Beretning om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

16-05-2022

Beretning nr. 16/2021

Beretningen handler om Justitsministeriets og domstolenes indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet og domstolene i tilstrækkelig grad har understøttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne i perioden 2016-2021. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har domstolene i tilstrækkelig grad realiseret målene om korte sagsbehandlingstider for straffesager i byretterne?
  • Har Justitsministeriet og domstolene undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider og gennemført initiativer for at nedbringe dem? 

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet og domstolene ikke i tilstrækkelig grad har understøttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for straffesager i byretterne i perioden 2016-2021. Konsekvensen er, at byretternes sagsbehandlingstider fortsat er så lange, at ikke alle sager bliver afsluttet inden for rimelig tid, hvilket påvirker både forurettede og tiltalte. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2021.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 16. maj 2022 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 16/2021 om byretternes sagsbehandlingstider for straffesager

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Hvert år bliver der anlagt mere end 200.000 straffesager ved de danske domstole, hvoraf mere end 95 % anlægges ved de 24 byretter i Danmark. Den samlede bevilling til alle landets retter er steget med 9,1 % i perioden 2016-2021. For at nedbringe sagsop­hobningen på straffesagsområdet, bl.a. som følge af COVID-19, har Folke­tinget endvidere tilført området bevillinger i 2019, 2020, 2021 og senest 16 mio. kr. i 2022 til hurtigere sagsbehand­ling af straffesager.

Folketinget har vedtaget flere æn­drin­ger af retsplejeloven, hvoraf det fremgår, at sagsbehandlingstiderne ikke må være unødigt lange, og at inten­tionen er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Justi­ts­mi­niste­riet og dom­stolene har ligeledes selv fastsat mål om kortere sagsbehand­lings­tider for straffesager.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke har for­mået at realisere Folketingets og egne mål om at nedbringe byretternes sagsbehandlingstider for straffe­sager i perio­den 2016-2021.

Byretternes sagsbehandlings­tider er steget i perioden og er så lange, at det i nogle tilfælde har medført, at den dømte har fået strafrabat. Det har negative konsekvenser for borgernes rets­følelse. Statsrevisorerne finder det i den forbindelse bekymrende, at Domstolsstyrelsen ikke har fulgt op på udviklingen i tildelingen af strafrabat.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Justitsministeriet og domstolene ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til de lange sagsbehandlingstider. Domstolsstyrelsen har heller ikke undersøgt årsagerne til den stigende forskel mel­lem byret­ternes sags­behandlingstider, eller om styrelsens resurse­tilde­ling til retter­ne i tilstrækkelig grad kompenserer for strukturelle forskelle mellem retter­ne. Sådanne undersøgelser ville have kvalificeret grundlaget for Justits­­­mini­steriets og domstolenes indsats for at nedbringe sagsbe­hand­lings­tiderne.

Statsrevisorerne finder det problematisk, at Domstolsstyrelsen uden konsekvenser kan undlade at iværksætte initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne (it-understøttelse og kapacitetsstyring), som er aftalt med Justitsministeriet og Rigsadvokaten.

Statsrevisorerne hæfter sig særligt ved følgende resultater fra undersøgelsen:

  • Domstolsstyrelsens målstyring har ikke i tilstrækkelig grad under­støttet målet om at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Styrel­sen har ændret sin opgørelse af målopfyldelsen fra og med 2019, som herefter ikke omfatter alle straffesager, men kun de 80 % af sagerne, der har den korteste sagsbehandlingstid. Ændringen af mål og opgørelsesmetode har medført, at domstolene har forbedret deres egen målopfyldelse i for­hold til sagsbehandlings­tiden, samtidig med at den samlede sags­be­handlingstid er steget.
  • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for almindelige straffe­sager er steget med 18,2 % fra 2016 til 2019 og med 49,1 % fra 2019 til 2021, hvor COVID-19 havde indflydelse på retternes sagsbehandlings­tider. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffe­sager var 196,5 dage i 2021.
  • Kun 2 ud af 24 byretter har formået at reducere den gennemsnit­lige sagsbehandlingstid for straffesager i perioden 2016-2021.
  • Der var 9 måneders forskel i den gennemsnitlige sagsbehandlings­tid i den byret, som havde den korteste sagsbehand­lingstid, og den byret, som havde den længste sagsbe­handlingstid.
  • Retterne skal så vidt muligt beramme straffesagerne inden for 2 uger. Andelen af straffesager, der blev berammet inden for 2 uger, er faldet fra ca. ⅔ af sagerne i 2016 til ca. halvdelen af sagerne i 2021.
  • En sagsgennemgang i en repræsentativ uge i november 2021 viste, at der blev givet strafrabat til den dømte i 86 sager, svarende til 4,3 % af sagerne, der blev afgjort den uge – typisk i form af, at en ubetinget fængselsdom blev konverteret til en betinget dom, bødefrafald, eller at staten betalte sagsomkostningerne.
  • Domstolsstyrelsen har ikke iværksat alle de initiativer til ned­bringel­se af sagsbehandlingstiderne (kapacitetsstyring, it-under­støt­telse og vejledninger), som var aftalt med Justitsministeriet og Rigs­advokaten.
  • Domstolene har ikke gennemført databaserede, systematiske under­søgelser af, hvordan udviklingen i de eksterne faktorer påvirker sagsbehandlingstiderne i de enkelte byretter."

Beretningshistorik