Beretning om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

11-10-2019

Beretning nr. 1/2019

Beretningen handler om bygningsselvejende uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har sikret, at uddannelsesinstitutionerne udviser skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med deres finansiering af bygninger og grunde. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har de bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner udvist sparsommelighed ved finansiering af bygninger og grunde?
  • Har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet ført tilfredsstillende tilsyn med de bygningsselvejende uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde?

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der udvises skyldige økonomiske hensyn. Undersøgelsen viser således, at nogle institutioner anvender risikofyldte finansielle instrumenter, samtidig med at de har en høj belåningsgrad. Endvidere viser undersøgelsen, at ministerierne ikke inddrager sektorens samlede eksponering i deres tilsyn, og at staten har trådt til, når en institution har været i økonomiske vanskeligheder. Konsekvensen af, at staten hidtil har sikret nødlidende institutioners videreførelse, er, at institutionerne kan øge gældsætningen uden risiko for konkurs.

Rigsrevision har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2018. 

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 11. oktober 2019 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner er juridisk adskilt fra staten, og ministeren har derfor ikke instruktionsbeføjelser over for de selvejende uddannelsesinstitutioner, der har egne bestyrelser. Uddannelses­in­sti­tu­tionerne kan i princippet gå konkurs, uden at staten er forpligtet over for institutionens kreditorer. Erfaringen har dog hidtil været, at staten har ydet særtilskud eller likviditetslån til de institu­tioner, som har fejldisponeret eller er kommet i økonomiske vanske­lig­heder, hvorved staten har lidt et tab.

Uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje ejer selv deres bygninger og kan finansiere bygge- og anlægsinvesteringer på det private lånemar­ked. Der er ikke fastsat regler om, hvilke typer lån institutioner­ne må op­­ta­­ge. Den samlede gæld i sektoren er steget med 55 % fra 2011 til 2018. Samtidig må sektoren forvente, at statens tilskud og behovet for byg­nings­kapacitet fremover vil være faldende, idet ungdomsårgangene bliver mindre i de kommende år.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Uddan­nel­ses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervis­nings­mi­ni­ste­riet har ført et tilfredsstillende tilsyn med de selv­ejende uddannelsesinsti­tu­tio­­ners gældsætning.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at flere ud­dan­nelsesinstitutioner ikke har udvist omhyggelighed ved finan­sie­ringen af bygninger og grunde og samtidig har anvendt finansielle instrumenter med unødig høj risiko.

Statsrevisorerne skal pege på, at der med de nuværende rammer for finansiering og belåning af bygninger og grunde er risiko for, at uddannelsesinstitutionerne kan øge gældsætningen uden risiko for konkurs. Fornyet politisk overvejelse om reguleringen af dette område bør derfor overvejes.

Statsrevisorerne bemærker bl.a.:

  • At 82 af 237 bygningsselvejende institutioner har optaget lån med finansielle instrumenter, som kan have et element af spekulation i sig. Desuden har en del institutioner en høj belåningsgrad.
  • At institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder har indgået swapaftaler mv., som ville have medført et samlet tab på ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017, hvis institutionerne skulle have indfriet gælden.
  • At ministeriernes tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners gældsætning har været baseret på økonomiske nøgletal for gældsætning, bl.a. soliditets- og finansieringsgrad, der ikke altid er retvisende i forhold til risikoen. Der har ikke eksplicit været ført tilsyn med, om institutionerne var overbelånte eller anvendte finansielle instrumenter med høj risiko.
  • At institutionerne i større omfang burde have udarbejdet en finansiel strategi og anvendt uafhængig rådgivning til at vurdere institutionens finansielle risici."

Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde.

Notatet er baseret på redegørelser fra børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren og handler om de initiativer, som ministrene vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • resultatet af den tværministerielle arbejdsgruppes overvejelser om regulering af om­rådet
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners gældsætning, herunder hvordan det vurderes, om institutionerne er overbelånte
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med at sikre, at uddannelsesinstitutionerne udviser omhyggelighed ved finan­sieringen af bygninger og grunde. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 6. april 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • resultatet af den tværministerielle arbejdsgruppes overvejelser om regulering af området
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners gældsætning, herunder hvordan det vurderes, om institutionerne er overbelånte
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med at sikre, at uddannelsesinstitutionerne udviser omhyggelighed ved finansieringen af bygninger og grunde. 

Rigsrevisionen vil på den baggrund afslutte sagen i forhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet, men vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om følgende på Børne- og Undervisningsministeriets område: 

  • Børne- og Undervisningsministeriets styrkede tilsyn med de selvejende uddannelses­institutioners gældsætning, herunder ministeriets udarbejdelse af nøgletalsindikatorer, der kan anvendes i ministeriets eksisterende risikobaserede tilsyn
  • Børne- og Undervisningsministeriets arbejde med at sikre, at uddannelsesinstitutio­nerne udviser omhyggelighed ved finansieringen af bygninger og grunde, herunder ministeriets påtænkte retningslinjer for uddannelsesinstitutioners strategier for den finansielle risikostyring, samt arbejdet med at styrke bestyrelseskompetencerne på erhvervsskolerne.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik