|
Uddannelses- og Forskningsministeriets styring af et nyt studieadministrativt it-system
Uddannelses- og Forskningsministeriet
|
November 2024
|
Uddannelses- og Forskningsministeriets styring af og tilsyn med det projekt, der skal udvikle et nyt studieadministrativt it-system på universiteterne, har været meget utilfredsstillende, og konsekvensen er bl.a., at projektet er blevet forsinket og fordyret med ca. 100 mio. kr.
Ministeriet var i september 2021 bekendt med, at projektet havde overskredet budgetvejledningens forelæggelsesgrænse, men oplyste ikke Folketingets Finansudvalg herom, da ministeriet forelagde Akt 127 i december 2021.
Ministeriet har ført et meget begrænset tilsyn med projektet. Tilsynet omfattede alene, at ministeriet godkendte universiteternes halvårlige statusrapporteringer til Statens It-råd. Statusrapporteringerne handler om projektets status på et meget overordnet niveau.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt ansatte i ministerierne årligt.
Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet og Statsministeriet
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til, om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsulenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på baggrund af et samlet overblik over deres opgaver.
14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter, at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har retningslinjer eller delvist har retningslinjer.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
4 ministerier havde en større andel af transaktioner (fakturalinjer) uden tilstrækkelig funktionsadskillelse. Disse var Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Kulturministeriet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler
Alle ministerier
|
Juni 2020
|
Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Desuden fører ministerierne ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulerne i kontrakterne.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdatabehandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes underdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata uden myndighedernes forudgående viden.
|
|
Åbne data
Alle ministerier
|
Marts 2019
|
Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:
- At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
- At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
- At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.
|
|
Flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
Februar 2019
|
Forskningsbaseret myndighedsbetjening har siden 2007 indebåret samarbejder mellem aktører på tværs af ministerområder. Det har derfor været vigtigt at have klare rammer for samarbejdet, herunder klare økonomiske vilkår for opgaveløsningen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er overordnet myndighed for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, sikrede ikke, at de økonomiske retningslinjer på området var tilstrækkeligt klare for parterne.
|