Beretning om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

13-09-2019

Beretning nr. 22/2018

Beretningen handler om udviklingen af det nye inddrivelsessystem, PSRM, og tilslutningen af fordringshavere hertil.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i forhold til ministeriets egne forventninger og planer har sikret fremdrift i udviklingen af PSRM og tilslutningen af fordringshavere til systemet. Det var ministeriets forventning, at PSRM ville være færdigudviklet i starten af 2019, og at tilslutningen af fordringshavere, med få undtagelser, ville være færdig medio 2019.

Rigsrevisionen vurderer, at der i starten af 2019 udestod en række væsentlige opgaver både med udviklingen af PSRM og med tilslutningen af fordringshavere. Skatteministeriets tilslutning af fordringshavere er blevet væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer, og det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår alle fordringshavere vil være tilsluttet PSRM. Konsekvensen af den manglende fremdrift er, at der er risiko for, at tilslutningen fortsætter langt ind i 2020, og at ministeriet dermed først vil kunne inddrive gæld for alle fordringshavere med PSRM i slutningen af 2020 eller senere.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2018. 

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 13. september 2019 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Formålet med udvikling af Skatteministeriets nye inddrivelsessystem PSRM er at genoprette inddrivelsen af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige. PSRM skal erstatte de tidligere inddrivelsessystemer EFI/DMI, som blev lukket ned i 2015 på grund af alvorlige fejl. PSRM kan først bruges til inddrivelse af gæld, når fordringshaverne er tilsluttet. Tidsfaktoren i Skatteministeriets arbejde med at udvikle systemet og få tilsluttet alle fordringshavere er vigtig, da den samlede gæld til det offent­lige løbende vokser på grund af begrænset inddrivelse. Den samlede gæld var ved udgangen af 2018 ca. 118 mia. kr.

Statsrevisorerne finder det meget beklageligt, at Skatteministeriets udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordrings­havere er væsentligt forsinket i forhold til ministeriets forventninger og planer. Planen var, at alle fordringshavere skulle have været til­slut­tet PSRM medio 2019, men der er risiko for, at Skattemini­ste­riet først i 2020 eller senere vil kunne inddrive gæld for alle for­drings­havere med PSRM.

Statsrevisorerne konstaterer, at Skatteministeriets planer og forvent­ninger har været for optimistiske, og at ministeriet har under­vur­deret kompleksiteten og omfanget af opgaven med at udvikle et nyt inddrivelsessystem.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke har orienteret Folketinget om den utilstrækkelige fremdrift i projektet. Skatteministeren har således gentagne gange fastholdt forventninger og planer over for Folketinget.

Statsrevisorerne baserer sig bl.a. på:

  • At Skatteministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at PSRM fuldt ud kan understøtte inddrivelsesopgaven med den forudsatte funk­tio­nalitet og volumen.
  • At Skatteministeriet ikke har sikret, at fordringshaverne blev tilslut­tet PSRM i den takt, som ministeriet havde forventet og planlagt. Størstedelen af tilslutningsforløbene er skubbet fra 2018 ind i 2019, bl.a. på grund af tekniske problemer og ny viden om fordringer og kvaliteten af data. Denne forsinkelse gælder også for de fordringer, hvor Skatteministeriet selv er fordringshaver.
  • At der fortsat er stor usikkerhed om Skatteministeriets planer for tilslutning af fordringshaverne, da ministeriet ikke har overblik over omfanget af de resterende opgaver og det forventede tidsforbrug.

Statsrevisorerne skal gentage, at forsinkelser i ind­drivelsen af gæld til det offentlige har en række negative konse­kvenser: økonomiske tab for staten, retsfølelsen i samfundet bliver påvirket negativt, og borgeres og virk­somheders tillid til skattemyndighederne bliver mindre.

Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at der sideløbende med at udvikle og videreudvikle PSRM sættes mere ind med supplerende tiltag, der kan begrænse tabet for statskassen.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne alene forholder sig til projektets fremdrift, ikke til ministeriets valg af metode i forbindelse med arbejdet."

Rigsrevisionens notat af 17. december 2019

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere.

Notatet er baseret på en redegørelse skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • resultatet af Skatteministeriets arbejde med at færdigudvikle det nye inddrivelsessystem og forbedre systemets driftsstabilitet og ydeevne, så det kan understøtte inddrivelsesopgaven med den forudsatte funktionalitet og volumen
  • resultatet af Skatteministeriets arbejde med at sikre fremdrift i tilslutningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem, herunder særskilt tilslutningen af Skatteforvaltningens egne systemer. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik