Beretning om statens anvendelse af private konsulenter

22-09-2010

Beretning nr. 15/2009

Beretningen handler om statens anvendelse af private konsulenter. Formålet med undersøgelsen har været at belyse, om Økonomistyrelsens indkøbsdatabase giver et samlet overblik over statens udgifter til konsulentydelser, og om den giver grundlag for at indgå fællesstatslige indkøbsaftaler på konsulentområdet. Formålet har desuden været at belyse, om 3 udvalgte institutioner har en strategisk anvendelse af konsulenter, samt om institutionerne følger op på sine køb af konsulentydelser og vurderer nytteværdien af ydelserne. De 3 institutioner er SKAT, Undervisningsministeriets departement og By- og Landskabsstyrelsen. Det fremgår af indkøbsdatabasen, at de 3 institutioner er blandt de statslige institutioner, der i 2008 havde de største udgifter til konsulenter.

Rigsrevisionen har gennemgået en stikprøve på i alt 36 konsulentkøb fordelt på de 3 institutioner. Rigsrevisionen har ikke vurderet, hvordan institutionerne har håndteret de risici, der er forbundet med især store it-køb, herunder risiko for, at tid, pris og kvalitet ikke holder i de enkelte køb.

Undersøgelsen er sat i gang på baggrund af en statsrevisoranmodning.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 22. september 2010 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 15/2009 om statens anvendelse af private konsulenter

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Statsrevisorerne anmodede om denne beretning for at få undersøgt, i hvilket omfang og på hvilken måde staten anvender private konsulenter i opgaveløsningen.

Staten anvender i betydeligt omfang private konsulenter. I 2008 og 2009 købte staten konsulentydelser for ca. 4 mia. kr. om året.

Beretningen viser, at indberetningerne til Økonomistyrelsens indkøbsdatabase er præget af nogen usikkerhed. Den viser også, at løsningen af statens opgaver på it-konsulentområdet er koncentreret om nogle få store firmaer, mens løsningen af statens opgaver på øvrige konsulentområder (ej it) er spredt på langt flere konsulentfirmaer.

Når statens virksomheder anvender konsulenter, bør det ske ud fra et strategisk valg med hensyn til, om opgaven mest hensigtsmæssigt udføres af en privat konsulent eller af virksomhedens egne medarbejdere. Beretningen viser, at private konsulenter især vælges på grund af behovet for at få tilført faglige kompetencer, behovet for en uvildig vurdering og/eller behovet for at få tilført ekstra resurser.

Gennemgangen af en række konsulentkøb i henholdsvis SKAT, Undervisningsministeriets departement og By- og Landskabsstyrelsen har vist, at SKAT som den eneste af de 3 institutioner køber konsulentydelser med udgangspunkt i en samlet strategi for anvendelse af konsulenter på it-området og på rådgivnings- og managementområdet.

Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende, at Undervisningsministeriet og By- og Landskabsstyrelsen kun delvist har formuleret en strategi for anvendelse af private konsulenter - selv om det blev anbefalet i Statsrevisorernes beretning nr. 10/2006 om statens køb af konsulentydelser, og selv om næsten 30 % af institutionernes driftsbevillinger går til indkøb af konsulentydelser.

Statsrevisorerne forventer generelt, at statslige virksomheder, der i stort omfang eller ofte anvender private konsulenter, baserer anvendelsen af konsulenter på grundige strategiske og økonomiske overvejelser om, hvorfor en opgave mest hensigtsmæssigt løses af private konsulenter. Det gælder ikke mindst, når køb af konsulentydelser sker ud fra et behov for at få tilført ekstra resurser. Anvendt forkert kan anvendelse af private konsulenter være et unødvendigt og fordyrende element i opgaveløsningen."

Ministerredegørelser

Rigsrevisors notat af 21. december 2010

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2009 om statens anvendelse af private konsulenter.

Der indgik følgende institutioner i undersøgelsen: Økonomistyrelsen, SKAT, Undervisningsministeriets departement og By- og Landskabsstyrelsen. Finansministeren, skatteministeren, undervisningsministeren og miljøministeren har over for Rigsrevisionen redegjort for ministeriernes initiativer som følge af beretningen. Notatet er baseret på ministrenes redegørelser.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på 3 områder:

Økonomistyrelsens arbejde med at opdatere vejledningen om indkøbskategorierne i indkøbsdatabasen og arbejdet med at understøtte institutionernes indkøbsrapportering yderligere
Finansministerens initiativer på baggrund af ministeriets analyse, herunder anbefalingen om, at statslige institutioner, der i stort omfang eller ofte anvender private konsulenter, etablerer centrale kompetencer, der kan vurdere behovet for konsulentassistance og deltage i indkøbet
Økonomistyrelsens arbejde med at udvikle en model for løbende evaluering af større igangværende it-projekter.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisors notat af 20. januar 2012

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2009 om statens anvendelse af private konsulenter.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

Økonomistyrelsens arbejde med at opdatere vejledningen om indkøbskategorierne i indkøbsdatabasen og arbejdet med at understøtte institutionernes indkøbsrapportering yderligere
finansministerens initiativer på baggrund af ministeriets analyse, herunder anbefalingen om, at statslige institutioner, der i stort omfang eller ofte anvender private konsulenter, etablerer centrale kompetencer, der kan vurdere behovet for konsulentassistance og deltage i indkøbet
Økonomistyrelsens arbejde med at udvikle en model for løbende evaluering af større igangværende it-projekter.

Opdatering af vejledningen om indkøbskategorierne m.m. og udvikling af en model for løbende evaluering af større igangværende it-projekter varetages nu af henholdsvis Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen (begge tidligere Økonomistyrelsen).

Med notatet betragtes sagen som afsluttet.