Beretning om energispareordningen

06-09-2017
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 23/2016

Beretningen handler om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser. Energispareordningen stiller krav og regler for, hvordan energiselskaberne skal realisere energibesparelser. Ministeriet har som tilsynsansvarlig myndighed ansvaret for at sikre, at de energibesparelser, som energiselskaberne indberetter, lever op til reglerne i energispareordningen og er realiseret så omkostningseffektivt som muligt. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har sikret, at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstrækkelig grad sikret, at de indberettede energibesparelser lever op til energispareordningens regler?
  • Har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i tilstrækkelig grad sikret, at energiselskaberne realiserer energibesparelser til færrest mulige omkostninger? 

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser, har været utilfredsstillende. 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i august 2016 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. 

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 6. september 2017 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 23/2016 om energispareordningen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Formålet med energispareordningen er at opnå energibesparelser og derved nedbringe energiforbruget i Danmark. Med hjemmel i forsyningslovene har energi-, forsynings- og klimaministeren siden 2006 indgået 4 frivillige aftaler med energiselskaberne. Med aftalerne har selskaberne forpligtet sig til at realisere energibesparelser, typisk ved at give tilskud til husholdninger, virksom­heder eller til de aktører, der udfører energispare­aktiviteten. Energiselskaberne har årligt indberettet til deres branche­foreninger og myndighederne, hvor store energibesparelser der er realiseret, og hvilke omkostninger der har været forbundet hermed. 

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om denne undersøgelse, bl.a. fordi omkost­ningerne til energibesparelserne er steget væsentligt – ca. 25 % i perioden 2010-2016 – og fordi der var mistanke om misbrug af ordningen. 

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Energi-, Forsynings- og Klima­ministeriet ikke har sikret, at de indberettede energibesparelser lever op til energi­spareordningens regler. Statsrevisorerne finder det endvidere utilfreds­stillende, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at energiselskaberne har realiseret energibesparelserne til færrest mulige omkostninger. 

Statsrevisorerne skal bl.a. fremhæve: 

  • at ministeriets årlige stikprøvekontroller generelt har omfattet en mindre del af energiselskabernes indberetninger, selv om kontrollerne har vist høje og stigende fejlrater fra 27 % fejl i 2013 til 43 % i 2015
  • at ministeriet ikke har fulgt op på, om energiselskaberne har trukket underkendte energibesparelser fra i deres indberetninger
  • at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på mistanker om misbrug af ordningen
  • at ministeriet ikke har ført tilsyn med, hvorvidt der finder krydssubsidiering sted mellem koncernforbundne selskaber, dvs. ulovlige køb af energibesparelser til overpris
  • at ministeriet ikke har ført tilsyn med, at energiselskaberne har opgjort omkostningerne til energispareordningen i overensstemmelse med reglerne
  • at ca. ⅓ af energispareindsatsen har været rettet mod husholdningerne, selv om ministeriet har vidst, at den del af indsatsen samlet set ikke giver samfundsøkonomisk overskud.

Statsrevisorerne bemærker, at Energi-, Forsynings- og Klima­ministeriets kontrol og tilsyn har været særligt væsentligt, fordi energiselskaberne ikke har haft økonomiske incitamenter, hverken til at indberette korrekt eller til at realisere energibesparelserne til færrest mulige omkostninger. Energiselskaberne har fået dækket alle deres omkostninger til energispareindsatsen over forbrugernes el-, naturgas- eller varmeregning. Statsrevisorerne gør opmærksom på, at den nuværende ordning på ingen måde fremmer en omkostningseffektiv administration af energispareordningen.

Statsrevisorerne finder det på denne baggrund særdeles relevant, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2017 har ændret reglerne og styrket tilsynet med energispareordningen. 

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at Rigsrevisionen i denne undersøgelse ikke har afdækket omfanget af misbrug af energispareordningen. Statsrevisorerne finder det væsentligt, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet systematisk gennemfører en bagudrettet kontrol af og opfølgning på mistanker om misbrug."

Rigsrevisionens notat af 5. december 2017

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 23/2016 om energispareordningen. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren og handler om de initiativer, som ministeren planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets brug af nye udvælgelsesmetoder i forbindelse med de årlige stikprøvekontroller
  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfølgning på, om energiselskaber trækker underkendte energibesparelser fra i deres indberetninger
  • Energitilsynets kontrol med energiselskabernes omkostninger til energispareordningen
  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets bagudrettede kontroller af forhold om mistanke om misbrug af energispareordningen, herunder også den bagudrettede kontrol af forholdet om mulig krydssubsidiering mellem koncernforbundne selskaber
  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets nye værktøjer til kontrol med energiselskabernes egenkontrol.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 3. september 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 23/2016 om energispareordningen.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets brug af nye udvælgelsesmetoder i forbindelse med de årlige stikprøvekontroller
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfølgning på, om energiselskaber trækker underkendte energibesparelser fra i deres indberetninger.
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nye værktøjer til kontrol med energiselskabernes egenkontrol
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kontrol med energiselskabernes omkostninger til energispareordningen
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bagudrettede kontroller af forhold om mistanke om misbrug af energispareordningen, herunder også den bagudrettede kontrol af forholdet om mulig krydssubsidiering mellem koncernforbundne selskaber. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik