Den 14. september 2016 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets effektiviseringer
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Ifølge en politisk aftale på forsvarsområdet for 2013-2017 skal Forsvarsministeriets bevillinger løbende reduceres ved at gennemføre effektiviseringer, der samlet set skal give et fast årligt provenu på 2,4 mia. kr., når det er fuldt indfaset i 2017. Effektiviseringerne skal opnås, uden at Forsvarets operative kapaciteter (dvs. personel, antal operationsklare skibe, fly, enheder i Hæren mv.) bliver reduceret. Effektiviseringerne betyder, at Forsvarets støttefunktioner reducerer deres omkostninger, samtidig med at de fortsat leverer varer og ydelser i det omfang og den kvalitet, som er nødvendig for at opretholde Forsvarets operative kapaciteter.
Forsvarsministeriet har ikke reduceret omkostningerne for Indkøbsprogrammet som forudsat i 2013 og 2014, men har opnået målet i 2015. Imidlertid er ca. 200 mio. kr. af omkostningsreduktionen for 2015 opnået som følge af en lagerreduktion og ikke en effektivisering. Herefter mangler ministeriet at realisere effektiviseringer for ca. 225 mio. kr., som skal indhentes i resten af forligsperioden i 2016-2017.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har haft en mangelfuld styring af og opfølgning på effektiviseringsinitiativerne. Statsrevisorerne kritiserer, at Forsvarsministeriet ikke har kendskab til, om effektiviseringerne kan gennemføres, uden at de operative kapaciteter reduceres.
Statsrevisorerne skal pege på risikoen for:
- At Forsvaret ikke når de forudsatte effektiviseringsmål inden udgangen af 2017.
- At Forsvaret ikke kan leve op til forudsætningen om, at de kommende nye kampfly skal finansieres gennem effektiviseringer inden for Forsvarets egne økonomiske rammer.
- At de realiserede omkostningsreduktioner på materielvedligehold skyldes faldende aktiviteter og vedligeholdelseskapacitet frem for egentlige effektiviseringer.
At Forsvarets omkostningsreduktioner har påvirket Hærens materielsituation med negativ konsekvens for uddannelse og beredskab. Det kan medføre en risiko for, at Danmark ikke kan leve op til sin forpligtelse til at deltage med en fuldt uddannet reaktionsgruppe på det høje beredskab til NATO i 2017."