Beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU's fonde

21-08-2014

Beretning nr. 23/2013

Beretningen handler om Danmarks evne til at udnytte de muligheder for tilskud, som EU-budgettet giver. 

Den største del af EU’s budget anvendes i medlemslandene, bl.a. til at støtte initiativer rettet mod vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Dette sker hovedsage­­ligt gennem de nationale myn­dig­he­ders forvaltning af EU’s fonde. Projekter, som medfinan­sieres af EU, kræver national medfinansiering. 

Rammen for, hvor meget de enkelte lande kan opnå i tilskud fra fondene, aftales mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd som en del af de politiske forhandlinger om EU’s 7-årige finansielle rammer. Hvis de danske myndigheder ikke udnytter de mulighe­der for tilskud, som de finansielle rammer giver, betyder det, at Danmark går glip af midler og dermed muligheder for bl.a. vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. 

Formålet med undersøgelsen er at besvare følgende spørgsmål: 

  • Har de danske myndigheder udnyttet de finansielle rammer for tilskud fra EU’s fonde fuldt ud? 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen.

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 21. august 2014 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 23/2013 om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU's fonde

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"EU’s fonde udmøntes i 7-årige finansielle rammer. Rammerne sætter grænser for, hvor meget EU vil refundere af Danmarks udgifter til projekter rettet mod vækst, beskæftigelse og miljøforbedringer. Projekttilskud fra EU’s fonde forudsætter national medfinansiering. De danske myndigheder, der forvalter EU’s  Regionalfond, Socialfond, Landdistriktsfond og Fiskerifond, har til opgave at implementere programmerne, med henblik på at Danmark udnytter de finansielle rammer.

Statsrevisorerne bemærker, at Danmark ikke har udnyttet de finansielle rammer for tilskud fra EU’s fonde fuldt ud. Danmark er således gået glip af EU-tilskud – og dermed muligheder for vækst, støtte til beskæftigelse og miljøforbedringer.

I perioden 2000-2006 har Danmark ikke udnyttet ca. 1,2 mia. kr. ud af en samlet finansiel ramme for de 4 fonde på ca. 9 mia. kr. I perioden 2007-2013 forventer myndighederne hele EU-tilskudsrammen for Landdistriktsfonden udnyttet, mens EU-tilskudsrammen ikke forventes udnyttet fuldt ud for Regionalfonden, Socialfonden og Fiskerifonden.

Den manglende udnyttelse af rammerne skyldes dels manglende national medfinansiering, hvilket har været en politisk prioritering, dels forsinkelser i myndighedernes implementering af programmerne, hvilket ikke er helt tilfredsstillende.

Statsrevisorerne finder det nødvendigt, at Erhvervs- og Vækstministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri følger Rigsrevisionens anbefalinger om en klarere styring af tilsagnsvolumen, den finansielle gennemførelse mv. Herved kan man mindske risikoen for, at Danmark ikke udnytter EU-tilskudsrammen for 2014-2020."

Rigsrevisionens notat af 28. november 2014

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 23/2013 om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde.  

Notatet er baseret på redegørelser fra erhvervs- og vækstministeren og fødevareministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner.  

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

  • Erhvervs- og vækstministeren har igangsat initiativer, så der opstilles milepæle for den finansielle gennemførelse af programmerne.
  • Fødevareministeren har fastsat mål for, i hvilken grad Danmark skal udnytte de finansielle rammer for EU-tilskud fra EU’s Landdistriktsfond og Fiskerifond.
  • Ministrene har fulgt Rigsrevisionens anbefalinger og vurderet mulighederne for overbooking, og erhvervs- og vækstministeren har igangsat en undersøgelse af andre EU-landes erfaringer med overbooking.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik