|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
|
|
Statens brug af fællesstatslige indkøbsaftaler
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Juni 2024
|
Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet har ikke brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler i ca. 19 % og ca. 18 % af deres indkøb. Kulturministeriet har ikke brugt aftalerne i ca. 26 % af deres indkøb.
Erhvervsministeriet, Kulturministeriet og Fødevareministeriet bør afsøge mere effektive metoder til at sikre, at de køber ind på aftalerne.
Justitsministeriet og Finansministeriet har i henholdsvis ca. 95 % og ca. 98 % af deres indkøb brugt de fællesstatslige indkøbsaftaler, når de er forpligtet til det.
Alle undersøgte ministerier – med undtagelse af Justitsministeriet – har fælles retningslinjer, som informerer departementet og de underliggende institutioner om aftalerne og reglerne for indkøb.
|
|
Finanstilsynets it-tilsyn
Erhvervsministeriet |
Maj 2024
|
Finanstilsynets tilrettelæggelse og gennemførelse af it-tilsynet med finansielle virksomheders it-sikkerhed er ikke tilfredsstillende.
Finanstilsynet har fx stort set ikke risikovurderet it-sikkerheden for investeringsforvaltningsselskaber og heller ikke for de e-penge- og betalingsinstitutter og datacentraler, der ikke er systemisk vigtige.
Finanstilsynet har ikke inspiceret it-sikkerheden i en tredjedel af de systemisk vigtige virksomheder inden for det 4-årige interval, som retningslinjerne foreskriver. I gennemsnit er der gået 4½ år mellem inspektionerne, og for nogle af virksomhederne er der gået over 7 år.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Statens it-beredskab II
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og 4 andre anonymiserede myndigheder under andre ministerier
|
December 2023
|
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for sit samfundskritiske it-system sikret et it-beredskab, der i overvejende grad er tilfredsstillende.
Dele af it-beredskabet for Erhvervsstyrelsens og Søfartsstyrelsens 4 samfundskritiske it-systemer er i overvejende grad tilfredsstillende, men der er dog mangler. For de resterende 7 samfundskritiske it-systemer er der ikke et tilfredsstillende it-beredskab. Særligt er it-beredskabet mangelfuldt for 5 af it-systemerne. Manglerne i it-beredskabet medfører risiko for, at staten ikke kan opretholde eller markant får forstyrret løsningen af samfundskritiske opgaver i tilfælde af it-nedbrud og datatab.
|
|
Porteføljestyring af statens kritiske it-systemer
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Oktober 2023
|
Beretningen omfatter 11 myndigheder: Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Civilstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Geodatastyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Børne- og Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Myndighedernes porteføljestyring af deres kritiske it-systemer er ikke helt tilfredsstillende. Myndighedernes strategiske prioriteringer og investeringer i at forbedre systemernes tilstand kan dermed være baseret på et usikkert grundlag.
Myndighederne er generelt blevet bedre til at kortlægge alle deres kritiske it-systemers tilstand. Den seneste kortlægning viser dog bl.a., at myndighederne selv vurderer, at ca. en fjerdedel af deres kritiske it-systemer er i utilfredsstillende teknisk tilstand.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Lodsning i danske farvande
Erhvervsministeriet
|
December 2022
|
Erhvervsministeriet har ikke i tilstrækkelig grad udnyttet de muligheder, som ministeriet har til rådighed til at understøtte indfrielsen af hovedformålene med konkurrenceudsættelsen af lodsområdet om mere konkurrence, lavere priser og øget lodsanvendelse.
I 2013 besluttede Folketinget at etablere DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ud fra en forventning om en mere effektiv drift. DanPilots produktivitet er imidlertid faldet med 9 % i perioden 2013-2021.
|
|
Statens kommercialisering af opfindelser og investeringer i virksomheder
Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
|
December 2022
|
Erhvervsministeriet har sikret, at opfindelser, nye teknologier og innovative løsninger nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse.
Vækstfonden har tilfredsstillende forretningsgange, der understøtter, at fondens investeringer medfører kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger.
|
|
Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19
Erhvervsministeriet
|
November 2021
|
Erhvervsministeriet har udviklet et sammenhængende kontrolsetup, hvor automatiske kontroller muliggør, at ikke-risikable ansøgninger kan udbetales hurtigt. Samtidig bliver mere risikable ansøgninger udtaget til manuel kontrol.
På tidspunktet for undersøgelsen var efterkontrollen blevet udskudt med ca. 11 måneder og lå dermed op til 1½ år efter udbetalingen af kompensation.
Ministeriet har i forbindelse med de ansøgninger, der blev straksudbetalt i april og maj 2020, i overvejende grad taget nødvendige forholdsregler for at sikre, at færrest mulige virksomheder, der ikke opfylder tildelingskriterierne, har fået udbetalt kompensation.
|
|
Sagsbehandlingstider og produktivitet i Nævnenes Hus
Erhvervsministeriet
|
Marts 2021
|
Sagsbehandlingstiderne er ikke reduceret fra etableringen af Nævnenes Hus i 2017 og frem til 1. halvår 2020, og udviklingen i beholdningen af verserende sager indebærer en risiko for stigende sagsbehandlingstider.
Nævnenes Hus har først sent etableret et tilfredsstillende grundlag for de krævede produktivitetsforbedringer og satte først mål for produktivitetsudviklingen fra 2019.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Erhvervsministeriet opdaterede i 2020 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er, har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundhedsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Bl.a. har Erhvervsministeriet udført en fælles kontrol på kantineområdet sammen med 4 andre departementer.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|
|
Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme
Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet
|
Januar 2020
|
De 3 ministeriers samlede indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme har ikke været effektiv.
Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens kontrol og vejledning af de forpligtede virksomheder har ikke været tilstrækkelig, idet blot 3 % af virksomhedernes foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme er blevet kontrolleret i perioden 2016-2018.
|