Den 14. marts 2012 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 10/2011 om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Det er en politisk målsætning, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, fx en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I 2006 fastsatte en række partier i Folketinget mål om, at mindst 95 % af ungdomsårgangen i 2015 og mindst 85 % af årgangen i 2010 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Målopfyldelsen kan først opgøres endeligt efter 25 år, fordi erfaringen er, at personer, der er gået ud af 9. klasse, kan vende tilbage til uddannelsessystemet i op til 25 år efter 9. klasse. Ministeriet for Børn og Undervisning fremskriver ved hjælp af en profilmodel, at man forventer at nå målet for 2010-årgangen i 2035. Man forventer, at en større andel af unge fra 2009- og 2010-årgangene gennemfører en ungdomsuddannelse, primært fordi flere af dem begynder på en gymnasial uddannelse, hvor gennemførelsesprocenten er højere end på erhvervsuddannelserne. Dvs. at den positive udvikling er trukket af udviklingen på det gymnasiale område, hvorimod indsatsen har været rettet mod erhvervsuddannelserne.
Ministeriet for Børn og Undervisning har ansvaret for indsatsen for at nå 95 %-målsætningen, herunder indsatsen for at mindske det store frafald på erhvervsuddannelserne.
Indsatsen for at nå den overordnede 95 %-målsætning bærer præg af gode hensigter og initiativer. Selv om det er lykkedes at nå det opstillede mål om, at mindst 85 % af årgangen i 2010 skal have en ungdomsuddannelse, så må Statsrevisorerne konstatere, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke har tilstrækkelig viden om, hvorvidt initiativerne virker efter hensigten.
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Ministeriet for Børn og Undervisning har tilrettelagt en mål- og resultatstyring, som er så overordnet, at der ikke er konkrete og kortsigtede delmål for indsatserne for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ministeriet ved heller ikke, hvordan de opnåede delresultater bidrager til den overordnede målsætning. Det gør området vanskeligt at styre og indebærer risiko for resursespild.
En bedre styring og bedre data for de unges faktiske uddannelsessituation i Ungedatabasen vil kvalificere Ministeriet for Børn og Undervisnings og Folketingets grundlag for at vurdere og korrigere den fortsatte indsats for at få 95 % af de unge i 2015 til at have gennemført en ungdomsuddannelse i 2040."