|
Autorisation af udenlandske sundhedspersoner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
September 2024
|
Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner er ikke tilfredsstillende.
Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit tager ca. ½ år for ansøgere fra EU/EØS at få autorisation i Danmark, og at det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit tager ca. 5½ år.
Ministeriet har afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker uden at belyse konsekvenserne, og nogle sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for patientsikkerheden.
|
|
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
|
April 2024
|
Regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke sikret, at alle kræftpatienter starter i behandling i overensstemmelse med reglerne om maksimale ventetider.
I undersøgelsesperioden er kræftpatienterne i 14 % af forløbene, svarende til ca. 16.300 forløb, ikke startet i behandling inden for tidsfristen. Der kan være en gyldig årsag til, at den maksimale ventetid overskrides. Rigsrevisionen estimerer, at der ikke var en gyldig årsag i ca. 6.500 af forløbene.
Rigsrevisionen estimerer, at ca. 3.100 patienter ikke har fået tilbudt et behandlingstilbud på et andet hospital, som loven kræver. De resterende ca. 3.300 patienter har modtaget et tilbud, men der er uenighed mellem de involverede myndigheder om, hvorvidt tilbuddet lever op til lovkravene.
|
|
Digital tilgængelighed i staten og regionerne
Alle ministerier
|
April 2024
|
Ministerierne og regionerne har ikke fuldt ud sikret, at deres websteder er tilgængelige for borgere med handicap eller funktionsnedsættelse. Derudover har Digitaliseringsstyrelsens tilsyn med efterlevelsen af webtilgængelighedsloven ikke været helt tilfredsstillende.
12 ud af 21 ministerier og 3 ud af 5 regioner havde ved Rigsrevisionens gennemgang ikke afgivet tilgængelighedserklæringer. I 46 % af de tilfælde, hvor der var afgivet tilgængelighedserklæringer, var de ikke udfyldt korrekt.
61 % af forsiderne på ministeriernes og regionernes websteder overholdt ikke ét eller flere af de undersøgte krav til webtilgængelighed ved Rigsrevisionens gennemgang.
Grundlaget for Digitaliseringsstyrelsens tilsyn er mangelfuldt, idet mindst 18 % af ministeriernes og regionernes websteder ikke indgår i den population af websteder, hvorfra styrelsen udtager websteder til tilsyn.
|
|
Overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
|
Februar 2024
|
I ca. 70 % af forløbene i børne- og ungdomspsykiatrien udreder regionerne ikke patienter inden for 30 dage. I perioden 2019-2022 er ventetiden steget fra i gennemsnit 76 dage til 115 dage.
Størstedelen af børnene og de unge bliver heller ikke informeret om deres rettigheder, når udregningsfristen overskrides.
3 af regionerne har i hele undersøgelsesperioden 2019-2022 indberettet oplysninger, der systematisk undervurderer patienternes ventetid til udredning. Dermed er Indenrigs- og Sundhedsministeriets nationale monitorering af overholdelse af udredningsretten ikke retvisende.
|
|
Statens it-beredskab II
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og 4 andre anonymiserede myndigheder under andre ministerier
|
December 2023
|
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for sit samfundskritiske it-system sikret et it-beredskab, der i overvejende grad er tilfredsstillende.
Dele af it-beredskabet for Erhvervsstyrelsens og Søfartsstyrelsens 4 samfundskritiske it-systemer er i overvejende grad tilfredsstillende, men der er dog mangler. For de resterende 7 samfundskritiske it-systemer er der ikke et tilfredsstillende it-beredskab. Særligt er it-beredskabet mangelfuldt for 5 af it-systemerne. Manglerne i it-beredskabet medfører risiko for, at staten ikke kan opretholde eller markant får forstyrret løsningen af samfundskritiske opgaver i tilfælde af it-nedbrud og datatab.
|
|
Kontrol med lægers honorarafregning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
|
Marts 2023
|
Regionerne har i perioden 2018 - medio 2021 ikke ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning, og ingen af regionerne har haft en effektiv efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed. Dette har medført en risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger har været fejlbehæftede. Rigsrevisionens undersøgelse viste, at ibrugtagningen af et nyt afregningssystem medio 2021 fandt flere fejl i regningerne, og at regionerne kunne afvise regninger for yderligere ca. 50 mio. kr. årligt, som før formentlig ville være blevet udbetalt.
|
|
Regionernes styring af vedligeholdelse af sygehusbygninger
Sundhedsministeriet
|
November 2022
|
Region Hovedstaden har en tilfredsstillende styring af opgaven med vedligeholdelse af sine sygehusbygninger. De øvrige regioners styring er ikke helt tilfredsstillende. Det gælder særligt for bygningernes tekniske installationer såsom vandrør og ventilationssystemer. Konsekvensen af den utilstrækkelige vedligeholdelse kan blive, at sygehusbygningerne bliver så nedslidte, at de fremtidige udgifter til at drive og vedligeholde bygningerne bliver større end nødvendigt. Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for retningslinjer for vedligeholdelse af sygehusbygninger, bedre data for bygningstilstanden og langsigtede planer for vedligeholdelse.
|
|
Sygehusberedskabet før og under 1. smittebølge af COVID-19
Sundhedsministeriet
|
Juni 2022
|
Sundhedsministeriet har ikke fuldt ud understøttet regionernes planlægning af håndteringen af en pandemi, og regionernes sundhedsberedskabsplaner var ikke dækkende i forhold til at håndtere en pandemi.
Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikrede, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge i overvejende grad blev omstillet til at kunne håndtere COVID-19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer og øvrige løbende udmeldinger.
De 3 regioner udarbejdede planer for udvidelsen af sygehusenes behandlings- og intensivkapacitet til at kunne håndtere COVID-19-patienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens prognoser.
|
|
5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden
Finansministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
|
Januar 2022
|
Ingen af de 5 udvalgte myndigheder efterlevede alle 20 tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i 2021, hvilket betyder, at myndighederne har haft sårbarheder i deres it-systemer og på deres mobiltelefoner og tablets og dermed har været udsat for en øget risiko for cyberangreb og misbrug. De fleste af kravene skulle have været implementeret den 1. januar 2020.
|
|
Beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien
Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet
|
Oktober 2021
|
Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende. Sårbare borgere med forløb i psykiatrien risikerer dermed at miste deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Regionerne har haft viden om, at psykiatrien og jobcentrene ikke sikrer koordination og sammenhæng i indsatsen, og viden om mangler i den digitale understøttelse af informationsudvekslingen. Regionerne har taget flere regionale initiativer, men problemerne består fortsat.
|
|
Retspsykiatriske patienters forløb
Sundhedsministeriet og Justitsministeriet
|
April 2021
|
Når en person bliver idømt en foranstaltning, opstartes den retspsykiatriske patients forløb for langsomt.
Psykiatrien og Kriminalforsorgen har kun i begrænset omfang overholdt kravene til behandlings- og tilsynsforløb for at sikre, at patienten modtager den nødvendige behandling og det tilstrækkelige tilsyn.
I de fleste sager lever psykiatriens behandlingsplaner ikke op til kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning og giver derfor hverken patienten et overblik over sit forløb eller de sundhedsfaglige medarbejdere tilstrækkelig vejledning.
|
|
Indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien
Sundhedsministeriet
|
Februar 2021
|
Sundhedsministeriet og regionerne har styret indsatsen for at nedbringe brug af tvang utilfredsstillende og har ikke nået det fastsatte mål. Der er blevet fulgt op på, hvordan data om brug af bæltefiksering og andre tvangsformer har udviklet sig, men der er ikke fulgt op og reageret på, om regionernes initiativer til at nedbringe tvang virker. Brugen af bæltefikseringer er ikke halveret, og den samlede brug af tvang er steget. Mange patienter udsættes derfor fortsat for bæltefiksering og andre former for tvang.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Sundheds- og Ældreministeriet havde sammen med 3 andre ministerier en større andel af transaktioner (fakturalinjer) uden tilstrækkelig funktionsadskillelse. Sundheds- og Ældreministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.
Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for statsansatte at begå svig uden at blive opdaget.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9,8 mio. kr. og 17 måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de undersøgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set. Det tyder på, at ministerierne har nogle faste udgifter, bl.a. til projektledelse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projektet, uanset hvor dyrt det samlede projekt er.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministerierne har i vidt omfang ikke opnået eller kender ikke status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at Statens It-råd på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Adgangen til specialiseret palliation
Sundheds- og Ældreministeriet
|
August 2020
|
Patienter med livstruende sygdomme får ikke systematisk identificeret deres behov for palliation, og der er risiko for, at patienter ved behov ikke henvises til specialiseret palliation.
I perioden 2016-2019 er der ikke sket tydelige forbedringer i adgangen til specialiseret palliation. Der mangler viden om behovet for palliation hos de enkelte patienter og i de respektive patientgrupper, patienter henvises forgæves, og mange patienter venter for længe på at modtage et tilbud.
Der er indikationer på, at der er forskel i adgangen til specialiseret palliation mellem patienter med kræft og patienter med andre sygdomme end kræft. De indikationer bygger på Sundhedsstyrelsens antagelse om, at behovet for palliation er det samme for alle med en livstruende sygdom.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighedernes styring af databehandlere, som opbevarer følsomme eller fortrolige persondata, har været meget utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udarbejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere har været gældende siden 2000.
Region Midtjylland, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet har ikke en gældende databehandleraftale for flere af deres systemer. Sundhedsdatastyrelsen har anvendt en privat it-leverandør til at opbevare Landspatientregisteret. Sundhedsdatastyrelsen fandt i forbindelse med undersøgelsen ud af, at databehandleren uden styrelsens godkendelse anvender en underdatabehandler, selv om det fremgår af databehandleraftalen, at styrelsen specifikt skal godkende brugen af underdatabehandlere.
|
|
Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene
Sundheds- og Ældreministeriet
|
Maj 2020
|
Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene er ikke i tilstrækkelig grad er baseret på viden om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter. Dermed har regionerne ikke et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, om der fx kan frigives resurser til bedre og/eller mere behandling til gavn for patienterne.
Potentialet i de nationale data om sammenhængen mellem sygehusenes resurser og aktiviteter udnyttes ikke tilstrækkeligt af regionerne i deres styring af sygehusene.
|
|
Ændringer i sygehusbyggerierne
Sundheds- og Ældreministeriet
|
Februar 2020
|
Samlet set har regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet – henholdsvis som bygherrer og tilsynsmyndighed – ikke på en tilfredsstillende måde sikret, at ændringer i sygehusbyggerierne er forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.
Regionerne har i flere tilfælde ikke på en tilfredsstillende måde forholdt sig til, hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Yderligere har Sundheds- og Ældreministeriet i flere tilfælde ikke ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i sygehusbyggerierne.
|
|
Lægemiddelanbefalinger
Sundheds- og Ældreministeriet
|
November 2019
|
Sundheds- og Ældreministeriet bruger ikke i tilstrækkelig grad sine muligheder for at understøtte, at Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger får størst mulig effekt i behandlingen af patienter i almen praksis.
Regionerne har ikke konsekvent videreformidlet lægemiddelanbefalingerne, og i nogle tilfælde er anbefalingerne videreformidlet, så de er i modstrid med Sundhedsstyrelsens anbefaling.
|
|
Åbne data
Alle ministerier
|
Marts 2019
|
Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisionen anbefaler:
1. At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et ”open by default”-princip for statens data. Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke forventes at føre til merværdi.
2. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisionens kortlægning i samarbejde med relevante parter overvejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af staten.
3. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndigelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om egne datasæt i Datasætkataloget.
|
|
Forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene
Sundheds- og Ældreministeriet
|
Januar 2019
|
Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne har ikke i tilstrækkelig grad taget initiativ til at sikre sig viden om, hvorvidt der forekommer ikke-begrundede forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene.
Registeranalysen viser, at de værst stillede patienter i mindre omfang fik opfyldt samtlige relevante procesindikatorer sammenlignet med de bedst stillede patienter inden for alle 4 sygdomsområder (hjertesvigt, apopleksi, KOL og hoftenære lårbensbrud). Disse forskelle blev ikke reduceret i perioden 2007-2016.
Ministeriet og regionerne følger op på, om der er regionale forskelle i sygehusenes behandlingskvalitet, og hvad årsagerne hertil er. Der har imidlertid ikke i organiseringen af og opfølgningen på kvaliteten været særskilt opmærksomhed på, om patienter med ensartede behandlingsbehov, men forskellig baggrund, får samme høje behandlingskvalitet.
|