Den 25. januar 2017 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 10/2016 om Beskæftigelsesministeriets data om ressourceforløb
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Ressourceforløb blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013. Målet med ressourceforløbet er at udvikle arbejdsevnen hos udsatte borgere med komplekse problemer, så flest mulige borgere på sigt kan komme i beskæftigelse. I et ressourceforløb skal kommunen iværksætte en indsats over for borgeren, som er helhedsorienteret og tværfaglig, idet den kombinerer beskæftigelses-, social- og sundhedstilbud. Beskæftigelsesministeriet fik som led i reformen en udstrakt lovhjemmel af Folketinget til at tilvejebringe og anvende data til løbende at følge op på og evaluere ressourceforløb.
I november 2016 var godt 18.000 borgere i et ressourceforløb, og de samlede udgifter til borgernes ydelse var i 2016 budgetteret til 2,9 mia. kr. Beskæftigelsesministeriet forventer, at ca. 1 % af de borgere, der har været i ressourceforløb, vil overgå til ordinær beskæftigelse inden for reformens første år, og at tallet ville stige til 2 %, når reformen er fuldt indfaset i 2032.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet efter 4 år ikke har tilvejebragt det datagrundlag, som Folketinget ønskede, for at kunne følge op på og evaluere ressourceforløbene.
Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:
- at Beskæftigelsesministeriet 4 år efter reformen endnu ikke anvender social- og sundhedsdata til løbende at følge op på brugen af social- og sundhedstilbud i ressourceforløbene
- at Beskæftigelsesministeriet endnu ikke har igangsat det tværministerielle datasamarbejde, som ministeriet ifølge lovbemærkningerne skulle igangsætte
- at Beskæftigelsesministeriet 4 år efter reformen kun har begrænset mulighed for at evaluere effekten af den tværfaglige brug og kombination af tilbud i ressourceforløbene."