Den 28. november 2007 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 16/06 om revisionen af statsregnskabet for 2006
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:
"Statsrevisorerne konstaterer, at statsregnskabet for 2006 er rigtigt og giver et retvisende billede af udgifter og indtægter i 2006 samt aktiver og passiver ultimo 2006. Hovedparten af de udførte revisioner (89 %) fik således bedømmelsen "meget tilfredsstillende" og "tilfredsstillende". Statsrevisorerne skal således pege på, at der blandt statens virksomheder er eksempler på velfungerende og meget tilfredsstillende regnskabsforvaltning, jf. beretningens pkt. 29. Rigsrevisionen har konstateret et begrænset antal fejl i regnskaberne og haft få bemærkninger til afstemningen mellem bevillinger og regnskab.
Revisionen har dog også afdækket en række svagheder i regnskabsforvaltningen og fejl i regnskaberne, særligt vedrørende status. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med statens overgang til omkostningsbaseret regnskab.
Statsrevisorerne kritiserer på Finansministeriets område
- at det for 3. år i træk må konstateres, at Økonomistyrelsens interne kontroller og dokumentation ved forvaltningen af tjenestemandspensioner er ufyldestgørende
- at det ikke er muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om Slots- og Ejendomsstyrelsens regnskab er rigtigt. Regnskabsforvaltningen var ikke tilrettelagt på en måde, så den i tilstrækkelig grad medvirkede til aflæggelsen af et rigtigt regnskab. Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at enkelte af Slots- og Ejendomsstyrelsens dispositioner ikke har været i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter.
Statsrevisorerne kritiserer på Forsvarsministeriets område
- at regnskabsforvaltningen trods forbedringer ikke er helt tilfredsstillende, hvilket indebærer, at status ikke er rigtig i Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet og Farvandsvæsenet.
Statsrevisorerne kritiserer på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område
- at den generelle it-sikkerhed ved den fælles offentlige sundhedsportal Sundhed.dk ikke var tilfredsstillende, bl.a. var der utilstrækkelig kontrol af adgangen til personfølsomme oplysninger.
Statsrevisorerne kritiserer
- at Beskæftigelsesministeriet har afgivet ufuldstændige oplysninger i et aktstykke til Finansudvalget vedrørende omkostningerne til at afslutte en række uafsluttede sager i Arbejdsskadestyrelsen.
Statsrevisorerne påtaler på Videnskabsministeriets område
- at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har ydet 2 lån til datterselskabet Scion-DTU a/s uden bevillingsmæssig hjemmel og uden, at ministeriets godkendelse forelå.
Statsrevisorerne kritiserer på Undervisningsministeriets område
- at det ikke er muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om CIRIUS' regnskab for 2006 er rigtigt på det foreliggende grundlag. Forretningsgange, kontroller og afstemninger bør foretages og styrkes på en måde, så regnskabsforvaltningen medvirker til en korrekt regnskabsaflæggelse.
Statsrevisorerne kritiserer på Kulturministeriets område
- at forretningsgange og kontroller i løn- og personaleadministrationen på Ordrupgaard ikke har været helt tilfredsstillende. Det har således ikke været muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om medarbejderne var korrekt indplaceret, og om de fik den rigtige løn.
På Miljøministeriets område påtaler Statsrevisorerne
- at Miljøstyrelsen ikke havde lov- og bevillingsmæssig hjemmel til de dispositioner, som styrelsen foretog i forbindelse med OSIS-projektet. Sagen afventer strafferetlig afklaring og har i øvrigt givet anledning til at styrke Miljøstyrelsens interne kontroller og forretningsgange på tilskudsområdet.
På Familie- og Forbrugerministeriets område kritiserer Statsrevisorerne
- at Danmarks Fødevareforsknings regnskabsforvaltning for 2. år i træk må vurderes at være ikke helt tilfredsstillende bl.a. som følge af, at ledelsen ikke har sikret, at der foretages tilstrækkelige regnskabsmæssige afstemninger og kontroller, inden regnskabet godkendes.
Statsrevisorerne kritiserer på Transport- og Energiministeriets område
- svage forretningsgange og interne kontroller i Færdselsstyrelsen og i Vejdirektoratet, der ikke i tilstrækkelig grad medvirkede til at sikre et rigtigt regnskab
- at Vejdirektoratets årsrapport 2006 ikke var helt tilfredsstillende. Således indeholdt rapporten ikke en sammenkædning af de faglige og økonomiske resultater eller en overordnet vurdering af målopfyldelsen
- at det har været nødvendigt for Banedanmarks ledelse og Rigsrevisionen at tage forbehold for balancen vedrørende infrastrukturaktiverne. Statsrevisorerne bemærker, at bortset fra forbeholdene er Banedanmarks regnskab for 2006 nu rigtigt, og at Banedanmarks økonomistyring og regnskabsvæsen ifølge Rigsrevisionen er inde i en positiv udvikling.
Statsrevisorerne konstaterer endvidere, at regnskaberne for EU-områderne for 2006 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler, jf. beretningens kap. IV. Rigsrevisionen erklærer således, at de danske regnskaber viser et retvisende billede af tilskud, afgifter og bidrag fra EU-områderne i 2006. Revisionen har dog også foreløbigt vist, at afregningen af told og landbrugsafgifter mv. ikke er retvisende, idet der tilsyneladende er et betydeligt antal fejl. Statsrevisorerne er enige med Rigsrevisionen i, at SKAT bør gøre en målrettet indsats for at nedbringe antallet af fejl.
I beretningens kap. V gennemgås 4 udvalgte emner. Hertil skal Statsrevisorerne bemærke:
Digital kommunikation
- at mange virksomheder har været gode til at omsætte regeringens digitaliseringsplaner, mens der hos andre er et betydeligt potentiale for forbedringer
- at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i særlig grad bør fokusere på forbedringer vedrørende anvendelse og udbredelse af digital signatur.
Administrative servicecentre
- at udviklingen og udbredelsen af administrative servicecentre i staten er positiv
- at servicecentre kan medvirke til effektivisering, fleksibilitet, driftssikkerhed samt kvalitets- og kompetenceudvikling.
Cheflønspuljeordningen
- at der ikke er sikret overblik over, hvorvidt cheflønspuljens beløbsrammer overholdes
- at Personalestyrelsen bør kende omfanget af puljens størrelse og bør overveje en administrativ regelforenkling
- at systemunderstøttelser i Statens Lønsystem ikke sikrer en ensartet anvendelse, hvilket giver risiko for unøjagtige puljeopgørelser.
15 kommuners forvaltning af integrationsloven
- at der er mulighed for forbedringer af forvaltningen, bl.a. ved opstilling af mere helhedsorienterede mål for integrationsindsatsen over for de enkelte udlændinge
- at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration bør overveje mulighederne for at lette kommunernes administration af hjemtagelse af tilskud."