|
Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet
|
Marts 2025
|
Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.
Den gennemsnitlige forsinkelse på tværs af alle de forsinkede bygge- og anlægsprojekter er ca. 2½ år. Ca. 20 % af projekterne er mere end 3 år forsinkede. Merforbruget udgør i alt ca. 4,8 mia. kr., hvoraf byggeriet af Niels Bohr Bygningen står for mere end 75 % af det samlede merforbrug.
Rigsrevisionen anbefaler, at Finansministeriet overvejer, hvordan det sikres, at Folketinget får et bedre beslutningsgrundlag, som i højere grad afspejler tid og økonomi korrekt. |
|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
|
|
Statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
Finansministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Juni 2024
|
Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det. Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af de indkøb, hvor ministeriet er forpligtet til det. Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 18 % og ca. 19 % af ministeriernes indkøb.
Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.
Finansministeriet har ikke – som de øvrige ministerier – en fast procedure for opfølgning på brugen af leverandørerne på aftalerne, men har fulgt op på ad hoc-basis.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
It-sikkerhed på Statens It’s servere
Finansministeriet
|
December 2023
|
Statens It har ikke sikret, at alle Statens It’s servere kan sikkerhedsopdateres. Det skyldes dels, at Statens It ikke har opgraderet eller nedlagt servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres, dels at Statens It har et ufuldstændigt overblik over myndighedernes servere. Dette medfører en risiko for, at hackere kan få adgang til følsomme personoplysninger og forretningskritiske data, og at disse oplysninger og data kan blive misbrugt eller ødelagt. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.
37 servere hos Statens It kan ikke længere sikkerhedsopdateres, da deres levetid er udløbet.
Statens It har ikke gennemført tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger for servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres.
Statens It har ikke procedurer, der sikrer, at de løbende og rettidigt kan opgradere eller nedlægge servere, der ikke længere kan sikkerhedsopdateres.
|
|
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Oktober 2023
|
Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende, og myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.
Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Statens it-beredskab
Alle ministerier
|
November 2022
|
Myndighederne har ikke sikret et tilfredsstillende it-beredskab for de 13 udvalgte samfundskritiske it-systemer. Særligt er it-beredskabet utilfredsstillende for én af de undersøgte myndigheder, hvor undersøgelsen har omfattet flere it-systemer. Det generelle billede er, at reetableringsplanerne er mangelfulde, mens krisestyringsplanerne overvejende er tilfredsstillende. De enkelte styrelsers behov for vejledning kan måske fremover afdækkes systematisk af Digitaliseringsstyrelsen.
|
|
Finansministeriets udstedelse af 30-årige statsobligationer i 2008
Finansministeriet
|
April 2022
|
Finansministeriets begrundelse for at udstede 30-årige statsobligationer i 2008 for 27,6 mia. kr. ud af i alt 87,6 mia. kr. er meget utilfredsstillende. Konsekvensen umiddelbart efter udstedelsen var, at staten havde højere renteudgifter end nødvendigt.
Ministeriet har ikke videregivet alle relevante oplysninger om udstedelsen til Folketinget.
Ministeriet har ikke dokumenteret, hvornår ministeriet godkendte eller accepterede udstedelsen af statsobligationer ud over 80 mia. kr.
|
|
5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden
Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Januar 2022
|
Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket betyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-systemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og misbrug. De fleste af kravene skulle have været implementeret den 1. januar 2020.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Ministeriernes forretningsgange og interne kontroller var i 2019 samlet set ikke tilfredsstillende i forhold til at begrænse risikoen for, at statsansatte kunne begå besvigelser. Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som betyder, at det for statsansatte ville have været muligt at begå svig uden at blive opdaget.
Hovedparten af ministerierne havde hverken i 2019 eller 2020 opdateret ministerieinstruksen med beskrivelser af hovedelementerne i ministeriets interne kontrol og risikostyring, på trods af at dette har været et krav i regnskabsbekendtgørelsen siden 2018. Alle ministerierne tilkendegiver, at de har sikret basale kontroller såsom funktionsadskillelse og logning af brugernes handlinger på hele ministerområdet, men halvdelen af departementerne oplyser, at ministeriet kun delvist eller slet ikke i 2019 har efterprøvet, om funktionsadskillelsen virkede efter hensigten.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. 5 departementer (Erhvervsministeriets, Finansministeriets, Miljø- og Fødevareministeriets, Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets departementer) har udført en fælles kontrol på kantineområdet.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|