Den 27. januar 2016 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 9/2015 om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Siden november 2013 har det været obligatorisk for virksomheder at modtage digital post fra det offentlige, og fra november 2014 har det været obligatorisk for borgere, jf. lov om Offentlig Digital Post. Offentlige myndigheder har endvidere en målsætning om, at 80 % af den relevante kommunikation mellem borgerne og det offentlige skal være digital i 2015, jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015.
Formålet med digital post er at spare penge og samtidig give en god og fleksibel service. Det fremgik af forslag til lov om Offentlig Digital Post, at man estimerede et besparelsespotentiale på op til 1 mia. kr. årligt på tværs af den offentlige sektor ved fuld indfasning.
I beregningen af besparelsespotentialet indgik bl.a., at myndighederne sparer omkostninger til porto, materiale og arbejdstid til håndtering af breve og forsendelser.
Statsrevisorerne finder, at Finansministeriet endnu ikke har sandsynliggjort, at hele besparelsespotentialet ved Digital Post kan indfris. Det skyldes bl.a. en uensartet udmøntning af besparelserne og væsentlige usikkerheder i forhold til at dokumentere besparelserne.
Herved bliver det uklart, om man opnår de potentielle besparelser, og om de bliver anvendt som forudsat – til bedre service til borgerne.
Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:
- at Finansministeriet i staten kun har udmøntet 48 mio. kr. af det beregnede besparelsespotentiale på 244 mio. kr., og at det alene er sket ved at reducere SKATs og Rigspolitiets bevillinger
- at besparelsespotentialet i kommunerne på 636 mio. kr. og i regionerne på 178 mio. kr. er indfriet ved, at halvdelen af det aftalte beløb er udmøntet som reduktion af bloktilskuddet, mens den anden halvdel skal anvendes til borgernær velfærd
- at dele af beregningerne af besparelsespotentialet er behæftet med usikkerhed, særligt besparelser på løn og overhead, og at Digitaliseringsstyrelsen alene vil følge op på, hvad myndighederne har sparet på porto, men ikke på løn og overhead."