|
Tilsynsindsatsen over for ulovligt asbestarbejde
Beskæftigelsesministeriet
|
Marts 2025
|
Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet har ikke et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst, og dermed målrette tilsynet derefter. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende.
Arbejdstilsynet indsamler ikke oplysninger om asbestarbejde, så de kan bruges systematisk i tilsynet. Det betyder, at Arbejdstilsynet ikke har et overblik over, hvor der udføres asbestarbejde, som kan indgå i en samlet vurdering af, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst.
Arbejdstilsynet har ikke en risikobaseret udvælgelse af asbestarbejde til tilsyn. Rigsrevisionens analyser viser dog, at disse kilder ikke er tilstrækkeligt effektive, når de står alene., Undersøgelsen viser, at i 85 % af de tilsyn, hvor Arbejdstilsynet har fundet ulovligt asbestarbejde, har asbestarbejdet ikke været anmeldt til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet kan med fordel bruge viden om virksomhedernes historik til at målrette tilsynet.
Undersøgelsen viser, at Arbejdstilsynet kan bruge fx oplysninger om nedrivninger i BBR og kommunale anmeldelser af byggeaffald til bedre at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst. |
|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Ministerierne har generelt administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
Beskæftigelsesministeriet har ikke tildelt betalingskort til ministre i undersøgelsesperioden.
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter. De 5 udvalgte ministerier har begrundet deres brug af eksterne konsulenter i de undersøgte indkøb. Rigsrevisionen finder det imidlertid ikke helt tilfredsstillende, at de 5 ministerier ikke i alle tilfælde kan dokumentere begrundelserne. Konsekvensen af den manglende dokumentation er, at ministerierne ikke efterfølgende kan være sikre på, om indkøbene har været bedst og billigst.
|
|
Indsatsen over for langvarigt ledige
Beskæftigelsesministeriet
|
November 2022
|
Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet, at kommunerne giver de langvarigt ledige en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning.
Kommunerne har ikke givet alle langvarigt ledige den lovpligtige indsats i form af samtaler og tilbud i de første 6 måneder af ledighedsperioden.
Beskæftigelsesministeriet har en grundig monitorering af, om kommunerne har givet de lovpligtige samtaler og tilbud til jobparate og aktivitetsparate langvarigt ledige i de første 6 måneder af ledighedsperioden.
Monitoreringen af jobparate og aktivitetsparate ledige i langvarige forløb over 12 måneder er imidlertid mere summarisk.
|
|
Beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien
Beskæftigelsesministeriet
|
Oktober 2021
|
Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.
Beskæftigelsesministeriet har i utilfredsstillende grad fulgt op på jobcentrenes indsats i form af opfølgningssamtaler og tilbud.
Beskæftigelsesministeriet har ikke undersøgt koordineringen af indsatsen med psykiatrien specifikt.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Beskæftigelsesministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
5 ministerier (Finansministeriet, Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet) har iværksat tiltag til at styrke ministeriets arbejde med intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet
Beskæftigelsesministeriet
|
December 2020
|
Beskæftigelsesministeriet har ikke sikret en positiv udvikling i Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet.
I 2019 fandt og stoppede Arbejdstilsynet ikke i samme grad som i 2017, hvor tilsynseffektiviteten var højest, overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne.
Siden 2017 er der sket et fald i tilsynseffektiviteten på 10 % siden.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er, har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelige til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse
Børne- og Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet
|
September 2020
|
Beskæftigelsesministeriets indsats for at sikre rammerne for og følge op på kommunernes lovpligtige indsats, der gør udsatte unge klar til uddannelse, har været utilfredsstillende.
Ca. halvdelen af de udsatte unge har enten ikke fået et aktiveringstilbud til tiden eller har slet ikke fået et tilbud, og op mod 80 % af de unge har ikke fået foretaget en læse-, skrive- og regnetest, selv om de burde.
Beskæftigelsesministeriet har siden 2017 haft viden om, at kommunerne kun i begrænset grad overdrager informationer om den unge til erhvervsskolerne.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Beskæftigelsesministeriet har sammen med 4 andre departementer ført kontrol på kantineområdet.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|