Beretning om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

10-12-2021

Beretning nr. 8/2021

Beretningen handler om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Børne- og Undervisningsministeriet har sikret, at gymnasierne har opnået den højest mulige overgangsfrekvens for det tildelte statslige taxametertilskud. Rigsrevisionen har på baggrund af data om studenterårgangene 2014-2017 beregnet gymnasiernes omkostningseffektivitet (dvs. hvad det koster staten, at en student overgår til en videregående uddannelse) og desuden undersøgt ministeriets tilsyn med gymnasiernes overgangsfrekvens. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har gymnasierne fået flest mulige studenter over på en videregående uddannel­se?
  • Har Børne- og Undervisningsministeriet ført et tilfredsstillende tilsyn med gymnasi­ernes overgangsfrekvens?

Rigsrevisionen vurderer, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har sikret, at gymnasierne har opnået den højest mulige overgangsfrekvens for det tildelte taxametertilskud. Konsekvensen er, at de gymnasiale uddannelsers formål som forberedelse til videregående uddannelse ikke er indfriet.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i marts 2021.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 10. december 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 8/2021 om studenters overgang fra gymnasium til videregående uddannelse

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Ifølge gymnasieloven skal gymnasierne først og fremmest forberede eleverne til videregående uddannelse. Overgangen fra de gymnasiale til de videregående uddannelser har imidlertid været faldende for alle studenterårgange de sidste 10 år. I reformen af de gymnasiale uddannelser fra 2017 er ét af målene således, at en større andel af de studerende skal påbegynde en videregående uddannelse. Det frem­går også af reformen, at Børne- og Under­vis­nings­ministeriet fra 2017 årligt skal gennemføre et sam­let kvalitets­tilsyn med alle de 4 gym­na­sieuddannelser: stx, hf, hhx og htx.

Statsrevisorerne konstaterer, at antallet af elever, der påbegynder en gym­nasial uddannelse, har været forholdsvist stabilt siden 2014, at antallet af elever, der gennemfører, er steget med knap 5 %, og at statens udgifter pr. studerende har været faldende. Statens udgifter var i 2020 ca. 11,8 mia. kr. Samtidig er den pris, som staten betaler pr. student, der overgår til en videregående uddannelse, steget med 12 % i perioden 2014-2017.

Denne beretning handler om, hvor omkostningseffektive gymna­sierne har været i perioden 2014-2017, dvs. hvad det har kostet staten pr. student, som er overgået fra gymnasiet til en videre­gående uddannelse.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at gymnasierne ikke ind­frier gymnasielovens formål, idet de ikke har fået flest mulige studeren­de til at overgå til en videregående uddannelse i perioden 2014-2017. Hvis alle gymnasier havde været lige så omkostnings­effektive som de mest omkostningseffektive og sammenlignelige gymnasier, kunne mindst 6.300 flere studenter have overgået til en videre­gå­en­de uddannelse for det samme taxametertilskud. 

Statsrevisorerne finder det også utilfredsstillende, at omkostnings­ef­fek­­tiviteten er faldet på 37 % af gymnasierne. På disse gymnasier er den pris, som staten betaler pr. student, der overgår til en videre­gå­ende uddannelse, således steget.

Statsrevisorerne finder, at Børne- og Undervisnings­mini­ste­riets tilsyn ikke har været tilstrækkeligt effektivt og målrettet de gymnasier, der har vedvarende problemer med lav overgangs­frekvens til de videregående uddannelser.

Statsrevisorerne skal fremhæve disse undersøgelsesresultater: 

  • Rigsrevisionens sammenligning af ensartede gymnasier viser et uind­friet forbedringspotentiale på 6 % for at øge antallet af overgåede studenter for det samme taxametertilskud.
  • Der er stor forskel på den pris, som staten i perioden 2014-2017 har betalt pr. overgået student, på de forskellige gymnasier. På den største uddannelse, stx, var prisen på de mest omkostningseffektive gymnasier i gennemsnit 334.000 kr., mens den på de mindst omkostningseffektive gymnasier var 511.000 kr.
  • Gymnasier med det største forbedringspotentiale er: mindre og mellemstore gymnasier, gymnasier med hf-uddannelsen, gymnasier i udkantsområder og gymnasier, der har et elevgrundlag med svagere socioøkonomisk baggrund.
  • Det er særligt hf-gymnasierne, som har studenter med lav overgang til videregående uddannelser.
  • 15 % af gymnasierne har forbedret omkostningseffektiviteten i perioden 2014-2017.
  • Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ført tilsyn med alle 4 gym­nasieuddannelser i perioden 2017-2020, selv om det var et krav i gymnasiereformen. Fx var hverken hhx eller htx udtaget til tilsyn i 2019.
  • Børne- og Undervisningsministeriet kan effektivisere sit tilsyn ved at afkorte tidshorisonten for tilsynet, så der ikke kun ses på lav overgangsfrekvens efter 27 måneder, men også på lav overgangsfrekvens efter 3, 6, 9 eller 15 måneder."

Beretningshistorik