Beretning om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

22-08-2018

Beretning nr. 21/2017

Beretningen handler om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Uddannelses- og Forskningsministeriet fastlagt rammer for, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal forvalte ECTS-point?
  • Monitorerer uddannelsesinstitutionerne de studerendes tidsforbrug systematisk, og kan institutionerne sandsynliggøre (og dermed dokumentere), at de udbyder fuldtidsuddannelser?
  • Inddrager udvalgte uddannelsesinstitutioner viden om de studerendes tidsforbrug ved tilrettelæggelsen af uddannelserne? 

Rigsrevisionen vurderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har sikret en tilfredsstillende forvaltning af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner. Ministeriet har ikke sikkerhed for, at alle videregående uddannelser tilrettelægges som fuldtidsuddannelse, hvor et års normeret studietid reelt forudsætter, at de studerende bruger den tid, der svarer til 60 ECTS-point. Ministeriet har dermed heller ikke vished om, at ministeriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2017.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 22. august 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Danmark har siden 2001 anvendt ECTS-point på de videregående uddannelses­institutioner. ECTS-systemet (European Credit Transfer and Accumulation System) er et internationalt pointsystem, der angiver en standard på 60 ECTS-point for et års fuldtidsuddannelse. På finansloven for 2017 var statens tilskud til de videregående uddannelser i alt 13,5 mia. kr. Tilskuddet er baseret på de studerendes beståede ECTS-point, og uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger uddannelserne i forventning om, at de studerende bruger, hvad der svarer til fuld tid på studierne. 

Denne undersøgelse bekræfter tidligere eksterne evalueringer og forskningsresultater, som viser indikationer på, at de studerende ikke bruger den tid på deres studier, der svarer til fuld tid. De studerendes tidsforbrug er ét blandt flere forhold, der indgår i kvalitetssikringen af uddannelserne. Et lavt tidsforbrug kan således være problematisk både samfunds­økonomisk og for den enkelte studerende, idet forskning viser, at jo mere tid en studerende bruger på studierne, jo større bliver læringsudbyttet. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Uddannelses- og Forsknings­ministeriet eller uddannelsesinstitutionerne har sikret sig tilstrækkelig viden om de studerendes tidsforbrug og dermed sikkerhed for, at der er tale om reelle fuldtidsstudier – og at ministeriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet. 

Statsrevisorerne bemærker: 

  • at Uddannelses- og Forskningsministeriet i de 17 år, ECTS-point har været obligatorisk på de videregående uddannelser, ikke har fastlagt rammer for, hvordan uddannelsesinstitutionerne skal forvalte ECTS-point, fx ved at stille krav om mål for og opfølgning på de studerendes tidsforbrug
  • at uddannelsesinstitutionerne monitorerer de studerendes tidsforbrug meget forskelligt, og at nogle slet ikke gør det
  • at flere uddannelsesinstitutioner ikke har grundlag for at justere tilrettelæggelsen af uddannelserne efter de studerendes reelle tidsforbrug eller iværksætte initiativer til at øge de studerendes tidsforbrug. 

Statsrevisorerne skal pege på, at professionshøjskolen Metropol er et eksempel på bed re praksis, idet Metropols ledelse siden 2015 systematisk har fulgt op på de studerendes tidsforbrug og har brugt denne viden til at opstille mål og handleplaner for at øge de studerendes tidsforbrug og sikre fuldtidsstudier."

Rigsrevisionens notat af 22. november 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Notatet er baseret på en redegørelse fra uddannelses- og forskningsministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer i forlængelse af ministerens oplysning om, at der er behov for et fælles grundlag for at måle de studerendes tidsforbrug
  • hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriets dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner medfører, at de studerende på uddannelserne i gennemsnit studerer med et tidsforbrug svarende til fuld tid. 

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 19. december 2018

Beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner

Sagen optages i Endelig betænkning 2017 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne vil følge:

  • Uddannelses- og forskningsministerens initiativer til at skabe et fælles grundlag for at måle de studerendes tidsforbrug på deres studier
  • Hvorvidt ministeriets dialog med uddannelsesinstitutionerne resulterer i, at de studerende studerer med et tidsforbrug, der svarer til fuld tid
  • Hvorvidt ministeriet i øvrigt fastlægger rammer for uddannelsesinstitutionernes forvaltning af ECTS-point."

Statsrevisorerne, den 19. december 2018

Rigsrevisionens notat af 1. oktober 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativer til at skabe et fælles grundlag for at måle de studerendes tidsforbrug på deres studier
  • hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriets dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner resulterer i, at de studerende studerer med et tidsforbrug, der svarer til fuld tid, samt at institutionerne fremover har en praksis, der understøtte dette
  • hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriet i øvrigt fastlægger rammer for uddannelsesinstitutionernes forvaltning af ECTS-point.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

  • Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering i 2022 af målopfyldelsen af at styr­ke de studerendes læringsudbytte, herunder styrket studieintensitet
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets opfølgning på akkrediteringen for at vurde­re, om der fremover er større sammenhæng mellem uddannelsesmål, arbejdsbelastning og uddannelsens omfang i ECTS-point.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik