Beretning om brugergevinster ved jernbaneinvesteringer

14-11-2022

Beretning nr. 5/2022

Beretningen handler om brugergevinster ved jernbaneinvesteringer i form af hurtigere rejsetider, flere tog og færre forsinkelser. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet har sat klare mål for brugergevinster og har fulgt op på, om målene er indfriet. Rigsrevisionen har undersøgt: 

  • om Transportministeriets mål for brugergevinster for 14 udvalgte projekter i aktstykker, anlægslovforslag eller finanslove er klare
  • om Transportministeriet har fulgt op på de mål for brugergevinster, som ministeriet har fastsat for de 8 afsluttede projekter
  • om Transportministeriets mål for brugergevinster er indfriet for de 8 afsluttede projekter. 

Rigsrevisionen vurderer, at Transportministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sat klare mål for brugergevinster og ikke har fulgt op på, om målene er indfriet. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. Konsekvensen er, at Transportministeriet ikke ved, om målene for brugergevinster er blevet indfriet, og ikke kan anvende den viden fremadrettet i planlægningen af nye projekter. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2021.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 14. november 2022 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 5/2022 om brugergevinster ved jernbaneinvesteringer

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Der er siden 2009 – foruden investeringer i nye signaler på jernbanen – investeret knap 57 mia. kr. i jernbaneinfra­struk­turen. Ét af formålene med bevillingerne har været, at investeringerne i fornyelse og nyanlæg af jern­banen skal give tidsmæssige gevinster for brugerne, fx hurtigere rejsetider eller færre forsinkelser. Det er væsentligt, at Trans­port­ministeriet i fx aktstykker, anlægslov­forslag eller finans­love omsætter formålet til kla­re mål for brugergevinster, dvs. mål, som er kvantificerbare, afgræn­set i tid og realistiske.

Undersøgelsen omhandler investeringerne i 14 jernbaneprojekter på knap 17 mia. kr. i perioden 2009-2020, heraf 8 afsluttede ­projekter og 6 uafslut­­tede projekter, som alle har mål for brugergevinster. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministe­ri­ets mål for brugergevinster i aktstykker, anlægslovforslag og finanslove for 14 ud­valg­te jernbaneprojekter ikke har været til­stræk­keligt klare, og at ministeriet ikke har fulgt op på, om målene er indfriet.

Transportministeriet og Folketinget ved således ikke, om målene for brugergevinster er indfriet, og har dermed ikke viden, som kan bruges fremadrettet i nye investeringsprojekter. 

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgel­sen: 

  • Transportministeriet har ikke opstillet kvantificerbare mål for ca. ⅔ af de oplyste brugergevinster, de oplyste mål er i flere tilfælde ikke tydeligt tidsafgrænsede, og målene er ikke så realistiske som muligt, fordi DSB ikke er blevet inddraget i arbejdet med at kvalitetssikre de forudsætninger, som er lagt til grund for de oplyste mål.
  • Transportministeriet har for 8 afsluttede projekter hverken ud­ar­bej­det en status for, om målene for brugergevinster er blevet indfriet, eller søgt at afdække årsagerne til, at målene ikke er blevet indfriet.
  • 7 ud af 8 afsluttede projekter har ikke indfriet alle mål for bruger­ge­vin­ster. De 8 projekter indeholder 24 mål for brugergevinster. 11 af de 24 mål, som fremgår af aktstykker, anlægslovsforslag eller finans­love, er ikke indfriet."

Beretningshistorik