes indsats for at nedbringe sagsbe­hand­lings­tiderne.

Statsrevisorerne finder det problematisk, at Domstolsstyrelsen uden konsekvenser kan undlade at iværksætte initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne (it-understøttelse og kapacitetsstyring), som er aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgelsen:

• Domstolsstyrelsens målstyring har ikke i tilstrækkelig grad under­støttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Styrel­sen har ændret sin opgørelse af målopfyldelsen fra og med 2019, som herefter ikke omfatter alle straffesager, men kun de 80 % af sagerne, der har den korteste sagsbehandlingstid. Ændringen af mål og opgørelsesmetode har medført, at domstolene har forbedret deres egen målopfyldelse i for­hold til sagsbehandlings­tiden, samtidig med at den samlede sags­be­handlingstid er steget.
• Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffe­sager er steget med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019 til 2021, hvor COVID-19 havde indflydelse på retternes sagsbehandlings­tider. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffe­sager var 196,5 dage i 2021.
• Kun 2 ud af 24 byretter har formået at reducere den gennemsnit­lige sagsbehandlingstid for straffesager i perioden 2016-2021.
• Der var 9 måneders forskel i den gennemsnitlige sagsbehandlings­tid i den byret, som havde den korteste sagsbehand­lingstid, og den byret, som havde den længste sagsbe­handlingstid.
• Retterne skal så vidt muligt beramme straffesagerne inden for 2 uger. Andelen af straffesager, der blev berammet inden for 2 uger, er faldet fra ca. ⅔ af sagerne i 2016 til ca. halvdelen af sagerne i 2021.
• En sagsgennemgang i en repræsentativ uge i november 2021 viste, at der blev givet strafrabat til den dømte i 86 sager, svarende til 4,3 % af sagerne, der blev afgjort den uge – typisk i form af, at en ubetinget fængselsdom blev konverteret til en betinget dom, bødefrafald, eller at staten betalte sagsomkostningerne.
• Domstolsstyrelsen har ikke iværksat alle de initiativer til ned­bringel­se af sagsbehandlingstiderne (kapacitetsstyring, it-under­støt­telse og vejledninger), som var aftalt med Justitsministeriet og Rigs­advokaten.
• Domstolene har ikke gennemført databaserede, systematiske under­søgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirker sagsbehandlingstiderne i de enkelte byretter."