Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Oversigt over beretninger på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets område i perioden 2019-2024

Titel på beretning og ministerområde	Dato	Uddrag af konklusioner fra beretningen
Digital tilgængelighed i staten og regionerne Alle ministerier	April 2024	Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende. 12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt. 61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang. Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Marts 2024	De 3 ministerier og bestyrelserne for de 3 grønne programmer har ikke i tilfredsstillende grad etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskuddene. Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne som helhed. Bestyrelserne har fulgt op på de grønne programmers effekt i form af eksterne evalueringer, men der er mangler i evalueringerne af Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program, som kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er behov for at ændre eller justere i programmerne. Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program er løbende blevet evalueret for effekter, mens det tredje program – Det Fødevareteknologiske Program – kun er blevet evalueret for effekt én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Oktober 2023	Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag. Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 Alle ministerier	April 2023	Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet	Februar 2023	Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver. 14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
Tilsynet med aftaler i forsyningssektoren Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Februar 2023	Forsyningstilsynets tilsyn med, om forsyningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på konkurrencelignende vilkår, er ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at borgere og virksomheder kan have betalt overpris for transporten af el, gas og varme. Forsyningstilsynet har ikke et godt kendskab til gruppen af selskaber, som skal kontrolleres, og igangsatte i perioden 2020-2021 betydeligt færre kontroller end i perioden 2018-2019. De 2 områder, som tilsynet primært kontrollerede, udgør en lille del af forsyningsselskabernes samlede omkostninger.
Energinets outsourcing af driften af forsyningskritisk it-infrastruktur Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	April 2022	Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har samlet set ikke håndteret outsourcingen af driften af den forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt, og Energinets beslutningsgrundlag og implementering af outsourcingen har været kritisabel. Energinet levede ikke op til forpligtelserne om at orientere ministeriet rettidigt om væsentlige forhold. Ministeriet fik dermed ikke mulighed for særskilt at vurdere Energinets outsourcingprojekt, inden udbudsprocessen blev igangsat. Energinet risikovurderede ikke outsourcingen tilstrækkeligt i forhold til at sikre tilstrækkelig offentlig kontrol med forsyningskritisk it-infrastruktur.
5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Januar 2022	Ingen af de 5 statslige myndigheder i undersøgelsen efterlevede alle de tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i staten, på trods af at de trådte i kraft for 1-1½ år siden. Energistyrelsen er kunde hos Statens It og er derfor ikke selv ansvarlig for at sikre, at styrelsen efterlever alle 20 minimumskrav. Energistyrelsen er selv ansvarlig for at sikre efterlevelse af 7 ud af de 20 krav, men efterlevede kun 3 af de 7. Ingen af myndighederne i undersøgelsen efterlevede minimumskrav 13 om opdatering af mobile enheder, hvilket har medført en øget risiko for cyberangreb og misbrug.
Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet	December 2021	Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har behandlet sager om overdragelse af licensrettigheder tilfredsstillende, idet Energistyrelsen har godkendt licensoverdragelserne i overensstemmelse med reglerne i undergrundsloven. Ministeriets tilsyn med rettighedshavernes anvendelse af undergrunden i Nordsøen har ikke været tilfredsstillende. For 51 % af de fastsatte vilkår for 5 undersøgte felter foreligger der ikke dokumentation for, at Energistyrelsen har fulgt op på, om vilkårene er blevet efterlevet. For 61 % af de planlagte tilsynsaktiviteter på de 5 felter i 2019 og 2020 foreligger der ikke dokumentation for, at tilsynsaktiviteterne er blevet gennemført.
Klimabistand til udviklingslande Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet	Januar 2021	Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret en præcis opgørelse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabistand til udviklingslande, og har ikke i tilstrækkelig grad målrettet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har understøttet målretningen af den del af klimabistanden, som finansieres via klimapuljen, og ministeriet har fulgt op på de klimarelaterede resultater og effekter af bistand tildelt fra klimapuljen.
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser Alle ministerier	December 2020	Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var ét ud af 5 udvalgte ministerier i undersøgelsen, som ikke i tilstrækkelig grad sikrede kontrol med styring af brugerrettigheder og overvågning af brugeres aktiviteter i tilskudssystemet til at understøtte betryggende funktionsadskillelse. Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring. Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
Beslutningsfasen i statslige it-projekter Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet	December 2020	De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen. Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er, har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet.
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)	Oktober 2020	Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler Alle ministerier	Juni 2020	Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
Outsourcede persondata Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet	Maj 2020	Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000. Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
Transaktionsomkostninger ved udbud i staten Forsvarsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet	Juni 2019	De samlede transaktionsomkostninger for ministerierne og alle tilbudsgiverne ved nogle af ministeriernes udbud udgør mere end 50 % af indkøbets værdi. Ministerierne bør i højere grad overveje at afdække markedet og have dialog med leverandører, før de udbyder en opgave. Derudover bør ministerierne særligt ved udbud af tjenesteydelser have mere fokus på, at udbudsmaterialet og kravspecifikationen ikke indeholder unødvendige krav eller detaljer. 2 af de 6 ministerier koordinerer ikke deres udbud og indkøb på tværs af ministerområdet, og 2 ministerier udarbejder ikke indkøbsplaner, som de skal i henhold til cirkulære om indkøb i staten. Det medfører en risiko for, at ministerierne ikke får samlet deres udbud og dermed ikke får nedbragt transaktionsomkostningerne ved at foretage et samlet udbud.
Åbne data Alle ministerier	Marts 2019	Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler: At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.

Titel på beretning og ministerområde

Dato

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Digital tilgængelighed i staten og regionerne

Alle ministerier

April 2024

Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.

12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.

61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.

Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.

Gennemsigtighed i effekter af tilskud fra grønne programmer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Marts 2024

De 3 ministerier og bestyrelserne for de 3 grønne programmer har ikke i tilfredsstillende grad etableret et grundlag for at følge med i effekten af tilskuddene.

Ingen af bestyrelserne har fastsat klare effektmål for programmerne som helhed.

Bestyrelserne har fulgt op på de grønne programmers effekt i form af eksterne evalueringer, men der er mangler i evalueringerne af Det Energiteknologiske Program og Det Fødevareteknologiske Program, som kan gøre det vanskeligt at vurdere, om der er behov for at ændre eller justere i programmerne.

Det Energiteknologiske Program og Det Miljøteknologiske Program er løbende blevet evalueret for effekter, mens det tredje program – Det Fødevareteknologiske Program – kun er blevet evalueret for effekt én gang i de 14 år, programmet har eksisteret.

Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer

Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Oktober 2023

Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.

Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.

Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Alle ministerier

April 2023

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Februar 2023

Forsyningstilsynets tilsyn med, om forsyningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på konkurrencelignende vilkår, er ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at borgere og virksomheder kan have betalt overpris for transporten af el, gas og varme.

Forsyningstilsynet har ikke et godt kendskab til gruppen af selskaber, som skal kontrolleres, og igangsatte i perioden 2020-2021 betydeligt færre kontroller end i perioden 2018-2019. De 2 områder, som tilsynet primært kontrollerede, udgør en lille del af forsyningsselskabernes samlede omkostninger.

Energinets outsourcing af driften af forsyningskritisk it-infrastruktur

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

April 2022

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har samlet set ikke håndteret outsourcingen af driften af den forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt, og Energinets beslutningsgrundlag og implementering af outsourcingen har været kritisabel.

Energinet levede ikke op til forpligtelserne om at orientere ministeriet rettidigt om væsentlige forhold. Ministeriet fik dermed ikke mulighed for særskilt at vurdere Energinets outsourcingprojekt, inden udbudsprocessen blev igangsat.

Energinet risikovurderede ikke outsourcingen tilstrækkeligt i forhold til at sikre tilstrækkelig offentlig kontrol med forsyningskritisk it-infrastruktur.

5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden

Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Januar 2022

Ingen af de 5 statslige myndigheder i undersøgelsen efterlevede alle de tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i staten, på trods af at de trådte i kraft for 1-1½ år siden.

Energistyrelsen er kunde hos Statens It og er derfor ikke selv ansvarlig for at sikre, at styrelsen efterlever alle 20 minimumskrav. Energistyrelsen er selv ansvarlig for at sikre efterlevelse af 7 ud af de 20 krav, men efterlevede kun 3 af de 7. Ingen af myndighederne i undersøgelsen efterlevede minimumskrav 13 om opdatering af mobile enheder, hvilket har medført en øget risiko for cyberangreb og misbrug.

Forvaltningen af olie- og gasrettighederne i Nordsøen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet

December 2021

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har behandlet sager om overdragelse af licensrettigheder tilfredsstillende, idet Energistyrelsen har godkendt licensoverdragelserne i overensstemmelse med reglerne i undergrundsloven. Ministeriets tilsyn med rettighedshavernes anvendelse af undergrunden i Nordsøen har ikke været tilfredsstillende.

For 51 % af de fastsatte vilkår for 5 undersøgte felter foreligger der ikke dokumentation for, at Energistyrelsen har fulgt op på, om vilkårene er blevet efterlevet.

For 61 % af de planlagte tilsynsaktiviteter på de 5 felter i 2019 og 2020 foreligger der ikke dokumentation for, at tilsynsaktiviteterne er blevet gennemført.

Klimabistand til udviklingslande

Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Januar 2021

Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret en præcis opgørelse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabistand til udviklingslande, og har ikke i tilstrækkelig grad målrettet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har understøttet målretningen af den del af klimabistanden, som finansieres via klimapuljen, og ministeriet har fulgt op på de klimarelaterede resultater og effekter af bistand tildelt fra klimapuljen.

Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Alle ministerier

December 2020

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet var ét ud af 5 udvalgte ministerier i undersøgelsen, som ikke i tilstrækkelig grad sikrede kontrol med styring af brugerrettigheder og overvågning af brugeres aktiviteter i tilskudssystemet til at understøtte betryggende funktionsadskillelse.

Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.

Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.

Beslutningsfasen i statslige it-projekter

Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet

December 2020

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er, har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet.

Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)

Oktober 2020

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.

Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Alle ministerier

Juni 2020

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.

Outsourcede persondata

Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet

Maj 2020

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.

Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.

Transaktionsomkostninger ved udbud i staten

Forsvarsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Juni 2019

De samlede transaktionsomkostninger for ministerierne og alle tilbudsgiverne ved nogle af ministeriernes udbud udgør mere end 50 % af indkøbets værdi.

Ministerierne bør i højere grad overveje at afdække markedet og have dialog med leverandører, før de udbyder en opgave. Derudover bør ministerierne særligt ved udbud af tjenesteydelser have mere fokus på, at udbudsmaterialet og kravspecifikationen ikke indeholder unødvendige krav eller detaljer. 2 af de 6 ministerier koordinerer ikke deres udbud og indkøb på tværs af ministerområdet, og 2 ministerier udarbejder ikke indkøbsplaner, som de skal i henhold til cirkulære om indkøb i staten. Det medfører en risiko for, at ministerierne ikke får samlet deres udbud og dermed ikke får nedbragt transaktionsomkostningerne ved at foretage et samlet udbud.

Åbne data

Alle ministerier

Marts 2019

Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:

At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Kontakt