Beretning om indsatsen over for langvarigt ledige

04-11-2022

Beretning nr. 2/2022

Beretningen handler om, hvorvidt langvarigt ledige får en beskæftigelsesindsats, så de kommer tættere på arbejdsmarkedet. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har understøttet, at langvarigt ledige får en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning. 

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommunerne giver de langvarigt ledige en aktiv beskæftigelsesindsats med en klar retning. Konsekvensen er, at der er risiko for, at langvarigt ledige ikke kommer tættere på arbejdsmarkedet. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2021.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 4. november 2022 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 2/2022 om indsatsen over for langvarigt ledige

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Når en borger mister sit job, skal vedkommende melde sig ledig for at væ­re berettiget til at modtage fx dagpenge eller kontanthjælp. Antallet af langvarigt ledige (over 12 måneder) udgjorde 82.500 i maj 2022, mens antallet af ledige med kortere ledighedsforløb udgjorde 46.000 i maj 2022. 

Lov om en aktiv beskæftigelses­ind­sats forpligter kommunerne til at afhol­de 4 samtaler og give ét tilbud i de 6 første måneder af ledigheds­perioden, og den lediges job- eller uddannelsesmål skal fremgå af Min Plan, som er den lediges personlige plan for beskæftigelsesindsatsen. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelses­mini­­­ste­riet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommu­nernes beskæf­tigel­sesindsats overholder kravene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.  

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunerne ikke har givet alle langvarigt ledige den lovpligtige indsats i form af samtaler og tilbud, og at kommunerne ikke har sikret, at alle langvarigt ledige har et klart job- eller uddannelsesmål. 

Beskæftigelsesministeriets monitorering og tilsyn med kommuner­ne har ikke i tilstrækkelig grad sikret viden om de forskellige grup­per af ledige. Kom­mu­ner kan godt have en begrænset indsats over for fx aktivitetsparate langvarigt ledige, uden at kommun­erne bliver underlagt skærpet tilsyn. Det finder Statsrevisorerne utilfredsstillende.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater: 

  • 16 % af de jobparate langvarigt ledige og 31 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige fik ikke de lovpligtige samtaler inden for de første 6 måneder af deres ledighedsforløb, og 19 % af de jobparate langva­rigt ledige og 31 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige fik ikke det lovpligtige tilbud inden for de første 6 måneder af deres ledigheds­per­io­de.
  • 4 % af de jobpa­rate langvarigt ledige og 15 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige har haft et ledighedsforløb med perioder på mindst 6 må­neder uden samtaler i kommunerne.
  • Nogle langvarigt ledige har forløb, der varer op mod 20 år.
  • 16 % af de jobparate langvarigt ledige og 52 % af de aktivitetsparate langvarigt ledige har ikke fået fastsat et klart job- eller uddannelses­mål.
  • Ingen kommuner er blevet underlagt skærpet tilsyn ved Beskæftigelses­­ministeriets første årlige op­gørelse i april 2022, da alle kom­mu­ner­ne levede op til målene for beskæftigelsesindsatsen. 8 kommuner blev dog underlagt et skær­pet tilsyn light, da de ikke levede op til fokusmålet om tilbud."

Beretningshistorik