Den 22. august 2018 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 20/2017 om revisionen af statsregnskabet for 2017
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2017 – bortset fra virkningen af Rigsrevisionens forbehold på § 38. Skatter og afgifter – i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne.
Rigsrevisionen har for første gang taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig, da Rigsrevisionen ikke har kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt. Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed, og har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.
Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at når Statsrevisorerne i februar 2019 afgiver Endelig betænkning over statsregnskabet, vil der være risiko for, at Statsrevisorerne må forelægge statsregnskabet for Folketinget med bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.
Statens virksomheder havde i 2017 driftsudgifter på 695,7 mia. kr. og driftsindtægter på 726,6 mia. kr. Overskuddet på statens driftsregnskab var 30,9 mia. kr. Statens udgifter var samlet set 6,6 mia. kr. højere end bevilget, svarende til 0,9 %. Staten har haft merindtægter på 41,2 mia. kr. Merindtægterne stammer primært fra indkomstskat fra selskaber, hvor der er en merindtægt på 15,2 mia. kr., og pensionsafgiftsskat, hvor der er en merindtægt på 7,7 mia. kr.
Statsrevisorerne skal pege på, at paragrafregnskaberne generelt er rigtige, bortset fra § 38. Skatter og afgifter, og at ministerierne har overholdt deres bevillinger. Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at der generelt er en god og sikker regnskabsforvaltning i staten.
Statsrevisorerne påtaler, at Rigsrevisionen – ligesom i tidligere år – har konstateret kritiske fejl og mangler i SKATs forvaltning, herunder at SKAT ikke har forvaltet inddrivelsen af de offentlige restancer på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Den mangelfulde forvaltning betyder, at restancerne løbende bliver mindre værd. Ifølge SKATs egen værdiansættelsesmodel har de samlede offentlige restancer på ca. 108,6 mia. kr. kun en reel værdi på 24,7 mia. kr. Dette betyder, at der kun kan forventes en tilbagebetaling på 22,7 % af gælden til det offentlige.
Statsrevisorerne påtaler, at Skatteministeriets mangelfulde forvaltning af inddrivelsesområdet medfører betydelige tab for det offentlige, som betyder, at skyldnere ikke har oplevet nogen konsekvens af ikke at have betalt deres gæld til det offentlige.
En række virksomheder kan forbedre deres forvaltning
Statsrevisorerne bemærker, at regnskabsforvaltningen kan styrkes i flere virksomheder, bl.a. ved styrket fokus på overholdelse af bevillingslovene, sikker og korrekt regnskabsforvaltning, lønadministration og styring af byggerier.
Statsrevisorerne finder det i den forbindelse utilfredsstillende:
- At Udenrigsministeriet har bogført 47,1 mio. kr. fra udviklingsbistanden på en lønkonto under driftsbevillingen og derved i strid med bevillingsforudsætningerne har øget råderummet på lønområdet med 47,1 mio. kr.
- At Skatteministeriet i 2017 har udmøntet 242,3 mio. kr. på finansloven, som var bevilget til at styrke inddrivelsen af gælden til det offentlige. SKAT har kun afsat 145,9 mio. kr. af de 242,3 mio. kr. til at styrke inddrivelsen, mens resten er afsat til andre formål i SKAT og i Skatteministeriets departement.
- At Rigsrevisionen har konstateret fejl i 8 ud af 40 gennemgåede lønsager i Statens Administration. 3 af fejlene ville have resulteret i forkert udbetalt løn. Statens Administration administrerer løn for 150 virksomheder i staten.
- At politiet ikke kan specificere tilgodehavender på ca. 922 mio. kr., der fremgår af bøde- og sagsomkostningssystemet. Politiet har ikke kunnet dokumentere størrelsen og aldersfordelingen af tilgodehavender. Rigsrevisionen kan derfor ikke vurdere, om der er tilgodehavender af ældre dato, som burde være opkrævet eller afskrevet.
- At udgifterne til byggeriet af Niels Bohr-bygningen i oktober 2017 var vokset med 1.296 mio. kr., svarende til en udgiftsforøgelse på 79 %.
Revision af EU-midler
Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har erklæret, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2017 er udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler, og at regnskaberne giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finansielle stilling ved regnskabsårets udløb.
Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at der er flere sager, hvor Danmark har betalt eller har risiko for at skulle betale en del af tilskuddet tilbage til EU.
Utilfredsstillende forvaltning af resultatløn i staten
På baggrund af Rigsrevisionens tværgående gennemgang finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende:
- At kun 8 ud af 44 gennemgåede resultatlønskontrakter er indgået forud for kontraktperioden, og at 18 af de 44 kontrakter først er indgået i april eller senere i det år, de er gældende.
- At virksomhederne kun i 15 ud af 52 gennemgåede resultatlønsudbetalinger begrunder en skønsmæssig forhøjelse af resultatlønnen skriftligt og dækkende.
- At der i Digitaliseringsstyrelsen, SKAT, Sundhedsdatastyrelsen, Banedanmark og Bygningsstyrelsen er udbetalt resultatløn til trods for manglende målopfyldelse, og uden at det er tydeliggjort, om der belønnes for andre forhold."