Beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Der foreligger kun få analyser af det mulige omfang af fejludbetalinger. Et usikkert skøn er, at 2-4 % af udbetalingerne – eller 5-10 mia. kr. – kan være fejlbehæftede, dvs. at der er udbetalt for meget eller for lidt. Fejl kan være snyd, fx hvis en borger bevidst afgiver forkerte oplysninger for at få en social ydelse, eller fejl kan ske ubevidst hos borgeren eller hos myndigheden.

Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet fører tilsyn med, om de udbetalende myndigheder, herunder kommunerne, overholder lovgivningen og lovgivningens intentioner.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende:

• At Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet ikke har haft en strategi eller mål for indsatsen mod fejludbetalinger af sociale ydelser.
  Indsatsen har fokuseret på kontrol og digitalisering af sagsbehandlingen og i mindre grad på, hvilken effekt og hvilke resultater man ville opnå.
• At kommunernes indsats mod fejludbetalinger i mindre grad har været rettet mod at forebygge fejl hos borgerne.
  Fejl hos borgeren kan opstå, hvis borgeren ikke har forstået sin pligt til at oplyse ændring af adresse, indkomst, formue mv. Engelske undersøgelser viser, at fejl hos borgerne er den største kilde til fejludbetalinger i England.
• At myndighedernes kommunikation med borgerne i flere tilfælde er præget af så svært sprog og dårlig opsætning af breve og skemaer, at borgerne ikke forstår deres ret og pligt, når de er modtagere af sociale ydelser.
  God skriftlig kommunikation med borgerne bliver stadig vigtigere på grund af den stigende digitalisering af kommunikationen mellem borgere og myndigheder.