Kulturudvalget

Oversigt over beretninger på Kulturudvalgets område i perioden 2019-2024

Titel på beretning og ministerområde Dato Uddrag af konklusioner fra beretningen

Statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler

Kulturministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Juni 2024

Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb.

Kulturministeriet, Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet bør afsøge mere effektive metoder til at sikre, at de køber ind på aftalerne.

Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det.

Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Kulturministeriet

November 2022

Kulturministeriets forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker har ikke været tilfredsstillende.

Ministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang indhentet dokumentation for flere centrale tildelingskriterier for udbetalte beløb under 500.000 kr., herunder kriterier for støttebeløbets størrelse.

Hovedparten af de sager, der blev udtaget til udvidet kontrol, blev først gennemgået i forbindelse med den generelle efterkontrol. Efterkontrol og udvidet kontrol af 70 % af de udvalgte sager på Kunststøtteordningen blev dermed udskudt i 8 måneder.

Beslutningsfasen i statslige it-projekter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet

December 2020

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.

Tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Kulturministeriet

September 2019

Kulturministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilrettelagt tilskudsforvaltningen i Kunstfonden, så det understøttes, at tilskudsmodtagerne når de fastsatte mål.

Kunstfonden har ikke for alle puljer opstillet klare tildelingskriterier, der gør tildelingsprocessen gennemsigtig. Kunstfondens behandling af ansøgningerne foregår imidlertid ensartet på tværs af udvalgene.

Slots- og Kulturstyrelsen annoncerer alle puljer, men puljeopslagene indeholder i flere tilfælde ikke alle tildelingskriterier, der lægges til grund for vurderingen af ansøgningerne.

Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Alle ministerier

December 2020

Undersøgelsen viser også et eksempel fra et mindre system, som Kulturministeriet anvender til at administrere en tildelingspulje, hvor manglende funktionsadskillelse og utilstrækkelig styring af brugerrettigheder gav risiko for, at ansatte kunne begå svig. De kompenserende kontroller var heller ikke tilstrækkelige til at imødegå risikoen for svig.

Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.

Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.

Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)

Oktober 2020

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.

Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Alle ministerier

Juni 2020

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.

Outsourcede persondata

Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet

Maj 2020

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.

Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.

Åbne data

Alle ministerier

Marts 2019

Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:

  1. At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
  2. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
  3. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.