Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser

21-03-2018
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 12/2017

Beretningen handler om brugen af fremmedsprogstolke på rets-, asyl- og sundhedsområdet og om kvaliteten af de tolkeydelser, som myndighederne får. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet?
  • Understøtter Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, at myndighedspersonerne kan leve op til ansvaret om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myndighederne? 

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen konstaterer, at udfordringerne med at sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet gælder både på rets-, asyl- og sundhedsområdet, uanset om myndighedspersonerne booker og bruger tolke fra Rigspolitiets tolkeoversigt, fra tolkebureauer eller bruger selvstændige tolke. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2017.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 21. marts 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne er forpligtet til efter omstændighederne at bruge fremmedsprogstolke, fx i forbindelse med en retssag, en asylansøgning eller en patientbehandling. Kvalificeret tolkning er afgørende for, at myndigheder, borgere og udlændinge forstår hinanden. 

Myndighedernes juridiske rammer og måder at bestille og bruge tolkeydelser er for­skellige. På retsområdet skal politikredsene og Rigspolitiet bruge Rigspolitiets tolkeoversigt, mens fx domstolene og Kriminalforsorgen kan bruge den. På asylområdet skal Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet bruge Rigspolitiets tolkeoversigt. På sundhedsområdet anvender regionerne private tolkebureauer. 

Der har hidtil ikke været en offentlig tolkeuddannelse eller certificeringsordning for tolke i Danmark. På baggrund af konstaterede problemer med tolkenes kvalifikationer er der på finansloven for 2018 afsat midler til at etablere en certificerings­ordning for fremmedsprogs­tolkning inden for sundhedsområdet. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge-­ og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorer­ne skal pege på, at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikker­heden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv.  

Statsrevisorerne skal endelig pege på, at der er et uudnyttet potentiale i øget sam­arbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, fx udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifika­tioner mv. 

Statsrevisorerne baserer dette på bl.a. følgende resultater i undersøgelsen:

  • at dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en uhensigtsmæssig adfærd
  • at størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke lever op til Justits­ministeriets egne krav til optagelse, jf. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang
  • at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser fra tolke­bureauer og selvstændige tolke
  • at Rigspolitiet ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis de ikke længe­re lever op til kravene, fx kravet om en ren straffeattest
  • at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af tolkeydelser
  • at ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene er baseret på op­følgning på klager."

Rigsrevisionens notat af 28. september 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydeser.

Notatet er baseret på redegørelser fra justitsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og sundhedsministeren og handler om de initiativer, som ministrene planlægger at iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde med at sik­re, at kontrakten med en kommende leverandør af tolkeydelser lever op til krave­ne til kvaliteten af tolkeydelserne
  • Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med og implementering af certificerings­ordningen på sundhedsområdet samt Justitsministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Sundheds- og Ældreministeriets samarbejde om at analyse­re mulighederne for at udbrede certificeringsordningen til andre områder i den offentlige sektor, med henblik på at behovet for tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet imødekommes
  • ministeriernes og regionernes arbejde med at etablere et tilfredsstillende tilsyn med myndighedernes brug af tolke og kvaliteten af tolkeydelserne. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 29. januar 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde med at sikre, at kontrakten med en kommende leverandør af tolkeydelser lever op til kravene til kvaliteten af tolkeydelserne
  • Sundhedsministeriets arbejde med og implementering af certificeringsordningen på sundhedsområdet samt Justitsministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Sundhedsministeriets samarbejde om at analysere mulighederne for at udbre­de certificeringsordningen til andre områder i den offentlige sektor, med henblik på at behovet for tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet imødekommes
  • Ministeriernes og regionernes arbejde med at etablere et tilfredsstillende tilsyn med myndighedernes brug af tolke og kvaliteten af tolkeydelser­ne.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i forhold til følgende områder: 

  • Justitsministeriets arbejde med at etablere et tilfredsstillende tilsyn med myndighedernes brug af tolke og kvaliteten af tolkeydelser
  • Udlændinge- og Integrationsministeriets og Justitsministeriets arbejde med at sik­re, at kontrakterne med kommende leverandører af tolkeydelser lever op til ministeriernes krav til kvaliteten af tolkeydelserne.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 4. januar 2023

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde med at sikre, at kontrakten med en kommende leverandør af tolkeydelser lever op til kravene til kvaliteten af tolkeydelserne
  • Justitsministeriets arbejde med at etablere et tilfredsstillende tilsyn med myndighedernes brug af tolke og kvaliteten af tolkeydelserne. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

  • Justitsministeriets arbejde med at sikre, at tolkeydelserne på ministeriets område er af tilfredsstillende kvalitet
  • Justitsministeriets arbejde med som en del af deres tilsyn at etablere en procedure for indmelding og opfølgning på klager for Domstolsstyrelsens brug af tolke.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik