Beretning om klimabistand til udviklingslande

15-01-2021
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 9/2020

Beretningen handler om den del af den danske udviklingsbistand, der har fokus på klima – den såkaldte klimabistand. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understøtter en gennemsigtig klimabistand, der er målrettet mod at skabe størst mulig effekt. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Understøtter Udenrigsministeriet, at det er gennemsigtigt, hvor mange penge der bruges på klimabistand?
  • Understøtter Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en målrettet klimabistand?
  • Understøtter Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opsamling af viden om klimabistandens resultater og effekt? 

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kun i nogen grad understøtter en gennemsigtig klimabistand til udviklingslande, som er målrettet mod at ska­be størst mulig effekt. Konsekvensen er, at de 2 ministerier har et begrænset grundlag for at vurdere, om Danmarks klimabistand bedst muligt bidrager til at hjælpe udviklingslande med at reducere deres CO2-udledning og med at tilpasse sig klimaforandringer. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2019.

Kort fortalt (PDF)  Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 15. januar 2021 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 9/2020 om klimabistand til udviklingslande

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Klimabistand har til formål at bistå udviklingslande med at reducere CO2-udledning og tilpasse sig klimaforandringer. Danmarks klima­bistand forventes fremover at udgøre en større andel af udviklings­bistanden, bl.a. fordi Danmark i Parisaftalen fra 2015 har forpligtet sig til at stille økonomiske resurser til rådighed for udviklings­landenes reduktions- og tilpasningsindsats. 

I 2018 udgjorde klimabistanden 7,1 % af den samlede udviklingsbistand, der blev opgjort til i alt ca. 16,3 mia. kr. Klimabistanden tildeles dels gennem den øremærkede klimapulje, der forvaltes af Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, dels gennem andre program­mer, hvor klima udgør ét ud af flere formål. Udenrigsministeriet for­valter dis­se andre programmer, fx landepro­gram­mer med prioritets­lande, bidrag til internationale organisationer, klimafonde og danske NGO’er. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udenrigs­mini­ste­riet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ikke i tilstrække­lig grad har sikret en præcis opgørelse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabistand til udviklingslande, og ikke i tilstrækkelig grad har målrettet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt. 

Dette begrænser viden om, hvordan Danmark fremadrettet bedst bistår udviklingslande med at reducere CO2-udledning og tilpasse sig klimaforandringer. 

Statsrevisorerne bemærker: 

  • At Udenrigsministeriets metode til at opgøre klimabistanden giver et upræcist billede af omfanget af Danmarks klimabistand. Metoden har ført til, at klimabistanden er blevet overvurderet, fx i landeprogram­mer, hvor klima udgør ét af flere mål, og er blevet undervurderet, fx ved at dele af bidragene til multilaterale organisationer ikke er medregnet.
  • At Udenrigs­mini­ste­riet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har understøttet målretning af den del af klimabistanden, som finansieres via klimapuljen, men at Udenrigsministeriet kun i begrænset omfang har opstillet mål for klima i andre programmer, hvor klima er et delformål.
  • At Udenrigs­mini­ste­riet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fulgt op på de klimarelaterede resultater og effekter af bistand tildelt fra klimapuljen. Udenrigsministeriet har dog for størstedelen af den øvrige klimabistand, hvor klima alene er et delmål, kun i begrænset omfang sikret en løbende og afsluttende opfølgning på klimarelatere­de resultater og effekter.
  • At der for den del af klimabistanden, hvor klima alene er et delmål, og hvor Udenrigsministeriet har forvaltningsansvaret, særligt er begrænset viden om resultater og effekter."

Rigsrevisionens notat af 22. april 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 9/2020 om klimabistand til udviklingslande.

Notatet er baseret på redegørelser fra udviklingsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 

  • Udenrigsministeriets præcisering af opgørelsen af klimabistand
  • Udenrigsministeriets arbejde med at styrke målretningen af programmer, hvor klima indgår som delmål
  • Udenrigsministeriets og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfølgning på effekten af klimabistand og de 2 ministeriers afrapportering af resultater og effekt af klimabistanden.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik