Beretning om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse

17-09-2020

Beretning nr. 22/2019

Beretningen handler om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse.

Undersøgelsen er en tværgående forløbsundersøgelse, som har til formål at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest muligt udsatte unge gennemfører en uddannelse, har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har Beskæftigelsesministeriet sikret rammerne for og fulgt op på kommunernes lov­pligtige indsats for at gøre udsatte unge klar til uddannelse?
  • Har Børne- og Undervisningsministeriet og erhvervsskolerne sikret den lovpligtige indsats, der gør udsatte unge i stand til at gennemføre en uddannelse?
  • Har Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet sikret, at lov­pligtige oplysninger overdrages mellem kommuner og erhvervsskoler for at fastholde de unge i uddannelse?

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest muligt udsatte unge gennemfører en uddannelse, har været utilfredsstillende. Konsekvensen er en øget risiko for, at de unge ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke får ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kun 15 % ud af 8.000 udsatte unge, der er påbegyndt en erhvervsuddannelse med et konkret uddannelsespålæg, gennemførte uddannelsen i perioden 2014-2019. For den samlede gruppe på 26.900 udsatte unge, der påbegyndte en erhvervsuddannelse fra uddannelseshjælp i samme periode (enten med et konkret uddannelsespålæg eller af egen drift), gennemførte 34 % uddannelsen.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2019.

Rigsrevisionen har udarbejdet en animationsvideo, som forklarer en række af beretningens væsentligste resultater.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. september 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 22/2019 om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Målet med kontanthjælpsreformen fra 2013 og erhvervsuddannelses­refor­men fra 2015 var at få flere unge i uddannelse og forbedre de unges muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Udsatte unge mellem 18 og 29 år har – bl.a. på grund af sociale, fysiske og psykiske problemer – brug for en understøttende indsats for at komme i uddannelse og job. Når udsatte unge kontakter kommunen for at mod­tage offentlig forsør­gel­se i form af uddannelses­hjælp, skal de ifølge lov om aktiv beskæf­tigel­se følge et særligt uddannelsesrettet forløb. I 2019 var der ca. 60.000 un­ge på uddannelseshjælp, og udgifterne til refusion af kommu­nernes uddannelseshjælp var budgetteret til 843,3 mio. kr.

Statsrevisorerne konstaterer, at målet med reformerne langt fra er nået. Rigsrevisio­nens undersøgelse viser, at kun 15 % af de 8.000 udsatte unge (med uddannelsespålæg) gennemførte den uddannelse, som de havde påbegyndt i perioden 2014-2019. For den samlede gruppe af udsatte unge på 26.900 (der påbegyndte uddannelse med uddannel­ses­pålæg eller af egen drift) gennemførte kun 34 % uddan­nelsen.

Statsrevisorerne kritiserer Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at sikre, at flest mulige udsatte unge gennemfører en uddannelse. Dette har store negative konse­kven­ser både for de udsatte unge og for samfundsøkonomien.

Statsrevisorernes kritik er baseret på:

  • At Beskæftigelsesministeriet har været for passiv over for, at kommunerne ikke overholder lovens bestemmelser om tilbud til de udsatte unge, selv om ministeriet har haft viden om manglende regelefterlevelse siden 2015. Kommunerne har kun givet ca. halvdelen af de udsatte unge aktiveringstilbud til tiden, og 86 % af de unge har ikke fået foretaget en læse-, skrive- og regnetest. 

    Statsrevisorerne finder det relevant, at også Kommunernes Landsforening undersøger årsagerne hertil.

  • At Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret sig viden om, at erhvervs­skolerne ikke efterlever lovens krav om støtte til de unge, der har brug for det. Skolerne har kun givet støtte i 8 % af sagerne. Mini­steriet har ikke undersøgt årsagerne til det høje frafald blandt udsatte unge på erhvervsskolerne og har heller ikke iværksat initiativer til at nedbringe frafaldet.

  • At Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret, at lovpligtige oplysninger om de udsatte unges behov for støtte og risiko for frafald er overdraget mellem kommuner og erhvervsskoler. Den begrænsede udveksling af oplysninger indebærer, at skolerne ikke kan tage hensyn til de unges særlige behov, og at kommunerne ikke kan iværksætte en indsats for at imødegå frafald.

    Statsrevisorerne forventer, at ministrene i deres redegørelser til den­ne beretning forklarer, hvad der har været de væsentligste hindringer for, at den lovpligtige indsats over for udsatte unge ikke er gennemført."

Rigsrevisionens notat af 18. januar 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 22/2019 om indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse. 

Notatet er baseret på redegørelser fra beskæftigelsesministeren og børne- og undervisningsministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 

  • Beskæftigelsesministeriets opfølgning på kommunernes overholdelse af lovens bestemmelser om tilbud til de unge
  • Børne- og Undervisningsministeriets opfølgning på erhvervsskolernes efterlevelse af lovens krav om støtte til udsatte unge og på årsagerne til det høje frafald blandt de unge
  • Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets indsats for at sikre overdragelse af oplysninger om den unges behov for støtte og risiko for frafald.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik