Beretning om varmechecken

01-06-2023

Beretning nr. 18/2022

Beretningen handler om udmøntningen af varmechecken. Varmechecken er et engangstilskud til husstande, som var særligt udsatte for prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har haft en tilfredsstillende udmøntning af varmechecken. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dokumenteret risiciene ved den valgte løsning og overvejet andre datakilder?
  • Har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sikret, at der er udført relevante kontroller af den automatiske løsning?
  • Hvad er omfanget af udbetalinger uden for den tiltænkte målgruppe? 

Rigsrevisionen vurderer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dokumenteret ministeriets overvejelser om metode, datakilder, risici og fejlkilder i forhold til udbetalingen af varmechecken. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende. Folketinget blev, før lov om varmecheck blev vedtaget, gjort opmærksom på, at den automatiske løsning til udbetaling af varmechecken rummede flere fejlkilder i forhold til identifikation af målgruppen. Ministeriet har i forbindelse med implementeringen udført en række relevante kontroller, men på ét område, nemlig beregningen af husstandsindkomst, har kontrollen ikke været tilstrækkelig. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Konsekvensen er, at flere husstande, som ikke var berettigede til det, har modtaget en varmecheck. 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i september 2022 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 1. juni 2023 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 18/2022 om varmechecken

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Udbetaling af varmechecken blev vedtaget ved lov af Folketinget i april 2022. Da der i august 2022 blev udbetalt ca. 2,4 mia. kr. til knap 405.000 husstande, var der både eksempler på husstande inden for målgruppen, der ikke havde modtaget en varmecheck, og eksempler på husstande uden for målgruppen, der havde modtaget varmechecken. 

På den baggrund anmodede Statsrevisorerne om denne undersøgelse af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets udmøntning af varmechecken og omfanget af fejludbetalinger. 

Det var en politisk prioritet, at udbetalingen af varmechecken skulle ske hurtigst muligt. Folketinget besluttede derfor, at varmechecken skulle tildeles automatisk på baggrund af registerdata og uden ansøgning, hvilket rummede flere fejlkilder for udbeta­linger uden for målgruppen.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsy­nings­­ministeriet har dokumenteret risici og fejlkilder, før lov om varmecheck blev vedtaget af Folketinget. Der har dog ikke været et fagligt grundlag for at kvantificere andelen af fejl i Bygnings- og Boligregistret (BBR). 

Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillende, at ­­Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har udført en række relevante kontroller, efter loven blev vedtaget. 

Statsrevisorerne finder det imidlertid ikke tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsy­nings­­ministeriets kontrol med beregningen af, om husstandsindkomsten lå over den lovbestemte grænse, har været utilstrækkelig. Ministeriet vurderer således, at der ved en fejl er udbetalt ca. 83 mio. kr. i varmecheck til ca. 13.800 hus­stande, fordi husstands­indkomsten overskred grænsen.

Statsrevisorerne konstaterer, at omfanget af fejludbetalinger uden for målgruppen kan opgøres til i alt ca. 147 mio. kr., bestående af ca. 64 mio. kr. som følge af fejl eller mangler i data vedrørende 10.700 husstande og ca. 83 mio. kr., der er udbetalt uberettiget. 

Statsrevisorerne har derudover hæftet sig ved disse undersøgelses­resul­ta­ter: 

  • Den største udbetaling på knap 1,5 mia. kr. er udbetalt til husstande med individuelle gasfyr.
  • Klima-, Energi- og Forsy­nings­­ministeriet har dokumenteret risiciene ved den valgte løsning, før loven blev vedtaget, men har ikke kvantificeret risiciene, herunder risici ved at bruge oplysninger fra BBR.
  • I marts 2023 blev der etableret en frivillig tilbagebetalingsordning og en ansøgningsrunde for de husstande, der mente, at de var inden for målgruppen, men ikke havde fået en varmecheck. Kun 2 husstande har indtil maj 2023 tilbagebetalt varmechecken.
  • Ca. 34.500 husstande har i maj 2023 søgt om at få en varmecheck, for­di de mener, at de er inden for målgruppen.
  • Fejludbetalingen på ca. 83 mio. kr. blev først opdaget af Klima-, Ener­gi- og Forsyningsministeriet selv i forbindelse med ansøgningsrunden i marts 2023. Fejlen i beregningen af hus­stands­indkomst blev hverken opdaget i forbindelse med datataskforcens møder, gennemgangen af metodebeskrivelsen på et møde på direktionsniveau mellem Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, Energistyrelsens compliancegennemgang eller Deloittes revisionsmæssige gennemgang."

Rigsrevisionens notat af 1. september 2023

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 18/2022 om varmechecken. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik