|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
|
|
Statens refusion for ophold på herberger
Social- og Boligministeriet
|
Oktober 2024
|
Social- og Boligministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at staten udbetaler korrekt refusion for kommunernes udgifter til borgeres ophold på herberger.
Kommunerne i undersøgelsen har alle én eller flere fejl i de takster, der danner grundlaget for refusion. Det betyder, at kommuner har anmodet om refusion for udgifter, der ikke er refusionsberettigede. Flere kommuner har givet udtryk for, at de er i tvivl om, hvordan reglerne skal fortolkes.
Social- og Boligministeriet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet, at kommunerne anmoder om korrekt refusion for ophold på herberger.
Social- og Boligministeriet er gået ind i 2 konkrete sager, hvor ministeriet har haft viden om, at refusion er udbetalt i strid med reglerne. Ministeriet har imidlertid ikke i forlængelse af de konkrete sager skabt klarhed om reglerne over for kommunerne generelt.
|
|
Indsatsen over for børn og unge, som har begået alvorlig kriminalitet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Justitsministeriet
|
September 2024
|
Den samlede indsats med at sikre en hurtig og konsekvent indsats over for børn og unge, der har begået alvorlig kriminalitet, har været utilfredsstillende.
Det samlede forløb fra anmeldelse af kriminalitet, til barnet på 10-14 år påbegynder indsatsen, tager gennemsnitligt 142 dage. For unge på 15-17 år er det samlede forløb gennemsnitligt 269 dage.
Undersøgelsen viser, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet har begrænset viden om kommunernes udmøntning af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i hver 4. sag bruger mere end 3 uger på at igangsætte et forbedringsforløb, selv om forløbet burde igangsættes med det samme efter afgørelsen i nævnet. |
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Sagsforløb i det familieretlige system
Justitsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet
|
Februar 2024
|
Mindst 50 % af sagsbehandlingstiden i Familieretshuset er tid, hvor der ikke er aktivitet i familiernes forløb. Det skyldes ikke mindst, at der går 7 uger, fra en familie søger om at få hjælp, til familien kommer til et første møde.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for forløb, der starter i Familieretshuset og afgøres i familieretten, var mere end 1 år i 2023 og dermed 4 uger længere end i 2020.
Familieretshusets produktivitet er faldet med 14 % i perioden 2019-2021, men har været stabil siden 2021.
|
|
Borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
|
Juni 2023
|
Myndighedernes indsats for at sikre et sammenhængende forløb for borgere med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud har samlet set været meget utilfredsstillende. Den undersøgte gruppe af borgere med psykiske lidelser får i mange tilfælde ikke den lovpligtige koordinerede indsats mellem region og kommune.
Rigsrevisionens analyse af 4.483 indlæggelser viser, at borgerne i 73 % af tilfældene bliver udskrevet fra indlæggelse uden den lovpligtige udskrivningsaftale. Undersøgelsen viser også, at når kommunerne visiterer borgere med psykiske lidelser til botilbud, bliver de i 11 % af tilfældene visiteret til botilbud, som ikke er godkendt til målgruppen.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
Social- og Ældreministeriet og Sundhedsministeriet har ikke taget stilling til, om der er typer af opgaver inden for jura eller it, som kræver eksterne konsulenter.
Social- og Ældreministeriet har delvist retningslinjer for køb af eksterne konsulenter, fordi der ikke er retningslinjer for alle myndighederne på ministerområdet, og fordi nogle af retningslinjerne kun omfatter indkøb.
|
|
Forvaltningen af handicapområdet
Social- og Ældreministeriet
|
Marts 2022
|
Social- og Ældreministeriets analyser viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet i de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af sagerne i perioden 3. kvartal 2013 - 2. kvartal 2021. Der er ikke en entydig tendens i udviklingen i antallet af klager, men omgørelsesprocenten har været stigende. Ministeriet har ikke sikret tilstrækkelig viden til at kunne foretage en systematisk overvågning af handicapområdet og har ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt op på sin viden om konkrete problemer i kommunernes forvaltning. Det har i en længere periode været et kendt problem, at data om kommunernes forvaltning af handicapområdet er mangelfulde. Ministeriet har i flere år sammen med Danmarks Statistik arbejdet med at indhente og forbedre aktivitetsdata for udvalgte bestemmelser af serviceloven, men datagrundlaget er fortsat ikke fuldstændigt.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Ministeriernes forretningsgange og interne kontroller var i 2019 samlet set ikke tilfredsstillende i forhold til at begrænse risikoen for, at statsansatte kunne begå besvigelser. Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som betyder, at det for statsansatte ville have været muligt at begå svig uden at blive opdaget.
Hovedparten af ministerierne har hverken i 2019 eller 2020 opdateret ministerieinstruksen med beskrivelser af hovedelementerne i ministeriets interne kontrol og risikostyring, på trods af at dette har været et krav i regnskabsbekendtgørelsen siden 2018. Alle ministerierne tilkendegiver, at de har sikret basale kontroller såsom funktionsadskillelse og logning af brugernes handlinger på hele ministerområdet, men halvdelen af departementerne oplyser, at ministeriet kun delvist eller slet ikke i 2019 har efterprøvet, om funktionsadskillelsen virkede efter hensigten.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Social- og Indenrigsministeriets departement og Slots- og Kulturstyrelsen har dog oplyst, at de ikke har dokumenteret kontrollen.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Social- og Indenrigsministeriet indgik undervejs i undersøgelsesperioden nye databehandleraftaler, så ministeriet fik databehandleraftaler på plads for alle de systemer, der indgik i undersøgelsen.
Myndighederne har fulgt op på 60 % af deres udførte tilsyn. Social- og Indenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Statsministeriet har dog fulgt op på alle deres udførte tilsyn.
|