Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019

21-08-2020

Beretning nr. 20/2019

Beretningen handler om revisionen af statens forvaltning i 2019.

Rigsrevisionen reviderer hvert år udvalgte emner, hvor der er risiko for, at ministerierne ikke overholder reglerne, eller at ministerierne ikke understøtter, at forvaltningen er sparsommelig, produktiv og effektiv. Revisionerne er planlagt, så vi over en periode på 5 år har revideret væsentlige og centrale dele af ministeriernes forvaltning. I de enkelte revisioner besvarer Rigsrevisionen følgende spørgsmål:

  • Har ministerierne forvaltet udvalgte emner i overensstemmelse med reglerne?
  • Har ministerierne systemer og processer, der understøtter, at deres forvaltning af udvalgte emner er sparsommelig, produktiv og effektiv?

Årets revision af ministeriernes regeloverholdelse og forvaltning viser, at ministerierne ikke altid forvalter i overensstemmelse med de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt. Konsekvenser­ne er bl.a., at borgeres og virksomheders retssikkerhed kompromitteres, og at staten ikke løser opgaver effektivt eller går glip af indtægter.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 21. august 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i den­ne beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019, og på Rigsrevisionens bevillings­kontrol og vurdering af stats­regnskabets fuldstændighed i beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for 2019.

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og mangler i ministeriernes forvaltning i 2019, som bl.a. har givet Rigs­revi­sionen anledning til 5 kritiske udtalelser på Skatte­mini­ste­riets område.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skatte­mini­steriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og ­mangler i statens forvaltning.

Statsrevisorerne skal særligt pege på:

  • At der er forhøjet risiko for besvigelser på § 38. Skatter og afgifter på grund af væsentlige mangler i Skatteministeriets forvaltning af bruger­­ad­gange til ministeriets it-systemer. Risikoen er, at medarbej­dere kan have kombinationer af brugeradgange, der kompro­mit­terer funktionsadskillelsen, så medarbejderne kan foretage uberettigede udbetalinger fra systemerne, hvor der forvaltes store milliardbeløb.
  • At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne for at rykke og over­sende ubetalte skatter og afgifter til inddrivelse. Det medfører væsent­lige økonomiske tab for staten og skaber problemer med efterfølgen­de inddrivelse af den gæld, der opstår. Problemerne med oversendel­se af skatte- og afgiftskrav til inddrivelse går helt tilbage til 2012.
  • At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne om rentetilskrivning. Skatteministeriet har i en årrække tilskrevet både for meget og for lidt i rente på en række krav i opkrævningen, hvilket bl.a. skyldes datafejl og utilstræk­kelig systemunderstøttelse. Ministeriet har gennem en årrække foretaget ulovlig opkrævning af morarenter for i alt 4,5 mia. kr.
  • At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne om nummerplade­ind­dragelse som følge af ubetalte motorkrav. Problemerne går helt tilba­ge til 2012. I perioden 2012-2018 har Skatteministeriet ikke sendt num­mer­plader til inddragelse hos politiet. Det betyder, at der kører ca. 195.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerplader­ne skulle have været inddraget.
  • At restancerne er steget med 10,7 mia. kr. i 2019, så borgeres og virksomheders gæld til det offentlige udgjorde 130,2 mia. kr. ved udgangen af året. Skatteministeriet har endnu ikke – efter 12 års kritik – eta­bleret systemer og processer, der i tilstrækkelig grad under­støtter, at restancerne inddrives effektivt. Statsrevisorerne finder det meget kritisabelt, at vurderingen af, hvornår inddrivelsen vil være normaliseret, flere gange er blevet udskudt, hvilket kan medføre, at skatteprovenu og andre offentlige krav for væsentlige milliardbeløb går tabt.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstil­len­de, at der på alle minister­områder har været en eller flere sager med regelbrud og ineffektiv forvaltning:

Mangler i en række ministeriers og virksomheders forvaltning af tilskud

Miljøstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har således ikke sikret en saglig og lige behandling af alle ansøgere om tilskud. Landbrugsstyrelsen har fejlfortolket EU-krav om beregning af værdien af betalingsrettigheder, hvorfor landbrugsstøtten har været fejlbehæftet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Børne- og Undervis­ningsministeriet har ikke en tilfredsstillende evaluering af de undersøgte tilskudsordninger. Endelig er der lange sagsbehandlingstider i Erhvervsstyrelsen, hvor private virksomheder og foreninger må vente i op til 9 måneder på udbetaling af tilskud til udvikling af landdistrikterne.

Regelbrud, fejl og mangler i lønforvaltningen i 15 % af de gennemgåede lønsager i 2019

Antallet af lønsager med regelbrud, fejl og mangler er højest hos Kirkeministeriet, Skatteministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. 73 virksom­hed­­er fordelt på 18 ministerområder har regelbrud, fejl og mangler i lønforvaltningen, fx i honorarbetalinger til råd og nævn og tjenestemands­pension. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Det Kongelige Teater fortsat omgår Finansmi­nisteriets stillingskontrol og har ansat chefer med en løn over nive­au­et for kontorchefer uden at indhente Finansministeriets godkendelse.

Alvorlige mangler i it-sikkerheden

Hos Statens It (under Finansministeriet) og i Udenrigsministeriet medfører alvorlige mangler i it-sikkerheden risiko for, at statens og borgernes oplysninger kompromitteres.

EU’s udbudsregler er ikke overholdt

Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut har ikke overholdt EU’s udbudsregler i 10 konkrete indkøbssager. Udbudsreglerne skal bl.a. sikre gennemsigtighed og effektiv konkurrence og skal understøtte, at offentli­ge midler anvendes bedst muligt.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at ineffektiv forvaltning i Skat­teministeriet øger statens tab af indtægter

  • Der er fortsat meget lange sagsbehandlingstider for anmodninger om refusion af udbytteskat. Det har medført renteudgifter for i alt 456 mio. kr. pr. 31. december 2019.
  • Gældsstyrelsen indgiver ikke i tilstrækkeligt omfang konkurs­begæring mod insolvente virksomheder med gæld til det offentlige. Konsekvensen er, at virksomhederne kan fortsætte gældsopbyg­ningen."

Rigsrevisionens notat af 7. december 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019. 

Notatet er baseret på redegørelser fra samtlige ministre om de initiativer, som ministerierne har iværksat og planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Ministerierne har taget initiativer til at bringe deres forvaltning i overensstemmelse med de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt, og til at etablere systemer og processer, der understøtter, at deres forvaltning af udvalgte emner er sparsommelig, produktiv og effektiv. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i udvalgte sager i kommende beretninger om revisionen af statens forvaltning.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen om revisionen af staten forvaltning i 2019 kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik