Beretning om udflytning af statslige arbejdspladser

20-06-2018

Beretning nr. 18/2017

Beretningen handler om første runde af udflytningen af statslige arbejdspladser, hvortil det forberedende arbejde blev påbegyndt i juni 2015. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministeriernes arbejde med at udflytte statslige arbejdspladser har været varetaget hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har beslutningsgrundlaget for at udflytte statslige arbejdspladser indeholdt vurderinger af udflytningens økonomiske og driftsmæssige konsekvenser?
  • Har ministerierne i deres arbejde med udflytningen haft fokus på at opretholde en forsvarlig produktion?
  • Hvad er den foreløbige status for udflytningen af statslige arbejdspladser i forhold til økonomi, lokaler og personale? 

Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes arbejde med at udflytte de statslige arbejdspladser har været varetaget hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen kan dog samtidig konstatere, at udflytningen har haft negative konsekvenser for institutionernes produktion, hvilket også har påvirket borgere og virksomheder. Undersøgelsen viser, at 3 af de 4 udvalgte undersøgte institutioner har haft vanskeligt ved at opfylde deres mål for produktionen, der i forvejen var blevet nedjusteret på grund af udflytningen. 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i oktober 2017 på baggrund af en anmodning fra Statsreviso­rerne.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 20. juni 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 18/2017 om udflytning af statslige arbejdspladser

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne beretning. Da der ikke er nogen danske erfaringer med udflytninger af statslige arbejdspladser i så stor skala, vurderer Stats­revisorerne, at det vil være nyttigt løbende at opsamle erfaringer samt vurdere om­kostningerne og de positive og negative effekter af udflytningerne. 

Regeringen besluttede med planen Bedre Balance i oktober 2015 at udflytte 3.899 statslige arbejdspladser. Planen var et udtryk for et politisk ønske om at placere fle­re statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. 

Folketinget godkendte med vedtagelsen af finansloven for 2016, at der blev afsat en reserve på 400 mio. kr. til udflytningen, og at resten af omkostningerne skulle be­tales af ministerierne selv. På finansloven for 2017 afsatte Folketinget yderligere knap 190 mio. kr., som blev indarbejdet i institutionernes bevillinger for 2017 og frem. Finansministeriet skønnede med betydelig usikkerhed, at de samlede engangs­udgifter til udflytning af statslige arbejdspladser ville blive 250.000-450.000 kr. pr. udflyttet årsværk. Udflytningen skulle ske under hensyntagen til opretholdelse af faglige miljøer og effektiv drift af statslige institutioner og myndigheder. 

Undersøgelsen er baseret på en analyse af udflytningen af 4 udvalgte institutioner: Nævnenes Hus, Statens Administration, Landbrugsstyrelsen og Geodatastyrelsen. De 4 institutioner udgør samlet set 847 årsværk, svarende til 22 % af de 3.899 årsværk. Undersøgelsen omfatter endvidere en spørgeskemaundersøgelse blandt de 42 institutioner, som er omfattet af den første udflytningsrunde. 

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at ministeriernes arbejde med at ud­flytte de statslige arbejdspladser samlet set har været varetaget hensigtsmæssigt. Statsrevisorerne konstaterer samtidig, at udflytningen – som forventet – har medført en produktionsnedgang i institutionerne, herunder længere sagsbehand­lingstider, som borgere og virksomheder har kunnet mærke. 

Statsrevisorerne beklager samtidig, at Landbrugsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Nævnenes Hus ikke har opfyldt alle mål for produktionen, hvoraf flere i forvejen var blevet nedjusteret på grund af udflytningen. Udflytningen har haft negative konsekvenser for borgere og virksomheder i form af øgede sagsbehandlingstider og fald i produktionen.

Statsrevisorerne konstaterer, at følgende erfaringer indtil videre kan drages på bag­grund af første udflytningsrunde: 

  • At ca. ⅓ af udflytningerne er forsinkede. I april 2018 havde 32 institutioner afsluttet udflytningen, og ca. ⅔ af de berørte årsværk var udflyttet.
  • At halvdelen af de udflyttede institutioner vurderer, at opgavevaretagelsen er påvirket negativt med hensyn til produktivitet, kvalitet og sagsbehandlingstider, mens den anden halvdel ikke har oplevet negative konsekvenser ved udflyt­ningen.
  • At Finansministeriet primo 2016 skønnede, at udflytningen ville koste 910 mio. kr. i direkte engangsudgifter, men at forventningerne i den nyeste opgørelse fra april 2018 er, at udgifterne kommer til at udgøre 808 mio. kr.
  • At den gennemsnitlige husleje for de udflyttede institutioner gennemsnitligt er faldet med 24 % pr. m2 og med 25 % pr. årsværk.
  • At Bygningsstyrelsen som følge af udflytningen har overtaget 8.638 m2 lokaler i hovedstadsområdet, der i øjeblikket står tomme og udgør en udgift for staten.
  • At omkring ¼ af medarbejderne i de udflyttede institutioner er fulgt med arbejds­pladsen.
  • At ca. ⅓ af institutionerne oplever, at de efter udflytningen har vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer end før udflytningen.
  • At sygefraværet er steget hos knap halvdelen af institutionerne, siden beslutningen om udflytning blev truffet.
  • At Statens Administration har fastholdt produktionsmålene under udflytningen og har opfyldt de fastsatte mål i 2017. 

Statsrevisorerne finder det nyttigt i forhold til den videre udflytningsproces, at Finansministeriet fremadrettet følger Rigsrevisionens anbefaling om at angive mere præcise retningslinjer for registrering af både direkte engangsudgifter og totalomkostninger til udflytning af statslige arbejdspladser, da Finansministeriets nuværen­de skøn er behæftet med usikkerhed."

Rigsrevisionens notat af 26. september 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 18/2017 om udflytning af statslige arbejdspladser.

Notatet er baseret på redegørelser fra erhvervsministeren, energi-, forsynings- og klimaministeren, ministeren for offentlig innovation, transport-, bygnings- og boligministeren og miljø- og fødevareministeren og handler om de initiativer, som ministrene planlægger at iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i de udflyttede institutioners produktion. 

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 10. oktober 2018

Beretning nr. 18/2017 om udflytning af statslige arbejdspladser

Sagen optages i Endelig betænkning 2017 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne ønsker fortsat at følge udviklingen i arbejdet med at udleje og nyttiggøre statens ledige lokaler i hovedstadsområdet og Finansministeriets udarbejdelse af mere præcise retningslinjer for registrering af omkostninger forbundet med udflytningen. Dette vil indgå i den løbende erfaringsopsamling omkring udflytningen af statslige arbejdspladser.

Rigsrevisionen vil fortsat følge dette arbejde."

Statsrevisorerne, den 10. oktober 2018

Rigsrevisionens notat af 10. marts 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 18/2017 om udflytning af statslige arbejdspladser.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • udviklingen i Geodatastyrelsens, Landbrugsstyrelsens, Nævnenes Hus’ og Statens Administrations produktion
  • nyttiggørelse af statens ledige lokaler i hovedstadsområdet og tilpasning af statens lokaler i hovedstadsområdet, Aarhus og Odense.
  • Finansministeriets udarbejdelse af retningslinjer for registrering af omkostninger til udflytningen af statslige arbejdspladser.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik