Undersøgelse af myndighedernes overholdelse af loven ved anbringelser af børn og unge
I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra b, orienteres hermed om, at Rigsrevisionen indhenter personoplysninger som led i en undersøgelse af sagsforløbet i anbringelsessager. Oplysningerne skal bruges til at undersøge, om kommunerne overholder de lovfastsatte sagstrin i anbringelsessager.
Til undersøgelsen har Rigsrevisionen anmodet om sagsbehandlingsdata for anbringelsessager fra kommunerne. Det gælder kun sager, hvor kommunerne har modtaget statslig refusion. Data er indhentet for sager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2024. Personhenførbare oplysninger, fx cpr-numre, vil blive pesudonymiseret, så data ikke direkte kan henføres til konkrete personer. Data vil blive indhentet for perioden 1. januar 2021 - 31. december 2024.
Derudover er der indhentet sagsmateriale for 12 sager. Data og sagsmateriale er indhentet fra 4 kommuner. De 4 kommuner er Favrskov, Lolland, Næstved og Viborg. Sagsmaterialet er indhentet for sager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse i perioden 1. januar 2020 - 31. december 2024.
Genstanden for revisionen er myndighedernes overordnede opgavevaretagelse og ikke den enkelte borger. Rigsrevisionen foretager ikke sagsbehandling i forhold til den enkelte sag.
Rigsrevisionens resultater rapporteres i en beretning til Statsrevisorerne. Beretningen vil ikke indeholde personhenførbare oplysninger.
Retsgrundlaget for Rigsrevisionens behandling er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, artikel 9 og databeskyttelseslovens § 11, jf. rigsrevisorlovens § 5 og § 12.
Læs mere her om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger.