Beretning om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Den 22. august 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Danmark har siden 2001 anvendt ECTS-point på de videregående uddannelses­institutioner. ECTS-systemet (European Credit Transfer and Accumulation System) er et internationalt pointsystem, der angiver en standard på 60 ECTS-point for et års fuldtidsuddannelse. På finansloven for 2017 var statens tilskud til de videregående uddannelser i alt 13,5 mia. kr. Tilskuddet er baseret på de studerendes beståede ECTS-point, og uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger uddannelserne i forventning om, at de studerende bruger, hvad der svarer til fuld tid på studierne. 

Denne undersøgelse bekræfter tidligere eksterne evalueringer og forskningsresultater, som viser indikationer på, at de studerende ikke bruger den tid på deres studier, der svarer til fuld tid. De studerendes tidsforbrug er ét blandt flere forhold, der indgår i kvalitetssikringen af uddannelserne. Et lavt tidsforbrug kan således være problematisk både samfunds­økonomisk og for den enkelte studerende, idet forskning viser, at jo mere tid en studerende bruger på studierne, jo større bliver læringsudbyttet. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Uddannelses- og Forsknings­ministeriet eller uddannelsesinstitutionerne har sikret sig tilstrækkelig viden om de studerendes tidsforbrug og dermed sikkerhed for, at der er tale om reelle fuldtidsstudier – og at ministeriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet. 

Statsrevisorerne bemærker: 

• at Uddannelses- og Forskningsministeriet i de 17 år, ECTS-point har været obligatorisk på de videregående uddannelser, ikke har fastlagt rammer for, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal forvalte ECTS-point, fx ved at stille krav om mål for og opfølgning på de studerendes tidsforbrug
• at uddannelsesinstitutionerne monitorerer de studerendes tidsforbrug meget forskelligt, og at nogle slet ikke gør det
• at flere uddannelsesinstitutioner ikke har grundlag for at justere tilrettelæggelsen af uddannelserne efter de studerendes reelle tidsforbrug eller iværksætte initiativer til at øge de studerendes tidsforbrug. 

Statsrevisorerne skal pege på, at professionshøjskolen Metropol er et eksempel på bed re praksis, idet Metropols ledelse siden 2015 systematisk har fulgt op på de studerendes tidsforbrug og har brugt denne viden til at opstille mål og handleplaner for at øge de studerendes tidsforbrug og sikre fuldtidsstudier."

Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Sagen optages i Endelig betænkning 2017 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne vil følge:

• Uddannelses- og forskningsministerens initiativer til at skabe et fælles grundlag for at måle de studerendes tidsforbrug på deres studier
• Hvorvidt ministeriets dialog med uddannelsesinstitutionerne resulterer i, at de studerende studerer med et tidsforbrug, der svarer til fuld tid
• Hvorvidt ministeriet i øvrigt fastlægger rammer for uddannelsesinstitutionernes forvaltning af ECTS-point."