Rigsrevisionen orienterer i dette notat Statsrevisorerne om hovedkonklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2016 og om Europa-Parlamentets godkendelse af EU’s regnskab. Afslutningsvist orienterer vi kort om vores egen EU-revision og om vores samarbejde med andre rigsrevisioner på EU-området.
I årsberetningen om EU’s regnskab for 2016 konkluderede Den Europæiske Revisionsret, at EU’s konsoliderede regnskab er rigtigt, og at der de seneste år er sket en væsentlig forbedring i forvaltningen af EU’s finanser.
Europa-Parlamentet godkendte efterfølgende EU’s regnskab for 2016, men opfordrede samtidig Europa-Kommissionen og medlemslandene til at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i forvaltningen på en række områder og udtrykte bekymring over den store pukkel af udestående betalinger, som EU skubber foran sig.
Hele notatet (PDF)