Beretning om momskontrollen

17-04-2020

Beretning nr. 12/2019

Beretningen handler om Skatteministeriets reaktioner over for virksomheder, der ikke angiver eller betaler korrekt moms.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i tilfredsstillende grad kontrollerer, om virksomhederne afregner korrekt moms. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad fulgt op over for virksomheder, der ikke angiver moms?
  • Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad kontrolleret, om de virksomheder, der har angivet moms, har angivet korrekt?
  • Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad reageret over for virksomheder, der ikke betaler moms?

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets kontrol med, om virksomhederne afregner korrekt moms, har været kritisabel. Konsekvensen er, at der er stor risiko for manglende momsindtægter for et væsentligt milliardbeløb, og at virksomheder har kunnet fortsætte driften og opbygge momsgæld, selv om de ikke har angivet og betalt moms.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2019.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. april 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 12/2019 om momskontrollen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Virksomhedernes afregning af moms til staten er væsentlig og udgør ca. 20 % af skatteindtægterne. Årligt angiver virksomhederne positive moms­angivelser på ca. 425 mia. kr. og negative momsangivelser på ca. 225 mia. kr. Virksomhedernes momsafregning bygger på et selv­an­gi­vel­sesprincip, hvor virksomhederne selv angiver moms til afregning, uden at de skal medsende dokumentation. Det medfører store risici for fejl og svig og be­­hov for effektiv kontrol med, at virksomhedernes afregning af moms er korrekt.

Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at Skatteministeriets kontrol med, om virk­som­hederne afregner korrekt moms, har været særdeles kritisabel og utilstrækkelig. Det har medført milliard­tab i statens momsindtægter.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteforvaltningens utilstræk­ke­lige kontrol og udnyttelse af lovhjemler har muliggjort, at virksom­heder har kunnet fortsætte driften og opbygge momsgæld, selv om de ikke har angivet og betalt moms.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at forvalt­ningen af momsområdet ikke har levet op til Folketingets intentioner.

Statsrevisorerne baserer bl.a. dette på:

  • At Skatteforvaltningen kun har kontrolleret 2 % af virksomhederne om året, på trods af at kontrollerne viste, at over halvdelen af virksom­­hederne havde angivet forkert moms – i alt 18,1 mia. kr. for lidt moms over en 3-årig periode. Virksomhedernes samlede momsgæld til Skatteforvaltningen er steget fra 10,3 mia. kr. i 2014 til 16,7 mia. kr. i 2018.
  • At Skatteforvaltningen ikke har udnyttet lovhjemlen til at udstede påbud og bøder til de virksomheder, der ikke angiver moms. I stedet har Skatteforvaltningen fastsat relativt lave foreløbige moms­angivel­ser på 8.000 kr. for nye virksomheder og virksomheder, der ikke har angivet 4 gange i træk, uden at sikre sig, at virksomhederne erstatter den fore­løbige fast­sættelse med en angivelse. Dette på trods af, at Skatte­for­valt­ningens kontrol af 733 virksomheder uden angivelse gav anled­­­ning til en momsforhøjelse i 85 % af tilfældene.
  • At Skatteforvaltningen ikke har stoppet virksomheder ved at fratage dem deres momsregistrering efter 4 foreløbige fastsættelser i træk, selv om der er lovhjemmel hertil. Dette på trods af, at virksomheder, der ikke angiver moms, ofte også har momsgæld, der således kan opbygges yderligere. Momsgælden for virksomheder med foreløbige fastsættelser udgjorde 6,7 mia. kr. ultimo 2018.
  • At Skatteforvaltningen årligt sender momsgæld på ca. 4,1 mia. kr. til inddrivelse uden at rykke de mere end 40.000 virksomheder, der i forvejen har gæld, hvilket er i strid med opkrævningsloven.
  • At Skatteforvaltningen stort set ikke har implementeret inddata­kon­trol­ler i de digitaliserede selvbetjeningsløsninger, der kan bidrage til, at virksomhederne angiver korrekt moms. Dette på trods af, at virk­som­hederne ikke skal medsende dokumentation, og at ubevidste og bevidste fejl kun opdages, hvis virksomheden bliver kontrolleret.
  • At antallet af manglende angivelser fra 2013 til 2018 stiger fra 40.000 til 130.000.

Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at Skatteministeriet har igangsat tiltag, der skal forbedre kontrollen og regelefter­level­sen på momsområdet."

Rigsrevisionens notat af 4. september 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2019 om momskontrollen.

Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Skatteministeriets initiativer for at styrke opfølgningen over for virksomheder, der ikke angiver moms
  • Skatteministeriets initiativer for at styrke kontrollen med, at virksomheder angiver korrekt moms
  • Skatteministeriets initiativer for at styrke reaktionen over for virksomheder, der ikke betaler moms. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 4. september om svar på supplerende spørgsmål fremsat i forlængelse af Statsrevisorernes behandling af beretningen

Rigsrevisionen har udarbejdet et faktuelt notat om baggrunden for fastsættelsen af Skatteministeriets foreløbige momstilsvar og Kammeradvokatens vurdering heraf. Notatet er udarbejdet som svar på et supplerende spørgsmål fremsat i forlængelse af Statsrevisorernes behandling af beretning nr. 12/2019 om momskontrollen.

Der er i notatet redegjort for:

  • baggrunden for fastsættelsen af Skatteministerierets foreløbige momstilsvar
  • Kammeradvokatens vurdering af SKATs praksis frem til ultimo 2011 vedrørende foreløbige fastsættelser af moms.

Notatet er udarbejdet som en faktuel redegørelse og indeholder derfor ingen vurderinger.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik