Beretning om tilsynsindsatsen over for ulovligt asbestarbejde

10-03-2025

Beretning nr. 12/2024

Beretningen handler om Arbejdstilsynets grundlag for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst. 

Formålet med undersøgelsen er at belyse, om Arbejdstilsynet har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst, og dermed målrette tilsynet derefter. Rigsrevisionen har konkret undersøgt, om Arbejdstilsynet: 

  • indsamler oplysninger om asbestarbejde
  • har en risikobaseret udvælgelse af asbestarbejde til tilsyn
  • bruger andre myndigheders data i udvælgelsen af asbestarbejde til tilsyn. 

Rigsrevisionen vurderer, at Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst, og dermed målrette tilsynet derefter. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende. Konsekvensen er, at Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde ikke er så effektivt, som det kunne være, og at flere ansatte i bygge- og anlægsbranchen udsættes for farligt støv med asbest. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2024.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 10. marts 2025 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 12/2024 om tilsynsindsatsen over for ulovligt asbestarbejde

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Ifølge Danmarks Statistik indeholder hvert tredje tag i Danmark asbest. Når bygningen rives ned eller vedligeholdes, risikerer håndværkere at indånde det kræftfremkaldende asbeststøv. Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør 300 danskere årligt som følge af asbeststøv. Det er Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med asbestarbejde i Danmark. 

I 2019 vedtog Folketinget en ny arbejdsmiljølov, der bl.a. skulle forbedre risikomodellerne, som Arbejdstilsynet bruger til at udvælge virksomhederne til tilsyn. Et af elementerne i den nye lov var, at Arbejdstilsynet kan indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver. I 2022 og 2023 blev der indgået 2 politiske aftaler, som yderligere skal styrke indsatsen mod, at ansatte bliver udsat for farligt asbeststøv. 

Formålet med undersøgelsen er at belyse, om Arbejdstilsynet har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbej­de er størst, og dermed målrette tilsynet derefter. 

Statsrevisorerne kritiserer, at Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet ikke har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at vurde­re, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst, til brug for et målrettet tilsyn. Konsekvensen er, at Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde ikke er så effektivt, som det kunne være, hvorved flere ansat­te i bygge- og anlægsbranchen udsættes for farligt asbeststøv. 

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende: 

  • Arbejdstilsynet indsamler ikke oplysninger om asbestarbejde fra deres tilsyn, som de kan bruge systematisk i tilsynet.
  • Arbejdstilsynet har oplysninger om virksomheders historik med ulovligt asbestarbejde, men bruger dem ikke, når de udvælger til tilsyn.
  • Arbejdstilsynet har ikke en risikobaseret udvælgelse af asbestarbejde til tilsyn, men udvælger ud fra en konkret vurdering af asbestanmeldel­ser og klager.
  • 85 % af de tilsyn, hvor Arbejdstilsynet har fundet ulovligt asbestarbej­de, er sager, hvor asbestarbejdet ikke har været anmeldt til Arbejdstilsynet.
  • Arbejdstilsynet har ikke benyttet hjemlen til at indhente data fra andre myndigheder og offentlige registre som BBR og kommunale sager om byggeaffald.
  • I 93 % af de sager, hvor det er registreret i BBR, at der foretages nedrivning af bygninger med asbest, er asbestarbejdet ikke anmeldt til Arbejdstilsynet.
  • I 86 % af de steder, hvor der er anmeldt byggeaffald med asbest til kommunen, er asbestarbejdet ikke anmeldt til Arbejdstilsynet.
  • I januar 2022 blev grænseværdien for støvniveauet i asbestarbejde sænket, men der gik 2,5 år, fra grænseværdien trådte i kraft, til virksomhederne blev oplyst om, at nedrivning af asbesttage skal anmeldes, og at de skærpede krav til sikkerhed skal følges. 

Statsrevisorerne er enige i Rigsrevisionens anbefaling om, at Arbejdstilsynet fremadrettet skal arbejde systematisk med at registrere og kombinere forskellige oplysninger om asbestarbejde for at styrke grundlaget for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst. 

Statsrevisorerne ser et potentiale i, at Arbejdstilsynet anvender det datagrundlag, Rigsrevisionen har tilvejebragt som led i denne undersøgelse."

Beretningshistorik