Beretning om Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP)

11-06-2021

Beretning nr. 17/2020

Beretningen handler om Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP). 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet og regionerne har haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag ved valg af OPP-projektformen. Rigsrevisionen besvarer derfor følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Transportministeriet haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag ved valg af OPP-projektformen?
  • Har regionerne haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag ved valg af OPP-projektformen? 

Rigsrevisionen anser et beslutningsgrundlag for at være tilfredsstillende, når beslutningsgrundlaget for OPP-projekter med privat finansiering dokumenterer, at øgede finansieringsomkostninger ved projektformen opvejes af andre fordele ved projektformen. 

Transportministeriet og regionerne har ikke haft et tilfredsstillende beslutningsgrundlag ved valg af OPP-projektformen i perioden 2005-2020. Konsekvensen er, at der er risiko for, at Transportministeriet og regionerne ikke har taget skyldige økonomiske hensyn. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2020.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 11. juni 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2020 om Transportministeriets og regionernes beslutningsgrundlag ved valg af offentlig-private partnerskaber (OPP)

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Når staten og regionerne bygger, skal der udvises skyldige økonomiske hensyn. Det indebærer, at staten og regionerne skal bygge på den økonomisk mest fordelagt­ige måde under hensyntagen til den påtænkte anvendelse og fremtidige dri­ft. Offentlig-private partnerskaber (OPP) kan overvejes som projektform, hvis det samlet set vurderes økono­misk fordelagtigt. Da OPP-projektformen med privat finansiering medfører forøgede finansieringsomkostninger i forhold til, hvis staten eller regioner­ne selv havde finansieret projektet, skal staten og regionerne vurdere, om de forøgede finansieringsomkostninger kan opvejes af andre økonomiske forde­le. 

OPP-projektformen er kende­tegnet ved, at etablering, drift og vedlige­holdelse sammentænkes i én kontrakt – som regel ved et anlægs­pro­jekt. En OPP-kontrakt indgås mel­lem en offentlig ordregiver og en privat leve­randør. Den private leveran­dør forpligter sig til at levere opførelse og fi­nansiering af anlæg og sikre efterfølgende drift og vedligeholdelse i kon­traktens løbetid, typisk 20-30 år. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministe­ri­et, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland ikke har haft et tilstrækkeligt beslutningsgrund­lag, når de har valgt OPP-projektformen i perioden 2005-2020. Der har ikke været tilstrækkelig sikkerhed for eller dokumentation for, at fordelene ved OPP-projektformen opvejer de forøgede finan­sierings­omkostninger. 

Der er således risiko for, at det samlet set ikke har været økonomisk mest fordelagtigt for staten og re­gi­onerne at vælge OPP-projektformen.

Statsrevisorerne konstaterer: 

  • At statens forøgede finansieringsomkostninger indgår i Bygningssty­rel­sens 11 OPP-projekter, men at oplysningerne ikke fremgår eksplicit af de totaløkonomiske vurderinger. Dermed er der ikke transparens om den ekstra finansieringsomkostning, som fordele ved OPP-projektfor­men skal opveje. Rigsrevisionens analyse viser, at de forøgede finan­sierings­omkostninger kan være lige så store som anlægsomkostning­erne.
  • At Bygningsstyrelsen ikke har dokumenteret de kvalitative forhold, der indgår i beslutningsgrundlaget. Forholdene er i vidt omfang sub­jek­tivt skønnede og er ikke baseret på dokumentation, der kan efter­prø­ves. Størrelsen på de væsentligste prissatte variable skifter fra projekt til pro­jekt på baggrund af Bygningsstyrelsens faglige, men udoku­men­­terede vurderinger.
  • At Bygningsstyrelsen i 5 ud af 11 projekter har anbefalet OPP-projektformen, selv om styrelsens egne beregninger viste, at den var dyrest.
  • At ingen af de 4 regioners beslutningsgrundlag dokumenterer, at OPP-projekternes økonomiske fordele opvejer de forøgede finansi­erings­om­­kost­ninger ved projektformen.
  • At der for 7 af regionernes 10 projekter ikke blev udarbejdet analy­ser, der sammenlignede OPP-projektformen med et totalentreprise­pro­jekt, inden der blev truffet beslutning om valg af projektform.
  • At Region Sjælland og Region Syddanmark valgte OPP-projektfor­men, selv om den blev anset for at være dyrere, mens Region Nordjyl­land og Region Midtjylland ikke har udarbejdet økonomiske sammen­lig­ninger mellem projekterne. 

Statsrevisorerne har noteret sig, at Transportministeriet vil iværksætte en analyse af, hvordan der i fremtiden kan arbejdes med beslutninger om valg af OPP-projektformen. Statsrevisorerne finder, at Transportministeriet bør koordinere eventuelle initiativer med Finansministeriet, der er ansvarlig for de overordnede regler og rammer for anvendelsen af OPP-projektformen. 

Statsrevisorerne finder det problematisk, at samspillet mellem anlægsrammen, deponeringsreglerne og reglerne om OPP tilskynder regioner­ne til at vælge OPP-projektformen, selv om den måtte være dyrere."

Beretningshistorik