|
Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet
|
Marts 2025
|
Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.
Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug.
Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt.
|
|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
|
|
It-sikkerheden i Banedanmarks signalsystem
Transportministeriet
|
December 2024
|
Banedanmark har væsentlige sårbarheder i it-sikkerheden i signalsystemet. Dette finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende.
Konsekvensen er, at der er risiko for, at it-sikkerhedshændelser kan forstyrre eller standse togdriften, hvilket vil være til stor gene for passagerer og virksomheder. Længerevarende nedbrud kan også have betydning for samfundsøkonomien.
|
|
Indsatsen over for trafikstøj
Transportministeriet og Miljøministeriet
|
November 2024
|
Transportministeriets og Miljøministeriets indsats over for trafikstøj er ikke tilfredsstillende, da flere krav i bekendtgørelsen om støj ikke er overholdt.
Hovedparten af de statslige myndigheder samt Movia har overholdt kravene til indholdet i støjkort. Ingen myndigheder har overholdt kravene til indholdet i handleplaner i alle årene.
Transportministeriet kan forbedre sin opfølgning på de underliggende myndigheders handleplaner, da flere af handleplanerne ikke lever op til kravene i bekendtgørelsen.
Transportministeriet og Miljøministeriet har indtænkt trafikstøj ved statsligt nyanlæg, udvidelse og vedligeholdelse. Ministerierne har dog ikke i tilstrækkelig grad forholdt sig til trafikstøj ved kommunernes planlægning af nybyggeri nær statslige veje og jernbaner.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Brugergevinster ved jernbaneinvesteringer
Transportministeriet
|
November 2022
|
Transportministeriet har ikke opstillet kvantificerbare mål for ca. ⅔ af de oplyste brugergevinster, og for flere af de oplyste gevinster er det ikke angivet, hvornår målene forventes at være indfriet.
Ministeriet har ikke udarbejdet en status på, om målene for brugergevinster er blevet indfriet for 8 afsluttede projekter og har ikke forsøgt at afdække årsagerne til, at målene ikke er blevet indfriet. Desuden har ministeriet ikke i tilstrækkelig grad sikret, at DSB har fået viden om, at der er mål for brugergevinster, som DSB skal tage hensyn til, når DSB udarbejder køreplaner.
|
|
Projekteringsfasen for Femern Bælt-forbindelsen
Transportministeriet
|
Januar 2022
|
Femern A/S tog ikke tilstrækkelig højde for risiciene for forsinkelser i den tyske myndighedsproces ved alle væsentlige beslutninger om udbuddet. Der var fx risici for forsinkelser, da Femern A/S i 2010 indstillede, at udbuddet skulle gennemføres parallelt med myndighedsprocessen, og da Femern A/S i sommeren 2014 besluttede at fortsætte udbuddet og indhente priser til brug for anlægsloven.
|
|
Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer
Transportministeriet
|
November 2021
|
Banedanmark sikrede ikke et overblik over behovet for validatorer op til eller umiddelbart efter replanlægningen af Signalprogrammet i november 2017. Banedanmark sikrede et første samlet overblik i efteråret 2018, som viste, at det var nødvendigt at udskyde projekter. Banedanmarks opdateringer af overblikket har i flere tilfælde vist en væsentligt større mangel på validatorer end tidligere forventet.
Banedanmark besluttede, at der i 2017 skulle iværksættes en række initiativer, som skulle reducere behovet for validering i de enkelte projekter og gøre det muligt for andre personalegrupper at assistere validatorerne. Banedanmark har dog først iværksat disse initiativer i 2019 og i 2020.
|
|
Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP)
Transportministeriet
|
Juni 2021
|
Transportministeriet, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland har ikke haft et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, når de har valgt OPP-projektformen i perioden 2005-2020. Der har ikke været tilstrækkelig sikkerhed eller dokumentation for, at fordelene ved OPP-projektformen opvejede de forøgede finansieringsomkostninger.
|
|
Tilsynet med Post Danmarks regnskabspraksis
Transportministeriet
|
Januar 2021
|
I undersøgelsesperioden 2011-2019 har Trafikstyrelsen ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om Post Danmarks avancer på frimærkefrankerede breve var rimelige. Trafikstyrelsen har ikke haft nedskrevne procedurer for godkendelse af Post Danmarks priser på frimærkefrankerede breve og har heller ikke fastsat objektive kriterier for, hvad styrelsen vurderer som en rimelig avance.
Transportministeriets tilsyn med Post Danmarks regnskabspraksis har bl.a. derfor ikke været helt tilfredsstillende og har ikke på alle områder kunnet betrygge ministeriet i, at Post Danmarks regnskabspraksis var korrekt.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Transportministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er, har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
Vejdirektoratet har i undersøgelsesperioden konstateret brud på arbejdsklausulen i 2 kontrakter (den nye Storstrømsbro og Fjordforbindelsen Frederikssund), som også er de eneste kontrakter, hvor der er ført kontrol med ansattes løn på Vejdirektoratets område i undersøgelsesperioden. Vejdirektoratet har benyttet forskellige sanktionsformer, fx at afbryde kontrakten med leverandøren eller tilbageholde betaling til leverandøren.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|