|
Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet
|
Marts 2025
|
Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.
Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug.
Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt
|
|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Den forberedende grunduddannelse (FGU)
Børne- og Undervisningsministeriet
|
Januar 2024
|
Børne- og Undervisningsministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet lovens formål.
De 5 udvalgte FGU-institutioner overholder ikke fuldt ud kravene til forløbsplaner og afholdelse af månedlige evaluerings- og vejledningssamtaler med eleverne. Institutionerne overholder kravene til antal undervisningstimer og håndtering af fravær.
Ministeriet har gennem sit tilsyn og sin vejledningsindsats i det væsentligste understøttet, at FGU-institutionerne har levet op til lovens formål.
|
|
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Oktober 2023
|
Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.
Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Fravær på erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsministeriet
|
September 2022
|
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke sikret, at der er udvist skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med håndteringen af elevers fravær på erhvervsuddannelserne. En væsentlig del af bevillingerne anvendes derfor på elever med højt ulovligt fravær, som ikke gennemfører deres uddannelse.
Knap halvdelen af eleverne på erhvervsuddannelserne falder fra. Det gennemsnitlige ulovlige fravær hos elever, der afbrød uddannelsen, var 10,6 % i perioden 2015-2020, mens fraværet var 1,7 % hos elever, der gennemførte uddannelsen.
|
|
Studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse
Børne- og Undervisningsministeriet
|
December 2021
|
Gymnasierne har ikke fået flest mulige studenter fra studenterårgangene 2014-2017 over på en videregående uddannelse. Gymnasierne kunne for det samme taxametertilskud samlet set have fået mindst 6.300 flere studenter fra årgangene 2014-2017 til at overgå til en videregående uddannelse.
Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med overgangsfrekvensen for disse årgange har ikke fanget alle de gymnasier, som har vedvarende problemer med overgangsfrekvensen. Samtidig udtages de samme gymnasier til tilsyn år efter år, hvilket peger på, at tilsynet ikke har den ønskede effekt.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Børne- og Undervisningsministeriet havde sammen med 3 andre ministerier en større andel af transaktioner (fakturalinjer) uden tilstrækkelig funktionsadskillelse. Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse
Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet
|
September 2020
|
Børne- og Undervisningsministeriets og erhvervsskolernes lovpligtige indsats, der skal gøre udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse, har været utilfredsstillende.
Ministeriet har ikke sikret sig viden om erhvervsskolernes manglende efterlevelse af lovkravene, men har haft viden om et højt frafald blandt udsatte unge.
Ministeriets indsats for at sikre, at lovpligtige oplysninger om fx risiko for frafald overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler, har været utilfredsstillende.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke viden om status for realisering af de planlagte gevinster eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|
|
Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen
Børne- og Undervisningsministeriet
|
April 2020
|
Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen har været utilfredsstillende. Ministeriet har siden 2016 været bekendt med den nuværende ubalance, hvor indtægterne systematisk overstiger udgifterne, men har ikke håndteret den. I strid med lovgivers intentioner er der således i dag opsamlet en egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr. ved udgangen af 2019.
Ministeriet har ikke gennemført en evaluering af, om AUB-ordningen i overensstemmelse med lovens formål medvirker til at skaffe det fornødne antal praktikpladser.
|