Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2023

12-08-2024
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 18/2023

Beretningen handler om revisionen af statsregnskabet for 2023 og skal danne grundlag for Statsrevisorernes gennemgang af statsregnskabet og Folketingets behandling af statsregnskabet. 

Rigsrevisionen vurderer, at det samlede statsregnskab for 2023 er rigtigt og dermed uden væsentlige fejl. Rigsrevisionen vurderer desuden, at staten har brugt bevillingerne i overensstemmelse med dis­poneringsreglerne. 

Formålet med revisionen er desuden at vurdere, om ministeriernes regnskaber er rigtige, og om ministerierne har overholdt bevillingerne. Ministeriernes regnskaber indgår i statsregnskabet, idet hvert ministerium har ansvaret for en del af statsregnskabet. 

Rigsrevisionen har en konklusion med forbehold for 3 ministeriers dele af statsregnskabet: 

  • Erhvervsministeriets hensættelse til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen svarer ikke til de forventede udgifter.
  • Social-, Bolig- og Ældreministeriets hensættelser og tilgodehavender på boligområdet er ikke værdiansat korrekt.
  • Justitsministeriets indtægter fra bøder indgår i forkerte regnskabsår. 

Rigsrevisionen vurderer, at de øvrige ministeriers dele af statsregnskabet er uden væsentlige fejl og bevillingsafvigelser. 

I beretningen fremhæver Rigsrevisionen forhold i Skatteministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskaber for at gøre opmærksom på oplysninger, der er opgjort med usikkerhed, uden at der er tale om fejl i regnskabet. 

Endelig indeholder beretningen 4 sager om fejl i statsregnskabet og svagheder i en række ministeriers regnskabsforvaltning. Fejlene har ikke givet anledning til forbehold.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 12. august 2024  behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet base­rer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne beretning nr. 18/2023 om revisionen af stats­regnskabet for 2023, og på de sager, som Rigsrevisionen har valgt at rapportere om i beretning nr. 19/2023 om revi­sio­nen af statens forvaltning i 2023. 

Statens driftsregnskab for 2023 udviste et overskud på 108,3 mia. kr. Statens udgifter var samlet set 815,2 mia. kr., og indtægterne var 923,5 mia. kr. 

Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede stats­regnskab for 2023 er rigtigt og dermed uden væsentlige fejl. Statsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler og afspejler statens indtægter, udgifter, aktiver og passiver i 2023. Staten har desuden brugt bevillingerne i overensstemmelse med dispone­ringsreglerne.  

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisio­nen har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets, Social-, Bolig- og Ældreministeriets og Justitsministeriets dele af statsregnskabet for 2023. 

Forbeholdene vedrører: 

  • Erhvervsministeriets hensættelse til at afvikle olie- og gasproduktionen i Nordsøen er 1,1 mia. kr. højere end de forventede udgifter. Det betyder, at ministeriets og statens overskud reelt er 1,1 mia. kr. højere end oplyst i statsregnskabet.
  • Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke reguleret hensættelser på boligområdet korrekt i 2023, og ministeriets tilgodehavender er værdiansat 138,4 mio. kr. for lavt. Social-, Bolig- og Ældreministeriets og dermed også statens overskud er derfor 551,1 mio. kr. højere end oplyst i statsregnskabet.
  • Justitsministeriet har ikke sikret, at indtægter fra bøder indregnes i det korrekte regnskabsår. Indtægter fra bøder på mindst 587 mio. kr. indgår derfor i forkerte regnskabsår.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at de øvrige ministeriers dele af statsregnskabet er uden væsentlige fejl og bevillingsafvigelser. 

Statsrevisorerne skal særligt pege på forhold i Skatteministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskaber, hvori der er oplysninger, som er forbundet med usikkerhed, men uden at der er tale om fejl i regnskaberne. 

Fremhævelserne vedrører: 

  • Skatteministeriets opgørelse af værdien af gæld til inddrivelse i statsregnskabet er fortsat forbundet med usikkerhed. Gæld til staten, der er under inddrivelse, udgør 157,7 mia. kr. Skatteministeriet vurderer dog, at gælden kun havde en værdi af 43,4 mia. kr. ved udgangen af 2023, bl.a. fordi nogle skyldnere ikke har betalingsevne. Der er fortsat usikkerhed forbundet med Skatteministeriets opgørelse af værdien af gælden på grund af tvivl om, hvorvidt gældsposterne må inddrives, og manglende mulighed for lønindeholdelse.
  • Der er usikkerhed forbundet med en hensættelse i Ministeriet for Føde­varer, Landbrug og Fiskeris del af statsregnskabet. Hensættelsen vedrører erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der i 4 sager er konsta­te­ret fejl i statsregnskabet og svagheder i en række ministe­riers regnskabsforvalt­ning, særligt da disse fejl og svagheder kan udgøre en risiko for misbrug eller fejl i kommende regnskaber. 

Fejlene og svaghederne vedrører: 

  • Erhvervsministeriet og Transportministeriet har ikke en korrekt værdiansættelse af en række af statens kapitalandele.
  • Forsvarsministeriet har fortsat en svag regnskabsforvaltning.
  • 14 ministerier har svagheder i deres styring af brugerrettigheder.
  • 4 ministerier har mangler i deres styring af it-sikkerheden i forretningskritiske systemer."

Rigsrevisionens notat af 14. november 2024

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 18/2023 om revisionen af statsregnskabet for 2023.

Notatet er baseret på ministrenes redegørelser og handler om de initiativer, som ministerierne har iværksat og vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i 9 sager og rapportere herom i en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet:

  • Erhvervsministeriets arbejde med at opgøre en hensættelse i overensstemmelse med statens regnskabsregler.
  • Social- og Boligministeriets arbejde med at forbedre regnskabsforvaltningen på boligområdet.
  • Justitsministeriets arbejde med at bogføre bøderne i det korrekte regnskabsår.
  • Skatteministeriets arbejde med at værdiansætte gæld til inddrivelse i statsregnskabet.
  • Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opgørelse af hensættelsen til minkerstatninger.
  • Erhvervsministeriets og Transportministeriets arbejde med at sikre en korrekt værdiansættelse af statens kapitalandele.
  • Forsvarsministeriets arbejde med at styrke regnskabsforvaltningen.
  • Skatteministeriets og Forsvarsministeriets arbejde med styring af brugerrettigheder i de systemer, der indgik i beretningen.
  • 4 ministeriers arbejde med at forbedre styringen af it-sikkerheden. De 4 ministerier er Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Grøn Trepart og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik